I haven hos Evigglade ♥

Mit yndlingstræ er denne smukke acer, som står foran vinduet når vi kigger ud af stuevinduet. Det er en daglig pryd - og fryd for øjet. Det er købt stort, - og ekstraprisen for at få noget i den størrelse - i stedet for at vente mange år til det er stort, er efter min mening super godt givet ud. Nok mest fordi vores have ikke var helt bar da vi overtog huset. Havens store forandring Jeg har tidligere skrevet om vores haves forandring  før og efter - men for dem af Jer, der ikke så indlægget dengang er det her!  Der er også   denne lille før og efter  - det er altid morsomt at se, synes jeg. Min Acer Palmatum - dejlig farve så længe bladene er på, og flot i formen også om vinteren.

Lige nu taber mit piletræ alle bladene. :( Det betyder at SÅ er det snart rigtig vinter. Jeg gruer for at vi skal få sådan en vinter som sidst - som bare blev ved - og ved - og ved .... Jeg har lige fanget træet i denne uge. Her inden alt er røget af. Og forskellen fra foråret - hvor jeg klippede træet voldsom tilbage - og til nu er utrolig. Jeg havde helt ondt i maven i foråret, og kan huske at jeg tænkte: >>Nu er du altså gået over stregen med alt det klipperi Nefa!!! Lige så vel som jeg er er til det maxi-frodige look - kan jeg nu også godt lide når det er lidt studset, for så kan jeg bedre se blomsterne. Når man ser forårsbilleder nu - er der bare ALT for længe til foråret.

Mit elskede yndlingstræ er blevet pakket ind idag. Det sker med isolerende jute og silkebånd, og nu når det er gjort, kommer jeg faktisk næsten i julestemning. Jeg tænkte på hvordan træet så ud for bare en uge siden....og hvordan det så ud i forår og sommer. Normalt køber jeg ikke sådanne dyre planter, men netop dette træ har jeg ønsket mig i mange år, og det er noget særligt, så jeg passer ekstra godt på det, så det ikke går til i vinter. Jeg fik også pakket figentræet, min pilebladede pære "nordens oliven", og et par hortensiaer ind. Der blev desuden liiiige lagt lidt ekstra løg. Det var Darwin hybrider i lyserød, som nu står i min søns have. Forhåbentlig kommer de igen. :)

Da vi købte huset græd jeg, - det var så trist at flytte fra den gamle have, - hvor der efter 5 års arbejde var blevet temmeligt fint med blomster, nyt rhododendronbed, kæmpe hortensiabed og en heeeel masse buksbom som jeg havde plantet rundt om bedene. Det var fint. Og der var roser, og riddersporer, og taks, og æble, og akacie...og ja jeg kunne blive ved. Så flyttede vi alligevel, - vi ville have frisk luft og flytte inden sønnike skulle i skole. Vi købte et ufærdigt hus, og en trist have, med en umulig hæk der omkransede den. I de første par år tænkte jeg bare, nå - men hvordan spiser man elefanter - svaret er naturligvis : I små bidder. ;) Efter 5 år kan jeg godt se at vi er nået langt. Her er den overdækkede terasse. Som var en af hovedårsagerne til at vi faldt for huset. Den er ca 40 m2 - og her kan vi sidde i al slags vejr solskin, overskyet, og enddog regn, hvis det kommer dertil. Ikke så tosset i et land som Danmark, hvor vi har så meget nedbør. Her er billede af den ...

Nogle kan lide blomster, andre kan bedre lide græs. Vi har hver vores prioriteter i livet. Dog har jeg ofte hørt, at det er for meget med alt det havearbejde, fra venner og bekendte som ikke er så glad for haven som jeg er. Samtidig kan de godt se, at det hygger med planter, - ja at det giver mere stemning, når der er blomster og træer. Noget der rager lidt op i haven - er med til at give skygge, så man for eksempel kan ligge i skyggen af et træ på en varm sommerdag. For mig er havelivet en måde at mærke livet lidt mere på. Årstiderne - der kommer og går. Og glæden ved at se frem til - den første vintergæk og erantis, - magnoliaen, lupinerne, roserne,akelejerne osv. Selv efteråret glæder jeg mig til. Farverne, duften og hele stemningen. En god bekendt har en gang spurgt om jeg nogensinde tænkte over, at vi måske kun havde et vist antal gange tilbage, hvor en vis blomst springer ud. Det blev jeg helt skræmt over. Normalt er alder bare et tal, jeg tænker ikke over det, og spørger ...