Opslag

Viser opslag med etiketten Terrassen

Det var verandaen vi faldt for

Billede
Vi faldt for vores hus i sin tid på grund af verandaen, - vores overdækkede terrasse. Den betyder rigtigt meget for os både vinter som sommer, og det er skønt at der er tag over terrassen. Man kan side ude længere, og spisestuen bliver meget større, når dørene er åben om sommeren. Kommer der et par dryp gør det heller ikke så meget, for så bliver hele molevitten ikke vådt. Stuen ud til havens veranda, hvor vi bare ELSKER at have dørene slået op når det er lunt ude. Da vi kom var der kun en lille dør og det var rart at få dobbeltdøren op. Måske kommer der vinduer i  verandaen ud til haven en dag, men indtil videre nyder vi det som det ser ud her i maj måned - billedet er et par år gammelt. Vær med i Helena fra bloggen 'blandrosorochbladloss' - hyggelige blogsamling i anledning af 'Blommig Fredag'. Så er maj måned pludseligt ikke så langt væk . Brudeslør og tulipaner blomstrer om kap i majhaven

Udestuen er åben - for sommeren

Billede
Nu har vi rykket vores havelænestole ud - så vi kan spise morgenmad i vores "udestue" - der i virkeligheden bare er vores overdækkede terrasse. Det er hyggeligt at være her om morgenen, for solen giver det skønneste lys og det er lige udenfor køkkenet - så man lister bare ud af døren og så har man et dejligt rum, som jeg synes giver en ro. Vi sidder her som sagt mest om morgenen, men af og til også om aftenen.  Her ser du vores lille "udestue". 

Det er genialt med en overdækket terrasse

Billede
Aldrig har det været nemmere. Nu kan man købe færdige tegninger, så man blot kan lave den smukkeste tilbygning og forlænge sommeraftener, eller bare sidde ude i stille silen eller når duggen er faldet. Danmark har da om noget - brug for at man kan strække sommeraftenerne og sidde ude og bare nyde det. Det kræver at man har en handymand, eller kan købe sig til en. Men det færdige udtryk - som passer til netop dit hus - er måske lige her? Better Homes and Gardens - gardenstore sælger de færdige tegninger til disse to smukke overdækkede terrasser . Det kan så godt være at målene er i tommer, men det er vel til at oversætte? Jeg synes de er vildt flotte begge to. Hvad synes I? Er det ikke smart? Havde jeg ikke allerede en overdækket terrasse, - som jeg er superglad for - var dette et drømmeprojekt. Men måske er der nogle af jer derude som har puslet med tanken om noget overdækning men som ikke synes I har fundet det helt rigtige til jer - endnu, og så kan man da lade sig ins...

Nu gløder det...

Billede
Her kan du se mit blandede hegn, som er dækket af vild vin, efeu, klematis og tobakspibe. Min udsigt når jeg sidder på terrasen er igennem dette lille røde træ. Det er en Acer Palmatum. Her terrassen med potter der gløder. Det er hovedsageligt georginer, pelargonier, hortensia, hosta lige nu. T Og her det skønne aftenlys bader min terrasse, så jeg bliver helt blød om hjertet! Pelargonie i en gammel ældet potte. De er så raffinerede med den lille hvide og lysere pink kant! Benved frugterne har fået farve...nu venter jeg bare på at bladene bliver røde Indian summer i september. Vi må nyde det mens det er her. >>At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man ha Rigtig god weekend til dig - fra mig.

Sidste sommerdage - i weekenden

Billede
Jeg håber at det ikke er sandt hvad DMI og vejrfolket har spået; Nemlig at det måske er de sidste sommerdage vi får i weekenden. Jeg synes vi har fortjent en lang indian summer. Det kunne jeg godt bruge. Der er mange ting jeg ikke har nået i haven i år på grund af regnen og af andre årsager. Men flot grøn, er haven, det må man give den. Nå men - nyd weekenden - og varmen! Herunder ses Hjortetrøst , - det er dens første år i haven, den er flot og høj, og pynter godt i efterårs bedet. Den er fundet hos Overdam Planteskole, i Hørsholm. En meget flot planteskole, som fortjener et besøg i efteråret. De har nogle fabelagtige græsser, nok en af verdens største samlinger. Kør af ved Hørsholm, og så er det mindre en 5 minutter fra motorvejen! Georgine knop på vej med endnu en smuk georgine. Høstanemonen Kønigin Charlotte , som er dejlig. Den står sammen med min Sarah Bernhard som også er temmelig vild, men de er begge så tilpas vilde rent vækstmæssigt, at ingen af dem tager livet af hina...

