Opslag

Viser opslag med etiketten Veranda

Det var verandaen vi faldt for

Billede
Vi faldt for vores hus i sin tid på grund af verandaen, - vores overdækkede terrasse. Den betyder rigtigt meget for os både vinter som sommer, og det er skønt at der er tag over terrassen. Man kan side ude længere, og spisestuen bliver meget større, når dørene er åben om sommeren. Kommer der et par dryp gør det heller ikke så meget, for så bliver hele molevitten ikke vådt. Stuen ud til havens veranda, hvor vi bare ELSKER at have dørene slået op når det er lunt ude. Da vi kom var der kun en lille dør og det var rart at få dobbeltdøren op. Måske kommer der vinduer i  verandaen ud til haven en dag, men indtil videre nyder vi det som det ser ud her i maj måned - billedet er et par år gammelt. Vær med i Helena fra bloggen 'blandrosorochbladloss' - hyggelige blogsamling i anledning af 'Blommig Fredag'. Så er maj måned pludseligt ikke så langt væk . Brudeslør og tulipaner blomstrer om kap i majhaven

En tur i Möllen :)

Billede
Har nydt de første uger af ferien intenst. Det er bare godt når vejret vil. Idag er temperaturen droppet, og sidst den gjorde det - kørte vi fra regnvejret. Faktisk - hele vejen over broen og op til Mölle i Sverige. Byen er i høj grad værd at besøge, og kan sagtens være et udflugtsmål for en dag eller et weekendbesøg. Her er lidt at det vi så deroppe. Svenskerne er dygtige til at bevare den gamle by smuk. Uanset hvor man kiggede hen var der noget smukt - havnen, haverne, husene - og den storslåede natur. Denne havelåge byder velkommen - med sit flotte snedkerarbejde. Flot og enkelt - og lidt sydlandsk - slænger Blåregnen sig rundt om døren på dette flotte hus. Hvem der bare skulle bo her? Nå men man kan vel altid ønske sig en overnatning i bryllupsdagsgave? Alle de små fine gader havde huse med flotte havelåger, den ene kønnere end den anden.  Flot - Point de Vue - i denne havelåge. Bemærk at træerne mødes og danner flot portal. En blomst trodser naturen o...

Udestuen er åben - for sommeren

Billede
Nu har vi rykket vores havelænestole ud - så vi kan spise morgenmad i vores "udestue" - der i virkeligheden bare er vores overdækkede terrasse. Det er hyggeligt at være her om morgenen, for solen giver det skønneste lys og det er lige udenfor køkkenet - så man lister bare ud af døren og så har man et dejligt rum, som jeg synes giver en ro. Vi sidder her som sagt mest om morgenen, men af og til også om aftenen.  Her ser du vores lille "udestue". 

Jeg har scoret - BIG time!

Billede
Forleden på en cykeltur med sønnen, så jeg noget jeg måtte eje. Det var denne stol, der var smidt ud til storskrald. Jeg så den og straks tænkte jeg på alle de dejlige sommeraftener, som jeg kunne sidde og nyde haven, i denne skønne gamle stol. Bevares - vi har havemøbler, men jeg faldt for charmen i dens buede armlæn. Nu er den ikke "sat i stand", men det bliver den. Jeg har tænkt mig at spule den med højtryksspuleren, og give den olie, - så skal den nok blive fin igen. Puden er det seneste - jeg er faldet for til haven. Den lå og fristede hos Isabella Smith , på Hesede Hovedgaard - og jeg fik dårligt kastet øjnene på den - før den hang under min arm og ville med hjem. ;) Den er jo lige min farve. Lilla, og med pink blomster. Det kan da ikke blive bedre.

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Billede
Er uden tvivl piletræet. Jeg kviede mig i foråret, da det skulle beskæres, men nu er jeg så glad for at jeg vovede skindet. Jeg har fået det japanske look, som jeg så gerne ville have. Det er så smukt lige nu. Og foruden at være kønt i sig selv, dækker træets grønne krone også for synet af naboens tagspids. Det kender I sikkert fra jeres egen have - ikke? Vi bor forholdsvist lavt, og det kan derfor være en udfordring at få omgivelserne til at se pæne ud. Og trækroner er jo hyggelige. De er i den grad med til at give en følelse af at "verden består", - og intime haver, med flotte træer - er bare sjovere end haver uden nogle træer. Jeg følte det lidt som om vi havde købt en kolonihave - da vi først flyttede ind. De tidligere ejere havde ryddet hele grunden, på nær et par små æbletræer. Har du et yndlingstræ i haven? Eller måske flere?

Mons tro en Mandstro ?

Billede
Jeg har besluttet at jeg skal have et dejligt varmt bad og en kop te inden sengetid. Derfor et ganske kort indlæg her til aften, jeg vil blot lige vise hvor skøn den russiske Mandstro er i haven lige nu. Den hedder russisk mandstro på dansk, men Eryngium planum er sortsnavnet. Det er min dejlige søn på billedet. Han er jo også en dejlig - omend lille mand! ;)

Haven for 5 år siden - og nu

Billede
Nogle kan lide blomster, andre kan bedre lide græs. Vi har hver vores prioriteter i livet. Dog har jeg ofte hørt, at det er for meget med alt det havearbejde, fra venner og bekendte som ikke er så glad for haven som jeg er. Samtidig kan de godt se, at det hygger med planter, - ja at det giver mere stemning, når der er blomster og træer. Noget der rager lidt op i haven - er med til at give skygge, så man for eksempel kan ligge i skyggen af et træ på en varm sommerdag. For mig er havelivet en måde at mærke livet lidt mere på. Årstiderne - der kommer og går. Og glæden ved at se frem til - den første vintergæk og erantis, - magnoliaen, lupinerne, roserne,akelejerne osv. Selv efteråret glæder jeg mig til. Farverne, duften og hele stemningen. En god bekendt har en gang spurgt om jeg nogensinde tænkte over, at vi måske kun havde et vist antal gange tilbage, hvor en vis blomst springer ud. Det blev jeg helt skræmt over. Normalt er alder bare et tal, jeg tænker ikke over det, og spørger ...