Opslag

Viser opslag med etiketten Efeu

På en regnfuld og overskyet dag

Billede
Haven er våd, og ind mellem bygerne kan man dårligt nå noget som helst i haven. I går stak jeg kanter på fortovet på vejen, det trængte. Et impulskøb betød at jeg kom hjem med 5 store poser kæmpe tulipanløg fra Lidl. De er så flotte. Glæder mig til de er i jorden. ;) Haven er gået i efterårsstemning. Nu glæder jeg mig over de skønne dahlia og græsser der er på vej. Der er ikke så meget efterårsfarve endnu, men man kan godt se at det ændres lidt derude, dag for dag. Er ret vild med frøstandende af kæmpe skælhoved (Cephalea Gigantea). Er glad for at jeg lod dem være, og ikke klippede hele molevitten ned efter blomstring. Der er også et par enkelte blomster, der lige er sprunget ud. Lige nu er haven mest af alt bare grøn. Det er jo også godt for øjnene. Jeg arbejder på at få lidt mere stedsegrønt ind, og i år er plantet to nye taks, og flere thuja er på vej. Efeu på hjemmelavet bøjle var et skørt påfund, som kom til da jeg faldt for den variegata udgave som du kan se her...

Grønne søjler i haven

Billede
Vi har nogle søjler i haven, som jeg synes var lidt for bare, og jeg havde ikke lyst til at bore i dem da jeg var bange for at det vil krakelere pudsen. Men så fandt jeg på at sætte efeu op ad dem i stedet. Nu er de stedsegrønne og jeg ved godt at jeg skal passe på at de ikke kommer for højt op, men jeg er så glad for de smukke grønne blade. Det er så livsbekræftende at kigge ud af køkkenvinduet og se disse flotte og frodige grønne blade året rundt. Kan du lide efeu?

En stedsegrøn bue - med efeu

Billede
Jeg ville gerne markere overgangen fra voksenhaven til børnehaven. Og løsningen blev en bue. Vi købte den for nogle år siden og satte nogle efeu planter på hver side. Nu er planterne nået op, og dækker hele buen. Det har jeg bare ventet på....Den bliver nok flottest når den bliver lidt tykkere i toppen. ;) Den er dejligt grøn og pynter jo hele året. Den er også med til at give lidt mere læ, da den markerer overgangen til haven mod nord, hvor der af og til kan komme en vind om hjørnet.