Indlæg

Viser indlæg fra maj, 2011

Haven i blå time

Billede
Jeg ELSKER ud på aftenen at liste rundt og se den blå time, hvor jeg synes planterne er allerflottest. Det er her det hele får dette umiskendelige blå skær, og de mange blomster lyser op i tusmørket. Lige nu er her meget blåt i haven. Det synes jeg er så kønt. Her kan du se min have i den blå time, hvor lupinerne lige nu bare står statelige og flottest. Maj er da en skøn måned.





Tivoli i egen have

Billede
Det lyder måske lidt corny, men jeg kan bare godt lide lys i havens træer - og ikke kun til jul.
Så i år har jeg besluttet at lade vores solcelleopladede lyskæder hænge i både klematis og yndlingstræet.Her er et billede. Det er ikke superskarpt, da jeg jo har taget det efter tusmørket har sænket sig over haven. Men hyggeligt er det - og når jeg nu skal sige det - hvem laver julekæder, som skal lade op - om vinteren i DK, hvor det jo kan være sparsomt med lys?
Nå men jeg kigger ud af vinduerne - på mit træ og nyder mine julelys. He,he
Man kan jo nærmest sige at jeg får julelys i øjnene. ;)

Kulsukker og kørvel

Billede
Jeg så en gang en plante i Botanisk have, som blomtrede med blå blomster og var godt og vel halvanden meter høj. Den var ret køn synes jeg, og jeg tænkte at den skulle jeg da have, når jeg engang fik en have, den kunne stå i.

Som med mange ting, glemmer man den slags, - hvis man altså ikke lige har en have, er det jo heller ikke så aktuelt. Men da vi flyttede til Greve fandt jeg den igen, helt tilfældigt i skovbrynet, - og i vild udgave. Den måtte jo ejes, så der var kun en ting at gøre, ned og tage en lille rod, og se om den ville i min have.

Som sagt så gjort, ja, jeg indrømmer det gerne. Nogle gange er der ikke lang tid mellem tanke og handling, og sidste forår satte jeg den i jorden.

Nu står den suuuuperflot derude. Og jeg kan fortælle, at når den bliver kedelig klipper man den bare halvt ned, så kommer den da igen. Nemme og sunde planter - jo, det kan jeg jo godt lide.

Her er et par billeder af den, og af en anden sort Kulsukker, som har selvsået sig. Den første, er klart lys…

Kender du Villa Gallina? Picnic spot ved Haslev

Billede
Villa Gallina er en restaurant der ligger ude i skoven ved Haslev. Kør ad motorvejen fra Kbh, og drej af ved Rønnede afkørslen. Herfra er der ikke langt til en lille stikvej mod Vester Egede. Egentlig kan man køre ad næste vej på højre hånd, og den er nok mere direkte, men denne er smukkest. Kør gennem Vester Egede, drej til højre. Så lander du midt i noget ufatteligt smuk natur, som har nogle af de flotteste træer jeg har set i Danmark. Området hører til det gamle Gisselfeld Gods, - og kør ned til hvor der står Hesede Hovedgaard - drej til venstre.
Vil du besøge Isabella Smiths skønne butik ligger den lige her.
Vil du bare på udflugt - kør forbi Hesede hovedgaard og drej til venstre, hvor vejen deler sig i to. Så kommer du snart til Villa Gallina.





Det synger på sidste vers...

Billede
med mine tulipaner i haven. Men jeg har alligevel lavet en lille mini tulipanbuket.
Jeg synes de små buketter er totalt uimodståelige. Her er det igen de dobbelte: Carnaval de Nice, Angelique, og det der skulle være en Mount Tahoma, men som er en lysegul variant. Navn ukendt.


Havemøbler - før og efter

Billede
Hej derude... :)

Kender du det at du egentlig godt kan lide noget, men alligevel ændrer på det? Jeg har en trang til at lave om. Det har jeg haft siden jeg var barn. Intet må stå stille. Udviklingen skal ikke gå i stå..Det er bare det sjoveste, når man kan tillade sig at ændre på tingene.

