Opslag

Viser opslag fra september, 2011
Billede
Hvis jeg siger dejlig dame , kreativ   ildsjæl , malerinde,   Kunstner ,  keramik,  havekunst  og overflod af delikat farve- og  æstetisk  sans - Tænker du så ikke straks på Anne Just? Her ses sønnike med svigermor foran Annes hus i Hune. Taget på en skøn sommerdag. Her en af de skønne overgange fra rum til rum - i haven. Jeg er - og har altid været meget glad for efeu. Øverst til højre er Arkitektens trøst med til at skabe vildskab og skønhed. Hvad er der mon om hjørnet. Man får da lyst til at gå på eventyr i denne have. :) Et af annes smukke Point-de-vue Sønnike blev tørstig og vi nød drikke og kage. Læg mærke til de skakternede fliser. Smuk - og helt enkelt, og alligevel ser man ikke den slags hver dag. ...Et af Annes værker, er det mon Æbleblomster Inde i Atelieret faldt jeg for denne smukke kommode og Annes digitalis og pæon værk på væggen. Læg mærke til Annes utroligt smukke og unikke vaser. Hvor ville jeg dog ønske jeg var kommet - i tide til at kunne købe en af Anne

Flotte gamle træer og lyng

Billede
Denne smukke gamle eg står i Rudolph Tegners statuepark i Nordsjælland, omgivet af lyng og bakker der putter sig om træet og skaber skønhed for øjet. Har skrevet om stedet før. Men faldt lige over dette billede. De gamle træer har en speciel plads i mit hjerte. Man får helt lyst til at brede en plaid ud - og sætte sig ved det store træ med en god picnic. Måske i næste weekend? Hvis jeg ellers kan blive færdig med at få alle de løg i jorden. Min kære bror kom med to store pakker Black Hero og Black Parrot. Heldigt de passer ind i farveskemaet. Det bliver så flot til foråret. Bestanden af løg, vokser - som sædvanligt ind i efteråret, indtil jeg ikke kan komme i jorden længere. Her er Black Parrot. Hvor er jeg dog bare heldig, at min kære brormand synes jeg havde fortjent at få tulipaner - direkte fra Holland.

En blomstende kunst oase

Billede
Kan du lide farver og blomster, og vil du have lidt af livets skønhed ind i dine stuer? Jeg må liiige anbefale Helle Vibeke og hendes fantastiske atelier til alle I blomsterelskende mennesker. Helle åbner gerne atelieret efter aftale - og man kan komme forbi og kigge! Her er det Georginerne i al deres pragt Og de skønne lathyrus, man kan næsten dufte dem! ;) Her er lidt godt for øjnene - og mangler du et stykke gedigent kunst på dine vægge er jeg overbevist om at du finder et flot udvalg hos Helle, hvis fantastiske atelier ligger i Havreholm ved Hornbæk... Og nogle af havens allerskønneste: Valmuerne! Her nederst et af Helles sidste skønne påfund: En kæmpe collage med ialt 72 værker i et. WAUUUUW - den måtte godt hænge i mit hus. For mere information se på: http://www.hellevibeke.dk/

Et meget smukt efterårstræ

Billede
I efteråret 2010 var jeg inde i Frederiksberg have og se lidt af efterårets pragten på den gamle have. Det er noget jeg fortryder at jeg ikke har gjort lidt oftere. Haven er så hyggelig, og der er så mange gode ting, som man kan lade sig inspirere af. Jeg ville ønske jeg havde et bassin i miniformat - som kunne rumme en dejlig dame, som hende her. Træet i baggrunden er en etagekornel . Den gør også et flot motiv - med de skønne høstfarver. Her ses etagekornellen lidt tættere på Er dette Mammutblade, de store kønne blade under pergolaen?

Efterårets vilde vin

Billede
I denne weekend er vildvinen endeligt begyndt at blive mere rød. Den dækker ikke mit hegn helt, men er blandet med klematis, roser, tobakspibe og efeu. Så er der noget kønt at se på i alle årstiderne. ;) Har klippet 7-8 sække ned idag, så jeg kan få ordnet og gjort forårsklart. Jeg fandt samtidig en del snegle, som jo - hvis jeg ikke havde fundet dem, sikkert havde guffet huller i alle mine skønne planter. Nogle er endt i skoven, andre (de slimede) er døde og borte. Vi bor i nærheden af skov og vandområder, så vi får hele tiden snegle ind udefra. Men i år har jeg "fanget en del", og det føles godt - sådan at være med, og - have styr på dem. Imorgen står dagen i løglægningens tegn. Det er mest tulipaner, (dobbelte, som jeg jo elsker), men opså krokus og lidt skilla. HAV EN SKØN SØNDAG!

