Opslag

Viser opslag fra august, 2011

Sommeren er snart slut

Billede
Det har været den vådeste sommer jeg kan huske. Vi boede i år i sommerhus ved Rødvig på Stevns, og jeg havde glædet mig til at liste ned til talrige aftenbadninger, men desværre blev det kun til en. Her er lidt billeder fra vores ferie i Rødvig, og området ved Stevns, som er en køretur værd. Jeg har set Stevns før, men aldrig herfra. Det er et smukt land vi bor i. Her er Rødvig havns vartegn, Flinteovnen som står ved ishuset på havnen: Her lidt aftenstemning, - det var en smuk aften. Og vandet hernede er skønt og rent. Fyret, som man kan komme op i. Stevns Klint ved Boesdal Kalkbrud . Herunder lidt af de blomster der var på stedet.

En antik buket georginer

Billede
Jeg har igen været forbi i Greve og købt georginer (ved godt at de hedder dahlia), men synes også georgine er sådan et pænt navn, så jeg tillader mig at blande lidt rundt i det. Her er ugens buket. Den er så fin. Jeg var så heldig at hilse på haveejeren, der viste mig rundt og venligt fortalte at nogle af de flotte georginer stammer fra en tidligere formand for Dansk Dahlia Selskab. Så kan jeg jo bedre forstå at jeg aldrig har set nogle af disse flotte dahlia før. Blandt andet den stribede, og jeg er jo til fals for striber. Til næste år, vil jeg prøve at finde noget der ligner, så jeg kan få flotte dahlia i næste efterår. Vil også gerne have de små pompondahlia, som Claus Dalby har. De er simpelthen så søde. Det er jo skønt at have noget at plukke ind af. Og de er så smukke. Jeg synes at huske at en kendt på tv engang sagde at disse blomster i gamle dage blev opfattet lidt som vulgære - og som dårlig smag. Hvad tænker folk på, de er da supersmukke. Hver georgine (dahlia) er sit

En lille buket fra haven

Billede
Jeg har ikke plukket blomster i haven i noget tid. Har næsten helt glemt det. Men idag var jeg nødt til at tage lidt friske blomster og sætte i en vase. Det pynter sådan på bordet. Og så bliver jeg lidt gladere. Her er resultatet - et par forskellige blomster plukket fra haven lige nu.

Georginer fra Greve landsby

Billede
På vej til Roskilde hospital passerede jeg en have hvor en venlig sjæl har plukket buketter fra egen have og sælger dem fra fortovet. Det var jeg glad for, for selv om man har købt flere buketter og taget med hjemmefra, SKAL blomsterne jo være friske. Så de bliver skiftet et par gange om ugen. Blomsterne hos haveejeren i Greve, er så smukke at jeg måtte have et par hjem til også. Friske blomster får altid humøret til at stige et par grader. Jeg købte derfor georginerne her - og synes at de er supersmukke. Dem vil jeg gerne have i haven til næste år. Gule eller ej ....smukke er de. Den ene, som vistnok er en kaktus Dahlia,ligner næsten en hel lille sol. Vaserne er af Fabienne Jouvin

Helbredende have...

Billede
Det er måske det jeg har brug for lige nu. Min far fik en blodprop i hjernen i sidste uge og ligger nu indlagt med halvsidig lammelse. Derfor har jeg desværre ikke blogget i den sidste uge, - siden jeg fandt ham i hans seng - hvor han havde ligget uden mad og drikke i fire dage. Det var en meget hård oplevelse for mig, og jeg har nok aldrig tudet så meget som i den sidste uge. Hans blødning i hjernen er nu stabil og jeg krydser fingre for at han får sin bevægelighed tilbage.. Det har været så hyggeligt med besøg fra jer søde bloggere, og jeg håber jeg snart er istand til at finde mig selv, så jeg kan blogge. Lige nu er jeg temmelig rund på gulvet. Indtil da... God havelyst... Nyd livet!

Pollenfest og tobakspiber

Billede
Jeg er nødt til at vise brumbassefars pollenfest i min Rosenkatost. Han er da sød, han vælter rundt og hygger sig og har pollen - overalt. De store blade i baggrunden er min tobakspibe, som endelig i år har fået rigtig fat og er blevet kæmpestor. De andre år har jeg håbet at den ville vokse lidt mere, men i år har jeg måttet beskære den. Den har de smukkeste kæmpe grønne hjerteformede blade. Det er så dejligt med nogle flotte blade i haven og på det lidt triste hegn.

Godt det ikke haglede sådan her i lørdags

Billede
Har lige haft en gigantisk lyn- og haglbyge. Haglene ligger stadig trampolinen nu her 1,5 time efter. Hvad sker der for det sommervejr? - æv. Nå men i det mindste var det super vejr, da min søde veninde blev gift i lørdags.

