I haven hos Evigglade ♥

Hermed en lille bøn - og mit lyserøde håb i form af pæoner, der er en af de smukkeste og altid overraskende robuste blomster, jeg kender. Jeg vil be om hurtig heling til dem af jer,  der lever med kræften, og andre svære sygdomme.  Vi tænker på Jer.  Giv sygdommen kamp til stregen! En trist men dog almindelig reaktion  I weekenden var jeg i Netto og da jeg stod i kø i kassen begyndte en mor og hendes voksne datter, en lærerinde at tale om, hvor forfærdelig en dag det havde været. Moderen til en af lærerindens elever i klassen var syg med brystkræft - og datteren som var 9 år - havde det svært med det. Lærerinden udtrykte sin frustration og sagde at hun overhovedet ikke vidste, hvordan hun skulle opføre sig når hun var sammen med denne elev. Til det kan jeg kun sige tal, lyt, og vær der for hende. Du skal ikke lade dig skræmme! Det der desværre skræmmer nogle mennesker er sygdom. Af misforstået godhed tier folk omkring den syge eller denn...

Vi havde et meget voldsomt skybrud igår. Flere af mine blomster er nu helt og aldeles slået istykker eller har lagt sig ned. Nogle af dem jeg ikke nåede at binde op var disse hvide katost. De er så flotte og jeg håber - nu hvor jeg har "klippet dem helt ned" - at de bare kommer igen - blot lidt senere på sæsonen. Jeg nyder haven - men lige nu er den også som en slags terapi for mig, da jeg har nogle ting min hjerne bare har brug for at pusle lidt mere med. Det er en lise at liste sig ud, - og lade livets udfordringer glide lidt i baggrunden. Det er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til! Når du kommer ind fra en tur i haven, ser alting bare lysere ud!