Jeg har scoret - BIG time!

Billede
Forleden på en cykeltur med sønnen, så jeg noget jeg måtte eje. Det var denne stol, der var smidt ud til storskrald. Jeg så den og straks tænkte jeg på alle de dejlige sommeraftener, som jeg kunne sidde og nyde haven, i denne skønne gamle stol. Bevares - vi har havemøbler, men jeg faldt for charmen i dens buede armlæn. Nu er den ikke "sat i stand", men det bliver den. Jeg har tænkt mig at spule den med højtryksspuleren, og give den olie, - så skal den nok blive fin igen. Puden er det seneste - jeg er faldet for til haven. Den lå og fristede hos Isabella Smith , på Hesede Hovedgaard - og jeg fik dårligt kastet øjnene på den - før den hang under min arm og ville med hjem. ;) Den er jo lige min farve. Lilla, og med pink blomster. Det kan da ikke blive bedre.

En buket efterår

Billede
Vind og blade der gulner. Ja, nu er der ikke det enorme udvalg i haven til buketter. Men lidt kan man jo altid finde på, og her er hvad det blev til idag. Sankt hans urt, georgine, verbena hastata, høstanemone Splendens, bregneblade, katteurt,  phlox og lidt græsser. 

Paradis tur retur

Billede
Disse billeder er taget i søndags i Gisselfeld Paradehus .Et vidunderligt sted, skabt af de skønneste mennesker. Se forrige indlæg!

En dag i Paradis

Billede
Min søde veninde og jeg var i dag på en fantastisk tur til Gisselfeld. Her besøgte vi Stig Lauritsen i hans usædvanligt smukke Paradehus. En oplevelse jeg aldrig vil glemme. Vi blev budt velkommen af Stig ved indgangen, og mærkede med det samme, at her var en ganske særlig stemning, - det føltes nærmest som var vi blevet lukket ind i et hemmeligt Paradis. Selve Paradehuset er restaureret og fremstår overordentligt flot, - men det er ikke kun husets rammer der gav os en uforglemmelig oplevelse. Nej det er simpelthen den sans for æstetik, og nærmest kosmopolitanske samling af skønne rekvisitter, der samlet i de skønneste stilleben, - det ene mere betagende end det næste - der simpelthen nærmest slog benene væk under os. Stig Lauritsen, havedesigner og Greg Kobett, landskabsarkitekt, - der forpagter paradehuset, er verdensherrer indenfor indretning og dekoration i "Ethnic Chic"-stilen. Besøger man stedet, er det en lise at se, hvor betagende de to herrer kan indrette

Testing 1 - 2 - 3

Billede
Kan jeg mon finde ud af det med video? Dette er et lille forsøg. Her er det piletræet, der svajer i vinden. Det giver sådan en smuk kulisse til min have, og jeg kan næsten "falde helt hen" når jeg kigger på dets blide vuggende bevægelser. Ser du filmen her på bloggen ligger den i lav opløsning, men på YouTube kan du se den lidt højere opløsning, hvis du ønsker det! En sød ven siger at den rislen, der er i træet må være ligesom at lytte til havet. Jeg tror hun har ret. :)

Trænger dit liv til lidt farve?

Billede
Kender du Gudrun Sjöden? Hun er en gudsbenådet svensk designer, som har en glad og meget farverig holdning til livet. Hendes smukke efterårskollektion er lige landet. Den rummer både tøj og tekstiler som fx.håndklæder, pudevår, måtter samt smukke mønstrede tæpper - kort sagt alt godt til hjemmet. Til haven/boligen - er der vistnok 2 årlige kollektioner, og man må da sige at Gudrun Sjöden ikke bange for at "sætte knald på farverne". Flot er det, men kig selv hos: http://www.gudrunsjoden.com Dette er ikke en annonce, men jeg er så fascineret af Gudruns univers. Tænkte blot der måske var nogle derude der ikke kender hende?

Overdammen efter

Billede
Over dammen efter? Det rigtige svar er: Græs. Du har vel været hos Overdam Planteskole i Hørsholm? Ellers vil jeg bare lige friste med lidt billeder, for det er jo weekend. Og lige nu er stedet nok en af Danmarks smukkeste planteskoler. Jeg vil lade være med at forsøge at beskrive dette sted med ord. Billederne siger meget mere.