Beskæringens kunst

Vi startede med at anlægge haven i 2006, ved at lægge en brolagt sti fra indkørslen og rundt om huset, så vores søn kunne køre rundt på sin lille motorcykel. Året efter kom der plantekasser i haven, og det store pæretræ, som var meget sygt blev fældet. Så var der kun en forsømt hæk, en mælkebøttemark, 2 æbletræer, og en masse skvalderkål. Back to square-one.

Jeg ønskede at vi kunne have et træ som kunne give skygge på en varm sommerdag, og da vi ikke ville vente i 15 år på det, faldt valget på en hængepil. De kan vokse. Og nu her 5 år efter er det endeligt ved at få lidt størrelse på sig. I denne uge har jeg beskåret det, og håber at det kan komme til at ligne dem vi så i Tivoli friheden sidste sommer. (se foto nederst herover) De lignede hængepil, men havde et udtryk af mere japansk præg. Og dermed er væksten også holdt nede. Det synes jeg passede godt til vores 711 kvadratmeter. Selvom jeg ville ELSKE at have et gigantisk solitærtræ stående, er der jo visse hensyn man bare er tvunget til at tage i en parcelhus villahave. Se vores hængepil på billedet øverst. Jeg håber at det bliver flot og at jeg ikke lige har "ødelagt" mit fine træ. Men nogle gange skal man jo satse - for at opnå et lidt utraditionelt resultat.