Opslag

Viser opslag fra juli, 2011

En vidunderlig sommerdag var det

Billede
I tirsdags var vi på udflugt til Gjorslev , som nogle måske kender som Bøgeskoven . Det må klart siges at være en af Danmarks perler - og så er der oveni det skønne sted - også en rigtigt godt spisested i den lille by ved havet - og herligheden ligger kun 1/2 time syd for Køge i bil Spisestedet er det populære Gjorslev Traktørsted . Vi fik frokost, og nød den skønne udsigt. Der var et imponerende tag-selv-bord med alt det der bare smager. Her er lidt billeder fra det smukke Traktørsted og lidt stemningsbilleder fra dagen i Bøgeskoven. Traktørstedet gør meget ud af, at haven er så smuk som man næsten kan tænke sig. Se blot her. Jeg synes det er en af de skønneste og mest autentiske gamle skovpavillioner, jeg kender.

Det Tegner godt, hvis du kan lide Danserinde brønden i Helsingør

Billede
åhhh jeg ved det godt ... Jeg har fortalt om Tegners museum og skulpturpark før . Men vi var lige forbi med vores amerikanske gæster, - og børnene var temmeligt chokerede. De synes det var alt for meget med de bronzeskulpturer, der viser "privates". Det er to piger på 8 og 10, og jeg er bange for at - her kom jeg altså til at overskride en grænse. Opppps..... sorry. Nå, men når de bliver lidt større, kan det jo være at de husker tilbage på oplevelsen og husker den skønne natur. Her er lidt billeder fra dagen. Vi endte i Gilleleje til frokost på havnen og i Hornbæk til Hansen is - for det er da såre dansk som det kan blive! ;)

Miraklet er sket

Billede
Min sommerfuglebusk som jeg klippede helt i bund - da jeg troede den var afgået ved døden - HAR OVERLEVET! Taaa-dahhhh.... hvor blev jeg glad da jeg så det. Nu venter vi bare på at den springer ud igen. Billedet er fra sidste år, hvor jeg fangede denne sommerfugl igang med at mæske sig med blomsternes nektar. Kom lige til at tænke på den gamle Bjørn Tidmand sang, - som min mor spillede da jeg voksede op. Den går vist sådan: I en dejlig have, fyldt med gylden sol, fyldt med duft af lilje, rose og viol møder vi hinanden, jeg er tung og træt, du på hvide vinger svinger dig så let. Lille sommerfugl, lille sommerfugl flyv fra blomst og til blomst, fra skjul til skjul. Når jeg ser på dig, ak, så tænker jeg, hvem der bare var sommerfugl.

En skøn køretur - til Nakkehoved Fyr

Billede
Mellem Hornbæk og Gilleleje finder du Nakkehoved fyr. Her er en smuk udsigt og er smadderhyggeligt at gå tur. Trappen ned til stranden er på 184 trin, - siger min søn, som elsker at tælle trapper. Han synes nemlig det er sjovt at sammenligne med antal trin på trappen ved Møn, (hvor der er godt og vel 398 trin ned). Har du lyst til en dejlig køretur...Og elsker du fyrtårne og sten - så er du kommet til rette sted!

En stedsegrøn bue - med efeu

Billede
Jeg ville gerne markere overgangen fra voksenhaven til børnehaven. Og løsningen blev en bue. Vi købte den for nogle år siden og satte nogle efeu planter på hver side. Nu er planterne nået op, og dækker hele buen. Det har jeg bare ventet på....Den bliver nok flottest når den bliver lidt tykkere i toppen. ;) Den er dejligt grøn og pynter jo hele året. Den er også med til at give lidt mere læ, da den markerer overgangen til haven mod nord, hvor der af og til kan komme en vind om hjørnet.

