Opslag

Viser opslag med etiketten Efterårsløg

På en regnfuld og overskyet dag

Billede
Haven er våd, og ind mellem bygerne kan man dårligt nå noget som helst i haven. I går stak jeg kanter på fortovet på vejen, det trængte. Et impulskøb betød at jeg kom hjem med 5 store poser kæmpe tulipanløg fra Lidl. De er så flotte. Glæder mig til de er i jorden. ;) Haven er gået i efterårsstemning. Nu glæder jeg mig over de skønne dahlia og græsser der er på vej. Der er ikke så meget efterårsfarve endnu, men man kan godt se at det ændres lidt derude, dag for dag. Er ret vild med frøstandende af kæmpe skælhoved (Cephalea Gigantea). Er glad for at jeg lod dem være, og ikke klippede hele molevitten ned efter blomstring. Der er også et par enkelte blomster, der lige er sprunget ud. Lige nu er haven mest af alt bare grøn. Det er jo også godt for øjnene. Jeg arbejder på at få lidt mere stedsegrønt ind, og i år er plantet to nye taks, og flere thuja er på vej. Efeu på hjemmelavet bøjle var et skørt påfund, som kom til da jeg faldt for den variegata udgave som du kan se her...

Eventyrligt efterår

Billede
Puf, - så forsvandt sommeren. Nu falmer haven - frosten har taget mange af bladene. Vinden og regnen tager resten. Men i morgen er der igen gang i festen - og græsserne svajer - og lyser op - en glimt af solen rammer Miscentus top. Her er et pust fra min have. Sikke en liv - og hvilken gave! Jeg holder blogpause - og håber at vende tilbage når der er lidt mere energi. Bladene hvirver rundt og så kom hr. Frost Yndlingstræet - som snart skal pakkes ind og have lys på. Hvis du vil læse mere om indpakning af træet - kig evt. her: http://evigglade.blogspot.dk/search/label/Acer%20Palmatum Jeg pakker træet ind i et tysk produkt der er lavet af Jute. Det hedder Winterschutz "Jute-Filz". Det er bare en rulle filt jeg klipper i strimler og snor om træets stamme. Man kunne måske bruge andre materialer. Forslag modtages gerne.

Et meget smukt efterårstræ

Billede
I efteråret 2010 var jeg inde i Frederiksberg have og se lidt af efterårets pragten på den gamle have. Det er noget jeg fortryder at jeg ikke har gjort lidt oftere. Haven er så hyggelig, og der er så mange gode ting, som man kan lade sig inspirere af. Jeg ville ønske jeg havde et bassin i miniformat - som kunne rumme en dejlig dame, som hende her. Træet i baggrunden er en etagekornel . Den gør også et flot motiv - med de skønne høstfarver. Her ses etagekornellen lidt tættere på Er dette Mammutblade, de store kønne blade under pergolaen?

Min svaghed for de skønne ...

Billede
Jeg har en svaghed når det kommer til hortensia. Jeg har flere slags, heldigvis, - og de har alle deres charme. Alligevel kommer købelysten snigende i efteråret, når man finder en specielt smuk sort. I år har jeg vist gjort et lille fund ;) Sidste år havde jeg en mere almindelig havehortensia i mine potter, i blå, - og den er også smuk. I jorden har jeg nogle flotte lyserøde, men har desværre ingen billeder heraf. Her en buket, af lidt af efterårets kønneste - som jeg bandt til en særlig god haveven: Der er så mange smukke hortensia i handlen. I år faldt jeg for en med meget små blomster i midten, - jeg tror nok de hedder randblomstrende. Jeg har desværre ikke navnet på skønheden, men det er heller ikke en jeg har set før. Men jeg håber at den gerne vil bo i haven, for dette syn med de små knopper, der folder sig ud til tusinde små blomster, - er da intet mindre end fantastisk! Mange af mine hortensia frøs tilbage i vinter, og jeg må med beklagelse fortælle at ingen af dem er ...

Et smukt blåt Skilla tæppe

Billede
Hvert år ved denne tid kører jeg forbi en mark hvor der løber idylliske geder rundt og græsser - og hver morgen - i øjeblikket kaster jeg lange blikke efter den blå Skilla som lige nu pryder marken. Det er bare så pænt med alt det blå. Til efteåret vil jeg lave en copy paste og forsøge at lave noget lignende i min egen have. Jeg kan allerede nu se det for mig. Jeg elsker bare blå blomster. For større billede - klik på billedet! Da jeg kørte forbi i solskinsvejret så jeg hvor flot det så ud med træstammernes skygger ned over den blå skilla/sneprydsmark. Det er lige til at tabe vejret over.