Opslag

Viser opslag fra februar, 2011

De blødeste bløde

Billede
Kender du gæslinger? De er så bløde og hvert år skal jeg bare have mindst en buket af dem. De er i blomst nu. Og hovederne, dvs. blomsterne føles som små kaninører, eller kattekillinger. Det er også sjovt at tage dem ind, hvor de stadig er helt store knopper, - for at se at forvandler sig til disse fine små bløde tingester. De er da kønne - ikke?

Homemade

Billede
Når man nu ikke har lige den kunst man ønsker sig på væggen, må man være opfindsom. Derfor har jeg af og til lavet nogle abstrakte billeder, som jeg selv synes, at jeg godt kan være bekendt at hænge op. Det er da i hvertfald bedre end Monet genoptrykkene som jeg havde i firserne. Mit billede er abstrakt, og er inspireret af kunstneren Maja Lisa Engelhardt, der har noget råt og uprætentiøst over sine flotte billeder. Maja Lisa Engelhardt er gift med kunstneren Peter Brandes. Sikken kreativt og inspirerende hjem, de må bo i? Kunne man blot få lov at kigge ind der.

God kunst

Billede
Jeg er vild med kunst. I mine øjne er kunsten netop det, der gør et hjem mere personligt. Jeg har fornyligt været oppe og se et fint atelier i Nordsjælland, hos kunstnerinden Helle Vibeke. Hun har en website på www.hellevibeke.dk Her kan du blandt andet se noget af hendes fine arbejde. Der er åben efter telefonisk aftale. Tag op op kig. Der er et bredt og fint varieret udvalg. Og så ligger det et utroligt dejligt sted.

En buket af forår

Billede
Sidste år ved denne tid stod denne buket i vinduet. Den er inspireret af ISABELLA SMITH´s bog om buketter fra haven. Bogen hedder "Blomster og Buketter". Den har ISBN-13 978-87-567-8854-0 Jeg synes den er sprængfyldt med smukke blomster, og ikke alene indeholder flotte billeder men også dyrkningstips. En god bog til samlingen.

Magnolia får farve

Billede
Nu sker der noget. Tænk at man kan finde glæden i at følge naturens vidundere. Magnoliatræet må være et af slagsen, de er skulpturelle, og har altid haft en dragende effekt. Jeg har plantet et magnoliatræ i haven, med præcist denne blomst. Det hedder vistnok Magnolia Satisfaction . Det er da et meget passende navn. :)

Magnolia

Billede
Fik et par smukke grene af en god veninde. Det er magnolia. De har nu været inde i en lille uges tid, og er ved at springe ud. Jeg glæder mig over dem - og nyder at de nok springer ud i min vinterferie. (Sikke et held, for jeg har aldrig haft så flotte magnolia grene i vasen før). Skal nok taget lidt billeder når den folder sig ud. ;)

Foråret nærmer sig

Billede
Man fornemmer det - trods den bidende kulde udenfor idag. Foråret er ikke så langt væk som det har været. Mine drømme om udendørslivet ulmer nu - og jeg ser billeder med blomster og frodighed i haven. Ikke mindst ture vi skal på, og - ting vi gerne vil se i 2011. Livet er IKKE på hold, vi kører fuld fart hverdag derudaf, men - når man bare kan gå ud uden at tænke på hvad man har på af overtøj, - så lever jeg bare lidt mere.