Svampe og Snebær
De danske skove har mange svampe. Jeg er ikke svampekender, ej heller tør jeg spise svampe fra skoven, med mindre de står der hvor jeg VED at det er kantareller. Men de er smukke, og sikke mange forskellige svampe der findes? Her er det en der er ved at overtage et dødt træ, som udover at være flot, også nedbryder den gamle stamme. Til sidst et par snebær fanget i en solstråle, nu er det for alvor ved at blive lidt nøgent i haven. Jeg er begyndt at lave kranse, bare for hyggens skyld. Har overvejet nogle blomsterbinder kurser, men tørrede blomster, det er bare ikke rigtig mig... - endnu ;) I denne weekend går turen til Gisselfeld Julemarked. Det glæder vi os til. Må alle I dejlige havevenner derude have en skøn weekend!