Grønne søjler i haven

Billede
Vi har nogle søjler i haven, som jeg synes var lidt for bare, og jeg havde ikke lyst til at bore i dem da jeg var bange for at det vil krakelere pudsen. Men så fandt jeg på at sætte efeu op ad dem i stedet. Nu er de stedsegrønne og jeg ved godt at jeg skal passe på at de ikke kommer for højt op, men jeg er så glad for de smukke grønne blade. Det er så livsbekræftende at kigge ud af køkkenvinduet og se disse flotte og frodige grønne blade året rundt. Kan du lide efeu?

Still got the blues...

Billede
Her en ganske kort blog hilsen. Har mega travlt denne weekend, hvor jeg har meldt mig som bryllupsfotograf for en kær veninde. Men et lille indlæg synes jeg da der skal til. Derfor et kig på nogle af mine blå lige nu. Og lidt andet i form af eryngium , klematis og liiige et til verbena hastata . Håber du får en god weekend og at du kommer i haven... ;) Bedste havehilsner fra Eva Eryngium Klematis - mest blå farve - den er simpelthen så flot Verbena hasta-la-vista hastata Nederst min haveklinte , som jeg renser jævnligt og klipper afblomstrede blomster af...så bliver den nemlig ved og ved og ved..., - og den har nu blomstret i over en måned. Den er blevet ret høj. Skønt med lidt pangfarve.

Lyserød lige nu

Billede
Der er lyserødt der ude lige nu. Her er en lyserød røllike som jeg faldt for da en sød haveejer solgte foran huset i Rødvig. Høstanemone med grønt insekt... Flotte vinger med filigran mønster Drejeblomst delt. Jeg tror det er en af de ældre drejeblomster. De nye er nemlig kun et spir, denne går lidt hen og ligner næsten en Verbena hastata med den delte spirblomstring. Men sød er den da. Min Lucky georgine i potte... Den er bare fin. Nemt er det vel også at have dem i potter? Så behøver man ikke grave op. Men kan lade dem stå i potten og bare skifte jorden til foråret. Ved endnu ikke om det fungerer, men mon ikke!

Georginerne blomstrer nu

Billede
Mine georginer er begyndt at blomstre.... hvor er de bare skønne lige nu. Her er en jeg fik af en kær veninde i foråret. Den er så dejlig i farven. Ikke rød, ikke bordeaux, men helt sin egen. Den har jeg ikke haft før.

Vil du finde fossiler i sommerferien?

Billede
Så skal du tage til Faxe - hvor du finder Faxe Geomuseum . Her får man udleveret en hakke/hammer og så er det ellers bare om at komme ned og udforske. Nede i udgravningsområdet er der søer af det mest blå vand jeg nogensinde har set. Nogle af de besøgende badede i vandet. Behøver jeg at sige at der var lunt dernede?

Svampesyge i Buxbom

Billede
Jeg vil blot lige advare ... Har I hørt om den nye svampesygdom som dræber buxbom? Kig her på Charlottes blog og læs nærmere! Mon Atamon blanding med vand kan afhjælpe dette? måske lidt langt ude, men hvis jeg har dem vil jeg smide de syge planter ud og sprøjte resten med en mild atamon blanding. Dette er bare et billede fra min have. Håber ikke der er nogle syge derude, men jeg skal helt sikkert ud og tjekke i morgen..kryds fingre.

Ukendt blomst - er det en vild orkide?

Billede
Jeg så denne meget smukke blomst - i den vilde natur på Stevns, og jeg har altid - siden jeg var helt lille pige - interesseret mig grøftekantens blomster. Alligevel er jeg bombesikker. Denne har jeg ALDRIG set før. Kan det mon være en vild orkide? Hvis du kender den? Vil jeg blive umådeligt glad for en tilbagemelding.

Lyserøde spir i haven - en sikker vinder

Billede
Drejeblomst , Physostegia virginiana - blomstrer på fuldt drøn i haven nu. Den er fra 50 cm til 130 cm høj i min have, hvor jeg har ladet den brede sig flere steder. Det er skønt at få dette store flor - her hen i august, hvor man ellers lige synes at nu kunne det da ikke vælte op igen. Men iiih jo..sørme så. Drejeblomst er en staude er breder sig hæftigt. Jeg plejer at luge lidt ud i dem i marts eller april hvor den er nem at hive op, og jeg plejer at tynde ud i beholdningen og lade de flotteste stå. Den findes i flere farver, sart lyserød og mere pink - og hvid. Den er dejlig nem. Og er du ude med saksen, når spiserne blomstrer af, kvitterer den flittigt med flere blomster længere nede af stilken. Dog er det flottest når dens spir - tårner sig op som de gør lige nu. Den er også sød sammen med katteurt, stormhat, verbena hastata og høstanemoner. Helt klart en staude der er dejlig i haven på denne årstid.