Opslag

Viser opslag med etiketten storkenæb

Forfra

Billede
Tænk engang. Idag er det forårsjævndøgn. At jeg kom igennem vinteren og nu kan se min dejlige have der vågner op fra sin prinsessesøvn er intet mindre end fantastisk. Jeg trænger til at blive beskidt, - grave, flytte planter, og færdiggøre mit - "gør græsplænen mindre" projekt. Jeg arbejder med blå toner, og rosa i den nye havegang, hvor der bliver plantet en masse pæoner, og iris. Samt en masse andet. Hold op det er så spændende. Håber I nyder det derude. Jeg vil glæde mig til weekenden, hvor jeg vil nyde at se det hele - starte forfra. Geranium phaeum Haven i sensommeren Djævelsbid - i en lidt mørkere farve end min egen. Har nogle frø til overs af denne er jeg meget interesseret. Indtil videre er denne skønhed en pryd i haven. Den hedder Iris 'Reticulata'.

En eksplosion af velduft i min have

Billede
Roser og kaprifolier dufter om kap i vores have lige nu. Det er en sanselig eksplosion af velduft der møder en  når man kommer ind i haven. Ret skønt. Hvor er jeg dog utroligt heldig. Haveriget er for mig verdens bedste hobby at fordybe sig i. Håber du nyder din have derude. Charles de Mills, Rose de Rescht, Ghislaine de Feligonde, Kaprifolie, storkenæb i vores fuglebad. Iris er ved at visne ned nu. Men sikke et show de har haft i år. Jeg elsker bare den lærkre intense blå farve. Hosta bliver større og større i bladene for hvert år de står. Det  er nok den allerbedste skyggeplante hos os. Iris og Kaprifolie , der står klar til at overtage. Så skønt at der kommer noget nyt hele tiden! Honorine de Brabrandt Rosa Digitalis med cremegule lysrosa knopper i toppen. Lækkert lækkert :) NYHED:  En bog du bør bemærke! Jeg kan anbefale den nye bog "Til nytte og nydelse" skrevet af Birgit Helbo, og netop udgivet på forlaget Klematis. ...

Sommer frodighed - Min have står i fuld blomst

Billede
Haven står i fuld blomst, - eller det vil sige - næsten fuld blomst. Riddersporerne er ved at springe helt ud - og pæonerne er der næsten. Mine roser er kun liiiige begyndt. Men fint er det. Og jeg tog lige et billede her til aften, så I kunne se hvordan det så ser ud. Læg mærke til den blå ridderspore med det hvide øje. Jeg er mere end vild med den ;). Det kan godt være der bliver lidt stille i de næste par dage, da min kære far er indlagt med blodprop. Vi krydser fingre og håber, det ikke bliver alt for alvorligt, selvom blodprop i sagens natur er meget alvorligt. Men nyd disse billeder, - og nyd de dejlige lyse aftener. Lige om lidt er det Sankt Hans. Nyd sommeraftenerne!

Det er vildt flot

Billede
Mit bed med storkenæb og pæoner - er VILDT flot - lige nu. Jeg kan nemlig godt lide at det næsten tager overhånd, og bølger rundt i blomster. Man føler næsten at man skulle kunne svømme rundt i dem. Og de kæmpe pæoner der er kommet for første gang er med til at bryde det blå. Det er da romantik så det vil noget. Og nu hvor de snart er væk igen - og begynder at drysse med blå bægerblade - er det så kønt - så kønt. Ih hvor jeg nyder det... ;) Håber du har haft en dejlig pinse.

Min blå have - lige nu

Billede
Jeg vil gerne vise nogle af de blomster der er i min blå have. Her er der lidt af det der blomstrer i haven lige nu.