Den gode samvittighed

Billede
Taaaaa-daaaaaaaaaaaaaah! Hækken er nyklippet.... Og min havesamvittighed er rigtig god lige nu. Jeg klipper gerne vores meget stikkende - modbydelige, og direkte ubehagelige Berberis hæk sammen med min dejlige mand et par gange om året. Nogle gange er den gået helt grassat og er vokset så meget at vi er nødt til at tage den 3 gange om året. Fx. klippede vi den - lige inden Sankt Hans, og her en lille måned efter, var den vokset pletvist mellem 20 og 30 cm i højden. Og det stramme firkantede look forsvinder. Jeg håber ikke den vokser så meget at vi skal på den igen i efteråret. Glemte jeg at fortælle at mine arme er helt forrevne og svidende efter arbejdet? Vil du plante hæk, plant ALT ANDET end Berberis. Det er en modbydelig plante, som jeg - hvis finanserne stod til det - gerne så udskiftet med fx kirsebær laurbær. Eller bøgehæk. Eller Pileflethegn, eller dyrehavehegn... eller...ja anything. ;) Faldt iøvrigt over en blog (KLIK HER), hvor kunstneren Anita Thomhave Simonsen har lav

Bænken under piletræet

Billede
En helt bar have, uden nogle træer er lidt for upersonlig - og rummer ikke det - jeg søger i en have. Alle haver bør have mindst et træ der kan give lidt karakter til huset. Derfor var jeg også ekstra ked af det, da vi måtte fælde det største træ i haven, kort efter vi flyttede ind. Det var et pæretræ, og vist var blomsterne flotte, men kort efter kom bladene, - og med dem desværre også sygdommen rust. Det var så grimt at det bare skulle væk. Hvad gør man så? Vi ville så gerne have lidt skygge at sidde under, for en have kun med sol, og ingen skyggepletter - er ikke til at holde ud når solen bager. Derfor valgte vi hurtigtvoksende hængepil, på amerikansk er de kendt som Weeping Willow. Det er et smukt grønt træ, som holder sig flot og giver flimrende sol. Det tåler beskæring fint, og har givet os et træ at ligge i skyggen af, - sidde under eller blot at nyde synet af, fordi det er så grønt. Det klarer sig forrygende, selvom det ikke står med fødderne i vand. I efteråret nyder vi

Stokroser - havens højeste i juli

Billede
Lige nu er mine stokroser lige sprunget ud. De står i indkørslen op af hegnet, og man bliver glad når man kommer hjem og ser dem. Det er sådan en rigtig oldemor blomst, - man kommer til at tænke på Tasha Tudor og hendes fantastisk romantiske have. Her er mine stokroser (alcea rosea) i indkørslen og i baggrunden er min Tobakspibe , der er blevet KÆMPESTOR i år. Det er så smukt med det store hjerteformede blade, - men nok om det, den fortæller jeg om en anden gang.

Akeleje Tower mix frø tilbydes - Kvæsurt frø ønskes

Billede
Jeg faldt for Kvæsurt, (Sanguisorba) sidste år, i Claus Dalbys have - men har endnu ikke set den i handlen. Så var det jeg tænkte, den ligner en som har en del frø. Måske har nogle her på bloggen mulighed og lyst til at bytte med frø evt. fra Tower Akeleje. Har du kvæsurt - og lyst til at bytte, send en mail til mig på evigglade-snabela-gmail.com Akelejen her findes i 4 farver, (lyseblå, hvid, lyserød og sortlilla). Men da jeg såede den sidste år fik jeg denne ud af det. En tofarvet Tower akeleje. :) Herunder ses den i den lyseblå udgave i min have i år.

Moder natur - hun er da fantastisk!

Billede
På vores mange køreture rundt i landet tager jeg gerne Canon Ixus kameraet med i lommen. Det har jeg gjort i årevis, og jeg har derfor en pæn samling af billeder fra den danske moder natur. Nogle af de smukkeste billeder i min samling, har jeg besluttet at vise her på bloggen, - for selv om det ikke er planter vi måske har lyst til - eller måske skulle jeg hellere sige - plads til i vores haver, er deres skønhedsværdi ikke sådan at forklejne. Her er nogle af dem jeg kigger på ind imellem: Skoven ved Gurre/Tikøb i Nordsjælland: Havtorn - "skudt" ved Olsbæk strand, her i Greve. Vidste du at man kan spise bærrene fra havtorn. Se evt linket her! Den vilde natur på Enø Overdrev , hvor man kan se blomster og planter der er sjælne og specielle:

En dejlig spiselig grøn buket - kan du gætte hvad det er?