I sidste weekend svang jeg penslerne og gav længestolene en ordentlig omgang. De havde det vind-og vejrbidte look, som ellers er ret kønt. Men jeg er jo rigtig glad for dem, så jeg tænkte at de alligevel skal have en omgang, så jeg kan beholde dem i årene fremover. Kurvestole tørrer jo ind og så er det at de begynder at gå i stykker, hist og pist.

Som sagt så gjort: Nu har de fået en omgang, og så ser de altså bare lidt lækrere ud.

Stolene kunne have fået klar lak, men det er der jo ikke noget sjov i. Derfor fik det nøddefarvet olieforstærket transparent maling, og det synes jeg har givet et godt resultat.

En anden årsag til at de fik denne farve er at jeg nu kun har sorte og nøddefarvede møbler i …

Jeg har været på rov

Billede
Idag da jeg var ude og købe hynder til mine nye lækre jernstole i haven kørte jeg den smukke vej hjem. Det viste sig at være en endog rigtig god ide.
Jeg kom nemlig forbi en stor bestand af lupiner, som blot ventede på at jeg skulle tage en stor buket med hjem.
Den ser du så her. Og stolene, ja - for en uges tid siden kunne jeg ikke vide at naboen ville smide jernstole ud pga lidt rust. Men det gør mig intet. Jeg synes tværtom at det er med til at give lidt ekstra charme. Da de ikke kommer til at stå ude i regnen, - men under vores halvtag tror jeg godt at jeg kan lade være med at male dem.



Dansende Krinoline kjoler i Akelejebedet

Billede
Jeg har en rigtig sød akeleje i min have. Frøene kommer fra Isabella Smith. Den hedder Akeleje Tower mix eller noget i den stil. Den ligner små krinolinekjoler der danser. Hos mig er den rosa og lyseblå, men den findes også i en mørk violet/sort udgave.


Lupiner - forlæng din blomstring

Billede
Jeg var ude og kigge i haven idag. De første lupiner er nu sprunget ud.
Desværre regnede det så jeg kan ikke tage billeder. Her er lidt fra sidste år i stedet.

Jeg har hovedsageligt blå lupiner som egentlig mere er lilla. Og de har en pink detalje.

Sidste år så det sådan ud i haven.

Jeg "kom til" at grave lidt op fra marken, - og det viste sig at være rigtigt heldigt, da Greve kommune synes at de hellere ville have bar grim jord, - uden blomster og rosenbuske. De fik et hold af mænd med gravkøer og fræsere til at ødelægge hele den store smukke naturgrund der ellers lå ved Hundige station.

I 20 år har jeg ellers kommet her og plukket buketter hvert år ved lupin tid.

Da vi flyttede hertil og der ikke var så mange penge til planter sneg jeg mig over i aftensolen og gravede lidt op. De står her stadigt, og har bredt sig - men det må de gerne hos mig.

Lupin er en af de nemmeste og mest hårdføre blomster jeg kender. Den kommer bare, og klipper man de afblomstrede blomsterstande …

Knopurt - blå skønhed

Billede
Jeg er tosset med Knopurt.Det er simpelthen en genial plante. Ikke alene tilføjer den en byge af blomster - i blå og lilla nuancer. Men den remonterer. Og kommer igen - og igen, og igen. Knip, eller bedre: Klip visne og kedelige blomster af og den blir ved i månedsvis. Utrættelig, og skøn. Også i en vase, hvor blomsterne holder godt.

På et tidspunkt bliver stængler lange og kan få meldug. Så klipper du hele molevitten af og venter et par uger. Så kommer den med nye stængler - og blomster. Not bad!