Endnu en dejlig aften

Billede
Igår havde vi min ældste veninde på besøg. Hun bor i USA, og skønt var det - vi ævlebævlede og ungerne løb ud og ind af huset og legede. Det er sådanne aftener, man bare husker. Selv om sønnike endnu ikke har lært engelsk, var han og hans kammersjuk ikke bange for at kaste sig ud i det engelske, for at underholde de to søde døtre min veninde har. Sjovt, og livsbekræftende sådan at se børn der leger på tværs af sprogbarrierer. En skøn aften. Vi sad lidt på terrassen med kølig vin, og det var jo heller ikke så tosset.

Midsommer er her

Billede
Haven er blevet vandet, - og roserne er sprunget ud. Hyldeblomsterne er så smukke og dufter skønt i hele haven. Den sorte hyld - med de lyserøde blomster er også fin nu. Vi har spist rejemadder på terrassen - og drukket liflig - kølig hvidvin til. Det er da sommer - så det vil noget. Der kommer nok stadig en byge ind imellem, men derfor kan vi jo godt nyde sommeren nu den for alvor er her. Hvor er det en skøn tid. Midsommer er her og haven viser sig fra den bedste side. I går var en kær veninde som er på besøg fra USA - på stranden - og hendes døtre hoppede da lige i vandet. Sådan.. Jeg må tage mig sammen og komme mere i vandet i år. Promise!!! ;) Se lige min Henry Martin mosrose - er den ikke skøn. Den lyser nærmest!

Haven vandes - så er det dejligt at have en overdækket terrasse

Billede
Har du en overdækket terrasse? Det kan jeg kun anbefale til alle som gerne vil have sommeraftner - og sommeren igennem have dørene åbne uanset om det regner eller ej - slår vi dørene op og lytter til regnen som siler lige så stille. Eller til dig der bare vil sidde i ly af regnen, måske med en god bog? Men netop idag er det ekstra rart, at vi har en overdækket terrasse. Jeg købte uret herunder i Frederiksberg have forrige weekend, hos SCHAEFFER.Nu Det blev købt specielt til terrassen, så jeg kan se hvad klokken er - det kan jo godt være praktisk, selvom jeg elsker at "tabe al sans for tid og sted" når jeg arbejder i haven. Har du lyst til at lave en god handel og finde de skønneste ting til hjemmet så kig her: SCHÆFFER HOLDER KÆMPE FLYTTEUDSALG MED -50% PÅ ALLE VARER. Og nej - det er IKKE en annonce, bare et tip, fra mig - da jeg har fundet utroligt mange ting, som jeg er glad for i denne butik gennem årene. UGE 24: ONS. D. 15/6 til FRE. D. 17/6 | 11.00-18.00 UGE 2...

Min terrasse lige nu

Billede
Sidste år lavede min mand og en god ven terrassen i træ, som ligger i niveau med stuen. Det er så hyggeligt, og vi føler virkeligt, at når "gulvet" nu er træ hvor det før hen var fliser - er det nærmest en forlængelse af huset. Det er dejligt at gå derud på bare tæer, og lige strække sig om morgenen, og - se haven i morgenlyset. Og om aftenen er det også skønt at sidde derude når havgusen kommer ind fra stranden som regel ved en 11-tiden. Man kan nærmest se det nogle gange. Her kan du se nogle af blomsterne i bedet foran terrassen.

Haven for 5 år siden - og nu

Billede
Nogle kan lide blomster, andre kan bedre lide græs. Vi har hver vores prioriteter i livet. Dog har jeg ofte hørt, at det er for meget med alt det havearbejde, fra venner og bekendte som ikke er så glad for haven som jeg er. Samtidig kan de godt se, at det hygger med planter, - ja at det giver mere stemning, når der er blomster og træer. Noget der rager lidt op i haven - er med til at give skygge, så man for eksempel kan ligge i skyggen af et træ på en varm sommerdag. For mig er havelivet en måde at mærke livet lidt mere på. Årstiderne - der kommer og går. Og glæden ved at se frem til - den første vintergæk og erantis, - magnoliaen, lupinerne, roserne,akelejerne osv. Selv efteråret glæder jeg mig til. Farverne, duften og hele stemningen. En god bekendt har en gang spurgt om jeg nogensinde tænkte over, at vi måske kun havde et vist antal gange tilbage, hvor en vis blomst springer ud. Det blev jeg helt skræmt over. Normalt er alder bare et tal, jeg tænker ikke over det, og spørger ...