Opslag

Viser opslag med etiketten obelisk

Haven har fået festdragt på

Billede
Jeg kom ikke på plantemarked. Denne weekend har budt på smukke smukke efterårsfarver i min have. Jeg har kigget på hegnet en million gange - mindst - og hver gang glædet mig over vildvinen og tobakspibens flotte farver. Jeg indrømmer det gerne: Jeg er til kontraster. Synes det er så flot med grøn og rød i sød symfoni. Her er lidt af det min have byder på nu vi må sige farvel Hr. September En ny græs jeg købte hos Marianne Folling - fra Staudebedet En høstanemone som bare bliver ved og ved. De er uundværlige i september haven. Drejeblomstens frøstand som har stået flot og rank. Jeg fjerner dem dog inden de selvsår sig. Men ganske kønne er de nu alligevel, selvom det blot er en frøstand Hortensiaens blade er også blevet flotte og røde Obelisken som bare fryder mit øje. Den samler haven - synes jeg

En Obelisk opskrift

Billede
Jeg har fundet denne fine obelisk opskrift. Der var flere i blogland, som synes at den vi havde lavet selv var fin. Men her er nogle der har lavet en udførlig og god opskrift . Den er på engelsk, men det er vel til at forstå?

Salige Salix

Billede
Jeg bliver helt salig, og varm om hjertet når jeg kigger på vores Salix Tristis - Guld hængepil for tiden. Den er sådan en fin størrelse, og jeg tror jeg vil forsøge at holde den nede så den ikke bliver meget større end den er nu.  Ved udemærket godt - at det er lidt af en opgave, for de har ret kraftig vækst. Det anbefales i øvrigt også her! Her kan I se den. Det jeg specielt godt kan lide ved den er at den giver dejlig flimrende skygge.Uden at være for bastant og lukke lyset helt ude. Lige nu giver den lysegrønne blade, på gule stængler. Ret smukt. Og i efteråret er den også smuk. Se evt. her. Måske er det på grund af de gule stængler at den har kælenavnet Guld hængepil? Den nye hjemmelavede obelisk med rosen  Ghislaine de Feligonde  som vi fik plantet til i weekenden. God 1. maj til I dejlige haveblogvenner derude.  Nu er det skønne vejr her. I det mindste for nogle dage. I eftermiddag skal jeg ud og nyde det i haven. Og plante ...

Nyt Fixpunkt i haven i år

Billede
Jeg er så glad. Min skønne mand er med på den værste når jeg får en ny ide. I årevis har jeg sukket og tænkt - kan man ikke købe de obelisker, som jeg er så vild med nogen steder? De er af træ, - og jo det kan man sikker, men ikke til penge, som er indenfor min budgetgrænse. Derfor - og fordi jeg har set noget lignende i mange engelske haver har vi nu denne hjemmelavede træobelisk i haven. Den fungerer som Point-de-Vue (på dansk frit oversat til fixpunkt) her i vores lille have, så man ikke kigger ud og fokuserer på genboernes tag, men øjet drages til denne og forhåbentlig til sommer - dens Ghislaine de Feligone rose og klematis. (ikke helt besluttet hvilken klematis det skal være endnu!) Den har allerede fået et kælenavn: Eiffeltårnet! Og kigger man ud indefra ser det således ud. Det giver lidt tiltrængt højde, til vores lille have. Piletræet grønnes nu og er så kønt at jeg sukker over dets skønhed flere gange om dagen. Ikke alene er det smukt i haven, men udsigten fra stue...