I haven hos Evigglade ♥

Kig i den nye pigstenssti, som næsten er færdig. Nu blomstrer pæonerne, - jeg ELSKER bare denne tid.  Og roserne er på toppen. What else do we need? ;)

Nu er der blomster over ALT i min have. Jeg nyder det, og plukker ind. Min dronningbusk blomstrer for første gang, - i 7 år. Og meget står på spring. Disse dage skal nydes - håber vi får skønt vejr. Rigtig god Kristi Himmelfart til jer alle derude! knus Eva

Kan næsten ikke få nok små buketter med pæoner for tiden. Og med god samvittighed, da de ellers kan blive ødelagt af regnen. Jeg nyder det, selvom vi godt kunne bruge lidt mere lunt aftenvejr. 

Hermed en lille bøn - og mit lyserøde håb i form af pæoner, der er en af de smukkeste og altid overraskende robuste blomster, jeg kender. Jeg vil be om hurtig heling til dem af jer,  der lever med kræften, og andre svære sygdomme.  Vi tænker på Jer.  Giv sygdommen kamp til stregen! En trist men dog almindelig reaktion  I weekenden var jeg i Netto og da jeg stod i kø i kassen begyndte en mor og hendes voksne datter, en lærerinde at tale om, hvor forfærdelig en dag det havde været. Moderen til en af lærerindens elever i klassen var syg med brystkræft - og datteren som var 9 år - havde det svært med det. Lærerinden udtrykte sin frustration og sagde at hun overhovedet ikke vidste, hvordan hun skulle opføre sig når hun var sammen med denne elev. Til det kan jeg kun sige tal, lyt, og vær der for hende. Du skal ikke lade dig skræmme! Det der desværre skræmmer nogle mennesker er sygdom. Af misforstået godhed tier folk omkring den syge eller denn...

Min søde veninde, Helle som også er meget glad for have, kom med denne imponerende buket til Sankt Hans. Det vakte stor glæde. Det må være årstidens skønneste værtindegave....Synes I ikke?

Jeg er - og har altid været - en pæonpige. Pæoner er starten på rigtig sommer, duften af barndom og forventninger - og skønhed i overflod. En blomst der ALTID gør mig glad, - uanset hvilken slags det er. Rosa, hvid, - rød eller som jeg så forleden - gul. Alle er vidunderlige. Lige nu står denne her lille samlede buket i vindueskarmen.

For ikke så forfærdeligt lang tid siden havde jeg et indlæg om denne blomst, som jeg synes er blandt mine allerbedste favoritter i min lille have. Her kan du se bladene hvor jeg bruger dem som buketfyld i efteråret, da de bliver helt mørkerøde. Det kan godt være at pæonerne er lidt dyre at anskaffe sig,  hvis man have så man kan plukke, men de er hårdføre,  og jeg synes de kommer flot hvert år.  Dette er en Festiva Maxima pæon, og jeg elsker dem for deres luxuriøse udtryk, - ingen i haven er vel så klassisk smuk som lige pæonerne. Jeg fråsede i dem som barn, da der lå et nedlagt gartneri her i Greve, hvor vi plejede at plukke gigantiske buketter - til mødre og naboer, og alle der ville have. Det var tider. Idag plukker jeg nødigt mere end måske en eller to ind, men følelsen er stadig den samme. Det er en stor nydelse - når de står i stuen. Det må jeg indrømme! Her er derfor dagens indlæg i Anne fra Moseplassens X-faktor konkurrence . Wish me luck! ;) ...

Jeg har en svaghed for synet af min Multiblue klematis og den hvide Festiva Maxima pæon. De klæder hinanden, - klematisen står for det vilde, klatrende - lidt drengede. Og Maxima - for det lette lyse hvide uskyldige og jordbundne på dette billede. :) Måske er det det røde i Festiva Maxima, der gør den lidt mere raffineret i udtrykket. Ligesom i det virkelige liv, kan perfektion godt blive lidt forudsigeligt. Jeg tror de røde farver på kronbladene er med til at spice den lidt op. Hvad synes du? Den hvide blomst er først lidt mere hvid, men falmer til det cremefarvede. Den har stærke stilke, og sætter mange blomster. Løvet er glinsende grønt og holder sig pænt hele sommeren.

Romantikken blomstrer i min sommerhave lige nu... Elsker når den er sådan. Kan vi ikke stoppe uret bare i et par uger? ;) Forresten - undskyld mine korte kommentarer, men lige nu - vil jeg hellere være ude end inde. Mon nogle forstår mig?

