Opslag

Viser opslag med etiketten Haven for 5 år siden

Terassen nu - og for 5 år siden

Billede
Da vi købte huset græd jeg, - det var så trist at flytte fra den gamle have, - hvor der efter 5 års arbejde var blevet temmeligt fint med blomster, nyt rhododendronbed, kæmpe hortensiabed og en heeeel masse buksbom som jeg havde plantet rundt om bedene. Det var fint. Og der var roser, og riddersporer, og taks, og æble, og akacie...og ja jeg kunne blive ved. Så flyttede vi alligevel, - vi ville have frisk luft og flytte inden sønnike skulle i skole. Vi købte et ufærdigt hus, og en trist have, med en umulig hæk der omkransede den. I de første par år tænkte jeg bare, nå - men hvordan spiser man elefanter - svaret er naturligvis : I små bidder. ;) Efter 5 år kan jeg godt se at vi er nået langt. Her er den overdækkede terasse. Som var en af hovedårsagerne til at vi faldt for huset. Den er ca 40 m2 - og her kan vi sidde i al slags vejr solskin, overskyet, og enddog regn, hvis det kommer dertil. Ikke så tosset i et land som Danmark, hvor vi har så meget nedbør. Her er billede af den ...

Haven for 5 år siden - og nu

Billede
Nogle kan lide blomster, andre kan bedre lide græs. Vi har hver vores prioriteter i livet. Dog har jeg ofte hørt, at det er for meget med alt det havearbejde, fra venner og bekendte som ikke er så glad for haven som jeg er. Samtidig kan de godt se, at det hygger med planter, - ja at det giver mere stemning, når der er blomster og træer. Noget der rager lidt op i haven - er med til at give skygge, så man for eksempel kan ligge i skyggen af et træ på en varm sommerdag. For mig er havelivet en måde at mærke livet lidt mere på. Årstiderne - der kommer og går. Og glæden ved at se frem til - den første vintergæk og erantis, - magnoliaen, lupinerne, roserne,akelejerne osv. Selv efteråret glæder jeg mig til. Farverne, duften og hele stemningen. En god bekendt har en gang spurgt om jeg nogensinde tænkte over, at vi måske kun havde et vist antal gange tilbage, hvor en vis blomst springer ud. Det blev jeg helt skræmt over. Normalt er alder bare et tal, jeg tænker ikke over det, og spørger ...