Opslag

Viser opslag fra december, 2012

Vær med i Årskavalkaden

Billede
Så er året næsten gået! Det er sjovt at se nogle af ens højdepunkter fra haven,  og hvad man vælger ud.   Så har du en blog,  kom ud af busken og vær med! ;)    Vær med - læg selv et link til din årskavalkade! Når du har linket - brug knappen lige over dette billede - går der et par sekunder før billedet af din kavalkade kommer på. Jeg glæder mig allerede til at se hvad I finder på derude.

Evigglade årskavalkade 2012

Billede
Sådan kommer man igennem Januar: Køb løgblomster og fyld hjemmet med dejlig duft! En blød pilegren - en fast ting i vores hus er buketterne i februar. De er så smukke, og børn elsker dem. Hvem kigger ikke efter de første vintergækker, og nyder at tage lidt ind på denne tid af året? Jeg elsker Viola cornuta - i alle dens afskygninger, den ene smukkere end den anden. Mit hjerte ligger hos tulipanerne i maj. Vores have i juni, endelig fik jeg min obelisk, den var faktisk ikke så svær at lave. Den giver et dejligt fokuspunkt i haven. En af årets mange bugnende buketter. Jeg ELSKER at binde blomster fra egen have. Sensommeren blev god med Hjortetrøsten der viste sig fra sin flotteste side. Jeg bandt min første blomsterkrans, - glæder mig til at blive bedre til det i det nye år. En sukkulent kom med hjem til drengens værelse. Den er så smuk. Og ret stor. ca. 25cm i diameter. Hvad er december uden de franske anemoner ? Dem vil jeg nødigt undvære.

Lidt mere øjenguf fra Munkhus

Billede
Forleden viste jeg lidt billeder fra MUNKHUS Blomster og Binderi , men jeg håber det er OK at vise disse to også. Det var svært at begrænse sig og det kommer så dig tilgode. ;) Koglerierne på disse billeder er utroligt elegante, og passer ind i ethvert hjem. Er man ikke til rød jul er det lige sagen, - læg mærke det de flotte jern ophæng. En lækker koglekugle, med kreativt og meget smukt, næsten eventyrligt ophæng. Se lige hvor smukt det kan gøres: Naturligt pynt med et twist af elegance.

Bedre humør... Nu vender lyset tilbage

Billede
Jeg håber ikke I er trætte af julerier, - for jeg er nu ved at komme i rigtigt julehumør. Det har været nogle sure måneder på det sidste. Mistede jobbet, men lige om lidt tager vi hul på et nyt år. Så vil jeg sadle min hest, og ride ud i det ganske danske land, og finde drømmejobbet. :) Kender du nogen der mangler en grafiker, er du velkommen til at kontakte mig.  Jo... jeg er helt sikkert i super humør. *Turen idag var lige den energi-indsprøjtning jeg manglede*  Var på en lille og meget humørløftende tur med to gode veninder. Det var til Munkhus, hvor Claus Pedersen , der har en stærk æstetisk sans - og sjældent talent for det skønne har en smuk butik. Det var en overraskende tur, - for jeg havde slet ikke forestillet mig, hvor mange oplevelser for synsnerven jeg ville få - og jeg kom da også til at købe lidt med hjem. Hvad jeg købte, skal jeg nok vise senere. ;) Nåede ikke at fotografere, men det kommer jeg nok til her i løbet af juledagene. Her lidt billeder fra Munkhus

Jul - på ægte tysk manér

Billede
Som barn havde jeg i tysk undervisningen en lærerinde der hed Rie, - hun synes vi skulle lære denne sang, og hver gang jeg hører den i radioen, tænker jeg på vores lærerinde, der var en væver lille dame. Håber du har det godt Rie!

Lidt pyntesyg

Billede
Tak - for jeres dejlige julehilsner. Det luner her i kulden. Jeg vil gerne vise lidt billeder fra sidste års pyntesyge omkring denne tid. Har ikke pyntet så meget i år. Men vi kan jo nå det endnu. Hav det godt derude. Imorgen skal træet hentes. En hurtig men sød dekoration som ikke fylder så meget er disse tidselgrene, i min smukke Fabienne Jouvin vase. Glaspynt - hellig 3 konger Glaspynt - hellig 3 konger Glaspynt - en lilla rose med glitter. Min absolutte favorit.

En julehilsen

Billede
Kære blogfolk Der kunne ligeså godt have stået godtfolk :). I ønskes de bedste julehilsner her fra Greve. Der er desværre ikke så meget overskud til at skrive for tiden. Men jeg kigger med hos jer andre og nyder det. Håber I alle får en dejlig julemåned, og at vi ses igen i det nye år. knus Eva Huset som lige nu er pakket pænt ind i sne