Opslag

Viser opslag med etiketten espalier

Et kunstfærdigt klematis stativ

Billede
Jeg må indrømme, at jeg stirrede en ekstra gang, da jeg så dette gigantiske klematisstativ. Selve skelettet er lavet i armeringsjern, men der er fyldt efter med pil, - og jeg synes det er utroligt flot og drømmer om at have sådan et i haven her om vinteren. Det kunne være med til at give noget at kigge på, nu hvor jeg har klippet mine stauder ned for at skrue løg ned i kasserne. Man kan simpelthen ikke komme i jorden uden at klippe hele molevitten ned, for det står ret tæt. Kelleris Planteskole , - ved Kvistgård mellem Espergærde og Humlebæk står bag udførelsen af det kunstfærdige stativ. Det er en fin planteskole, som udover at de havde liiiiige den opstammede stjernefyr, jeg har kigget efter siden 2007 også havde et planteudsalg i gang, - hvor man kunne spare mange penge. Fyren lod jeg desværre stå, måske kommer jeg og henter "ham" til foråret. Det kunne være skønt.

Espalier - to paint or not to paint?

Billede
Jeg er i syv sind, men vil gerne spørge jer søde dejlige bloggersjæle om hvad I synes. Jeg overvejer at male espalieret på vores hus, i samme farve som huset, så det "forsvinder lidt" og planterne bedre kan komme til deres ret. Spille hovedrollen eller hvad man nu ellers kan kalde det - Hvad synes I - skal de males - eller vil I lade dem være som de er?

Espalier - i den naturlige stil.

Billede
    Det naturligste i verden...hvis du vil have et flot espalier . Jeg faldt over dette kønne espalier, som man selv kan lave ud af hasselkæppe eller forhåndenværende træ. Det er naturligt og meget smukt. Hvis du vil se hvordan du selv kan lave det - så kig her..  Tænker at det kan være en flot overgang fra en del af haven til en anden, eller som indgang til evt. køkkenhave, hvis man nu havde sådan en. :) Fantasien sætter ingen grænser. :)   Billederne er lånt hos  BHG.com Hav en vidunderlig weekend.

En Obelisk opskrift

Billede
Jeg har fundet denne fine obelisk opskrift. Der var flere i blogland, som synes at den vi havde lavet selv var fin. Men her er nogle der har lavet en udførlig og god opskrift . Den er på engelsk, men det er vel til at forstå?

Salige Salix

Billede
Jeg bliver helt salig, og varm om hjertet når jeg kigger på vores Salix Tristis - Guld hængepil for tiden. Den er sådan en fin størrelse, og jeg tror jeg vil forsøge at holde den nede så den ikke bliver meget større end den er nu.  Ved udemærket godt - at det er lidt af en opgave, for de har ret kraftig vækst. Det anbefales i øvrigt også her! Her kan I se den. Det jeg specielt godt kan lide ved den er at den giver dejlig flimrende skygge.Uden at være for bastant og lukke lyset helt ude. Lige nu giver den lysegrønne blade, på gule stængler. Ret smukt. Og i efteråret er den også smuk. Se evt. her. Måske er det på grund af de gule stængler at den har kælenavnet Guld hængepil? Den nye hjemmelavede obelisk med rosen  Ghislaine de Feligonde  som vi fik plantet til i weekenden. God 1. maj til I dejlige haveblogvenner derude.  Nu er det skønne vejr her. I det mindste for nogle dage. I eftermiddag skal jeg ud og nyde det i haven. Og plante ...

Her inspireres jeg

Billede
Vi har vel alle steder, vi elsker at komme. Dette er et af mine favorit steder: Det kgl. Danske Haveselskabs Have,  Pile Alle 4, 2000 Frederiksberg  Have Jeg er kommet her siden jeg var en lille pige på 6-7 år. Allerede dengang husker jeg tydeligt at der var nogle lave buksbom hække, og at man kunne løbe rundt og gemme sig, da haven er så frodig. Det jeg allerede som barn - som nu - satte pris på er rummene. Selve opdelingen, istedet for en stor kedelig have - med noget krimskrams rundt i kanten - har haven en masse stier, og vægge, og opdelte haver. Det er så inspirerende at gå tur her. I sommer tog jeg lidt billeder fra den dejlige have, - her kan man måske bedre se, hvad jeg mener. Iøvrigt er der så mange vidunderlige statuer derinde. Det er også med til at skabe en ganske særlig stemning.

Flot havehus til rosenespalier

Billede
Jeg faldt over dette enkle men alligevel utroligt charmerende havehus på http://www.bhg.com/garden-store, De havde også nogle utroligt charmerende havemøbler i jern. For dem af os som egentlig gerne havde købt hos Luberon, men ikke liiiige har pengene til det, kan man her købe nogle temmeligt flotte jernmøbler. For at se havehuset kig her: http://www.bhg.com/garden-store/project-plans/arbor/garden-arbor-plan.html og den flotte jernstol - kig her: http://www.bhg.com/garden-store/decor/furniture/rose-green-garden-chair.html