Min mand synes den ligner en tidsel, men jeg synes den ligner en kornblomst. Køn er den i hvertfald, og den vil jeg ikke undvære. På ønskelisten, - står lige nu den hvide knopurt. Og den "sorte", som jeg så i en have sidste år.
Her er et par Knopurt billeder, og på et står den sammen med Sibirisk Iris.




Sommer frodighed

Billede
Min have er MEGET frodig lige nu. Det tegner rigtigt godt, og jeg kan sige at det er denne frodighed som jeg finder så attraktiv, som jeg har ønsket siden vi flyttede hertil. Det tager bare tid at komme dertil. Jovist skal træerne vokse sig til. Det tager endnu længere tid, men jeg synes at jeg begynder at se nogle af de linjer, og det som jeg forestillede mig, - kunne være flot - da jeg så huset og haven første gang. Det er så grønt derude, og der er blomster i blå, lilla, lyserød, pink og hvid. Har ikke nogle billeder fra idag, men her er et som viser nogenlunde hvor vi er. Det er blandt andet allium, akeleje, knopurt og geranium der væver sig ind i hinanden.

Jeg maler - og maler - og maler

Billede
I de forgangne dage har jeg malet terrassen, et havebord, et haveklapbord, et haverullebord, to dækstole, to fodskamler til dækstole, tre store kurvestole.... Pyyyh ha

Nu mangler jeg kun:
En stor bambus havestol, (se billedet), to fodskamler der passer til kurvelænestolene, tre kurvespisestole, og to haveklapborde som skal skifte farve...(tror jeg).
Men så slipper jeg forhåbentligt også for at male mere i haven i år.



Den gamle stol på billedet, har jeg faktisk haft betænkeligheder ved at male, men har besluttet at tiden hvor ting måtte have det grå patinerede look, i haven, - er forbi. Når alt er malet skal jeg nok vise hvor fint det er blevet, men indtil da - roder jeg en del derude, for fliserne skal jo afdækkes, så der ikke kommer maling på dem.

Alt dette er jo også fordi jeg så gerne vil passe på min kære stole. Det er hamrende dyrt at købe havemøbler, og dem jeg gerne vil have [læs: Fermob] - er ikke inden for budgetrammen - de næste par år. Så jeg nyder mine teakdækstole og kur…

Nu er der gået mormor i den

Billede
Jeg er meget betaget af tulipaner med striber, - og jeg må indrømme at der er gået lidt mormor i den. De skal nemlig helst stå i min håndmalede Fabienne Jouvin vaser, som jeg er så glad for. Og det med håndmalet porcelæn er jo en dyd.

Desværre er der ikke så mange nutidige håndmalede ting, og har man en forretning, er det nok svært at få det til at køre rundt. Jeg forstår jo godt alle dem der køber og samler på flotte stel. Men har man ikke lige bankens godkendelse til at foretage sådanne indkøb, - kan man faktisk finde ting - som oftest på loppemarkeder - som er håndmalede. Og de er faktisk ret flotte.

Denne vase er af den parisiske kunstnerinde Fabienne Jouvin. Hun har en blog, som jeg henviser til i min bloggroll. Hun er lige kommet hjem fra Kina, hvor hun har været nede og lave nye spændende ting. Jeg glæder mig meget til at se hvad det er hun har kreeret.

Vi boede i hendes studiolejlighed i Montmartre, i påskeferien, og den bugnede med supersmukke håndmalede ting, - i alskens …

Bluebells og Pink Belles

Billede
Sidste år fik jeg en hel stor potte med Bluebells løg af en god veninde. Hun har selv haven fyldt med dem, og plukker gladeligt buketter ind.

Igår kom hun med en håndfuld, for at vise hvor store de faktisk bliver, for mine er ikke sprunget ud endnu. De er sååå flotte.

Jeg har fotograferet dem, og har også fotograferet en, som er kommet i haven, som dog er lyserød.

Der er tale om sorten Hyacinthoides Hispanica. Og altså ikke den engelske bluebells, som er er mere blå i farven. Men smukke er de og jeg er lykkelig.

