Kulsukker og kørvel
Jeg så en gang en plante i Botanisk have, som blomtrede med blå blomster og var godt og vel halvanden meter høj. Den var ret køn synes jeg, og jeg tænkte at den skulle jeg da have, når jeg engang fik en have, den kunne stå i.
Som med mange ting, glemmer man den slags, - hvis man altså ikke lige har en have, er det jo heller ikke så aktuelt. Men da vi flyttede til Greve fandt jeg den igen, helt tilfældigt i skovbrynet, - og i vild udgave. Den måtte jo ejes, så der var kun en ting at gøre, ned og tage en lille rod, og se om den ville i min have.
Som sagt så gjort, ja, jeg indrømmer det gerne. Nogle gange er der ikke lang tid mellem tanke og handling, og sidste forår satte jeg den i jorden.
Nu står den suuuuperflot derude. Og jeg kan fortælle, at når den bliver kedelig klipper man den bare halvt ned, så kommer den da igen. Nemme og sunde planter - jo, det kan jeg jo godt lide.
Her er et par billeder af den, og af en anden sort Kulsukker, som har selvsået sig. Den første, er klart lyseblå Symphytum asperum , (den er mere ru i stænglen), den betegnes som foderkulsukker og den anden er lilla changerende til den lyserøde side, mener jeg er Symphytum officinale - den er tidligere betegnet som værende en lægekulsukker.
Jeg ved godt, at den spreder sig, men det har endnu ikke været et problem i min have. Og indtil videre må den gerne, da den står i vores søns have, som indeholder planter jeg ikke er øm over. Det er ikke her man finder roser og pæoner. Men ellers prøver jeg hvert år at sætte noget nyt, og på den måde få snuset til lidt forskelligt. Det er hyggeligt, at man også har et sted i haven, der ikke nødvendigvis behøver at være så friseret. Og det er også her jeg sætter vild kørvel.
Iøvrigt synes jeg at lungeurt ligner blomsterne lidt, måske de er i familie - længere ude?
FODER KULSUKKER
LÆGEKULSUKKER
LUNGEURT
VILD KØRVEL
Som med mange ting, glemmer man den slags, - hvis man altså ikke lige har en have, er det jo heller ikke så aktuelt. Men da vi flyttede til Greve fandt jeg den igen, helt tilfældigt i skovbrynet, - og i vild udgave. Den måtte jo ejes, så der var kun en ting at gøre, ned og tage en lille rod, og se om den ville i min have.
Som sagt så gjort, ja, jeg indrømmer det gerne. Nogle gange er der ikke lang tid mellem tanke og handling, og sidste forår satte jeg den i jorden.
Nu står den suuuuperflot derude. Og jeg kan fortælle, at når den bliver kedelig klipper man den bare halvt ned, så kommer den da igen. Nemme og sunde planter - jo, det kan jeg jo godt lide.
Her er et par billeder af den, og af en anden sort Kulsukker, som har selvsået sig. Den første, er klart lyseblå Symphytum asperum , (den er mere ru i stænglen), den betegnes som foderkulsukker og den anden er lilla changerende til den lyserøde side, mener jeg er Symphytum officinale - den er tidligere betegnet som værende en lægekulsukker.
Jeg ved godt, at den spreder sig, men det har endnu ikke været et problem i min have. Og indtil videre må den gerne, da den står i vores søns have, som indeholder planter jeg ikke er øm over. Det er ikke her man finder roser og pæoner. Men ellers prøver jeg hvert år at sætte noget nyt, og på den måde få snuset til lidt forskelligt. Det er hyggeligt, at man også har et sted i haven, der ikke nødvendigvis behøver at være så friseret. Og det er også her jeg sætter vild kørvel.
Iøvrigt synes jeg at lungeurt ligner blomsterne lidt, måske de er i familie - længere ude?
Hej Eva
SvarSletSå lige din kommentar ang. lyserøde lupiner hos Claus...
Nu ved jeg ikke meget om lupiner - endnu - men den lupin jeg har i haven er jo lyserød... og faktisk en ganske pæn lyserød, selvom det jo ikke ligefrem er min yndlingsblomsterfarve *G*
Jeg ved dog godt, at frø sjældent har samme farve som moderplanten, men hvis du er interesseret, vil jeg undlade at klippe 1-2 af standene ned og lade dem sætte frø?
Du kan se billede af den her:
http://www.ildkat.dk/?p=3383