Haven står i fuld blomst, - eller det vil sige - næsten fuld blomst. Riddersporerne er ved at springe helt ud - og pæonerne er der næsten. Mine roser er kun liiiige begyndt. Men fint er det. Og jeg tog lige et billede her til aften, så I kunne se hvordan det så ser ud. Læg mærke til den blå ridderspore med det hvide øje. Jeg er mere end vild med den ;). Det kan godt være der bliver lidt stille i de næste par dage, da min kære far er indlagt med blodprop. Vi krydser fingre og håber, det ikke bliver alt for alvorligt, selvom blodprop i sagens natur er meget alvorligt. Men nyd disse billeder, - og nyd de dejlige lyse aftener. Lige om lidt er det Sankt Hans. Nyd sommeraftenerne!

Mit bed med storkenæb og pæoner - er VILDT flot - lige nu. Jeg kan nemlig godt lide at det næsten tager overhånd, og bølger rundt i blomster. Man føler næsten at man skulle kunne svømme rundt i dem. Og de kæmpe pæoner der er kommet for første gang er med til at bryde det blå. Det er da romantik så det vil noget. Og nu hvor de snart er væk igen - og begynder at drysse med blå bægerblade - er det så kønt - så kønt. Ih hvor jeg nyder det... ;) Håber du har haft en dejlig pinse.

Jeg er jo bare til det blå, men nu hvor haven er ved at blive overtaget af alskens nye pæoner, som kommer for første gang, i farver jeg nær havde glem at have sat, - så er det lige som at jeg alligevel smelter ved synet. Pæoner er bare smukke, smukke og som Susanne Bjerrehus en gang sagde i en bog, (tror det var i Heldige Kartofler af Signe Wenneberg) : "Når pæonerne blomster har man bare lyst til at sidde ude og glo på dem klokken fem om morgenen" . Og så har mine digitalis lige fået farve. Og de er også bare supersmukke. Begge dele kan jeg sagtens tåle langt flere af - i haven. I alskens udgaver. Det er vist noget jeg må arbejde med. ;) Sarah Bernhardt er også ved at eksplodere med knopper. Der er nok 80 knopper på den. Jeg tror den bliver helt vild i år. Hvor skal jeg bare plukke - og have dem ind - og med på arbejdet. Det glæder jeg mig til. Studenternellikerne er også begyndt at få farve, og dem bredsår jeg rundt hist og pist nærmeste i hele haven. Det er med til a...

Jeg har fornyligt fulgt et godt råd fra Isabella Smith. Hun skrev i en artikel - år tilbage - at har man en lang og smal stue, hvilket vi har, er det smart at lave en hylde på tværs, det bryder det smalle og er med til at skabe hygge og je ne sais quo. Det der udefinerbare, der bare gør at man bedre kan lide det efter det er lavet om. Kender du det? Nå men her er det i hvertfald, hvis du altså er nysgerrig. Tapetet er fra Tapet-cafe .Det er Azuka fra Osborne og Little, håndtrykt i England. Det er sølvblade på en bund af noget creme, med store hvide blomster, som jeg forestiller mig kan være hvide pæoner. Faktisk fik jeg fornyligt en utroligt smuk buket hvide pæoner. De ramte mig lige i hjertekulen. Jeg har selv Festiva Maxima i haven, en smuk og stærk pæon, som har et stænk af rødt. Jeps...også i pæoner, elsker jeg nemlig at blomsterne har et twist. ;) Hvis du vil se den - klik her

Her er et link til Claus Dalbys fantastiske nye bog "Bonderoser og Pæoner" udgivet fra Claus Dalby´s eget forlag: Klematis. Et favorit til ønskelisten af nye havebøger i 2011: Hvis du følger linket, kan du få et sneak-peak i den nye bog, som nok vil interessere de fleste blomsterintereserede haveejere. Bonderoser og pæoner, er som Claus skriver nok manges yndlingsblomst, og jeg ved at jeg da - bare i år har sat hele 6 nye planter i haven. Jeg lover at fotografere lidt flere af mine pæoner til sommer. Jeg har nogle temmeligt almindelige sorter, men det gør dem ikke mindre smukke. Som barn - voksede jeg op i nærheden af et nedlagt gartneri, hvor der vildt voksede bonderoser i hvid og lyserød. Allerede som helt lille pige, sneg jeg mig af sted til gartneriet - i tide og utide for at plukke buketter, og slæbt hjem så mange der nu kunne være i mine arme. Jo det var en blomsterplukkers paradis. Bogen Bonderoser og pæoner er spændende for mig, fordi jeg kan godt bruge lidt ...