Billede
Må lige vise hvad der står på mit bord: Det gør nemlig koriander skærme, som efterhånden er blevet til frø. Jeg synes de er så yndefulde. Og det er pænt med det lette lyse grønne løv. De er nemme at så, - men hvis du ikke vil så fra frø, kan du bare sætte den plante ud, som du har spist og klippet ned. Så kommer den fint igen. De selvsår sig moderat hos mig. Vi elsker et drys af koriander over fx. laks med ingefær eller thai- og wokretter.

Verbena hastata - ny staude i min have

Billede
Jeg er faldet for denne Verbena hastata, som sender sine fyrværkeri agtige blomster i vejret i en af mine højbede. Den er så nem, og det tegner til at blive en blomst, som jeg vil sætte pris på fremover. Jeg ved godt at nogle siger at den selvsår sig for meget, men så bliver der jo bare flere planter til andre steder i haven, eller til haveveninderne.

Klematis stativ patinering

Billede
Jeg er vild med clematis og ønsker at have maaaange flere. Det er i den grad en plante som kan skabe blomsterpragt, og give det højtønskede "gammel have" udtryk, som jeg synes der er så eftertragtet. Her er mit klematis stativ, - jeg ønskede mig egentligt noget - i denne stil men det var ikke til at finde, og så blev det dette fra Bilka. Men da det var zink, og jeg synes det tog for meget af opmærksomheden, fandt jeg på at patinere det med "træbeskyttelse", så det lidt ligner et rustent jern stativ. (synes jeg). ;) Hvis du vil prøve noget lignende - går der ikke meget træbeskyttelse, og du skal bare duppe farven på i flere lag med en pensel. Det skal helst se sådan lidt vildt og gerne forskelligt ud, og du skal derfor ikke male med penselstrøg, det giver nemlig slet ikke den viste effekt. div>

Haven har blå spir igen

Billede
Min Stormhat er spunget ud og står nu i flot flor. Den er ikke så høj som mine yndlinge, riddersporerne, - men den er heller ikke at kimse af. Farven er blegere end riddersporerne, men alt hvad der er blåt og højt - er velkommen i min have. Høstanemonen er også ved at springe ud nu. Og det er så kønt når knopperne står som små sølvkugler. Jeg er så glad for høstanemoner, fordi de kommer på denne tid. Og de er der over en laaang periode. Men smuk er den - og jeg vil prøve at se om jeg kan lave et bed med pæoner, hvor den tager over, det har min veninde nemlig og det ser brandgodt ud. Det har også den fordel, at ingen af planterne lider af pladsmangel, så de er et fint makkerpar. Her nederst vil jeg bare lige vise, hvor flot den pink haveklinte er i aftenskumringen. Jeg kan ikke forstå at flere ikke har denne blomst, den er simpelthen så sød.

En uforglemmelig dag hos Claus Dalby

Billede
Igår var familien, som tæller min dejlige mand og søn samt undertegnede på en rigtig forkælelsestur til en god haveven, som jeg vil tro alle havebloggere kender - og elsker. Ja, du gættede rigtigt, hvis det var Claus Dalby - der først dukkede op i tankerne. Claus havde inviteret os til en skøn frokost, hvor vi blev rigtigt forkælede, og det var en lise at sidde i den vidunderlige have og blive underholdt af denne utroligt skønne person. ;) Claus diskede op med den herligste sommermad og vi sad i hans dejlige udekøkken og nød det. Her kommer lidt billeder af Claus velkendte kartoffelpizza, som smager omend endnu bedre end den ser ud. Jeg ønsker mig også et udekøkken, men det er vist en bekostelig affære, kan jeg forstå, så indtil videre må det stå hen som ønsketænkning. Men derfor kan jeg jo godt drømme! Jeg vågnede op med et saligt smil på læberne med denne vidunderlige have og gårsdagens besøg i tankerne. Sikken oplevelse. Det skal lige synke lidt ind... over de næste par da