Opslag

Viser opslag med etiketten Spir

Lyserøde spir i haven - en sikker vinder

Billede
Drejeblomst , Physostegia virginiana - blomstrer på fuldt drøn i haven nu. Den er fra 50 cm til 130 cm høj i min have, hvor jeg har ladet den brede sig flere steder. Det er skønt at få dette store flor - her hen i august, hvor man ellers lige synes at nu kunne det da ikke vælte op igen. Men iiih jo..sørme så. Drejeblomst er en staude er breder sig hæftigt. Jeg plejer at luge lidt ud i dem i marts eller april hvor den er nem at hive op, og jeg plejer at tynde ud i beholdningen og lade de flotteste stå. Den findes i flere farver, sart lyserød og mere pink - og hvid. Den er dejlig nem. Og er du ude med saksen, når spiserne blomstrer af, kvitterer den flittigt med flere blomster længere nede af stilken. Dog er det flottest når dens spir - tårner sig op som de gør lige nu. Den er også sød sammen med katteurt, stormhat, verbena hastata og høstanemoner. Helt klart en staude der er dejlig i haven på denne årstid.