Tusinde tak Henriette! ;)


Blomster på min væg

Billede
Jeg har fornyligt fulgt et godt råd fra Isabella Smith. Hun skrev i en artikel - år tilbage - at har man en lang og smal stue, hvilket vi har, er det smart at lave en hylde på tværs, det bryder det smalle og er med til at skabe hygge og je ne sais quo. Det der udefinerbare, der bare gør at man bedre kan lide det efter det er lavet om. Kender du det?

Nå men her er det i hvertfald, hvis du altså er nysgerrig. Tapetet er fra Tapet-cafe.Det er Azuka fra Osborne og Little, håndtrykt i England. Det er sølvblade på en bund af noget creme, med store hvide blomster, som jeg forestiller mig kan være hvide pæoner.

Faktisk fik jeg fornyligt en utroligt smuk buket hvide pæoner. De ramte mig lige i hjertekulen.
Jeg har selv Festiva Maxima i haven, en smuk og stærk pæon, som har et stænk af rødt. Jeps...også i pæoner, elsker jeg nemlig at blomsterne har et twist. ;)

Hvis du vil se den - klik her


Vedligeholdelse i haven

Billede
Igår lå jeg på knæ og malede terassen. Det blev rigtigt pænt, og er med til at give en mere rolig baggrund til havens blomster. Jeg er ikke helt vild med de vandbaserede, [olieforstærkede] plejeprodukter, som findes nu. Ville egentlig hellere have det gammeldags olie, som godt nok var giftigt, men holder 5 år længere... Fx. Butinox har jeg haft stor succes med tidligere.
Men pænt blev det.


Gigantisk lilla tulipan

Billede
Jeg har aldrig set noget lignende. Det er første år jeg har denne utroligt flotte lilla liljeblomstrende tulipan i haven. Købte den som sidste chance inden vinter og nåede lige at lægge det i jorden inden frosten....
Den er supersmuk, - lige fra knop til nu hvor den er ved at være slut. Jeg fik min kære husbond til at holde den, så jeg kunne vise jer hvor flot og stor den er. For det kan godt være svært at vurdere når der er så mange forskellige tulipaner på billederne.

Velsmagende øjenguf

Billede
Jeg er nødt til liiige at slå et slag for min favorit tulipan. Det er nemlig den stribede Carnaval de nice, Den er så smuk i alle stadier og her er lidt af dem. Jeg ved at nok de fleste foretrækker det rosa. Men her er altså tale om en tulipan der fordi den hovedsageligt er hvid, kan stå sammen med mange slags tulipaner. Den er nok flottest sammen med Mount Tahoma...



Kæmpe liljeblomstende tulipaner

Billede
Haven idag så sådan ud... De liljeblomstrende tulipaner er på størrelse med en min hånd og det synes jeg altså er usædvanligt. De er KÆMPE, men på grund af al den sol smider de nok snart bladene igen. Man må nyde det skønne syn, og jeg ved da allerede nu at jeg gladeligt ligger på knæ med alle løgene når efterårsmånederne kommer.
Klik lige og få billedet op i lidt større version. ;)


Bolcher i tulipanhaven

Billede
LIge nu blomstrer en af mine meget smukke tulipansorter. Den hedder tulipa Carnaval de Nice. Man kan sige at den er bolchestribet. Og det er nok derfor jeg synes det er sådan en nostalgisk tulipan. Den er smuk i alle stadier fra knoppen begynder at tage farve, til den folder sid ud som den smukkeste strutkjole.



Danmarks fineste badehus

Billede
Var ude og nyde dagen lidt idag - og var nødt til lige at tage et par hurtige billeder på vejen.
På vejen lå nemlig dette superfine lyserøde badehus med en fin lille vejrhane. Det var bare så kært. Kig selv... Det må være en ægte prinsesse der bader her. ;)