En kunstnerisk og gastronomisk oplevelse

Min skønne mand havde fødselsdag igår og havde bestemt at vi skulle på Louisiana og se David Hockney: Me draw on IPAD!
Det var en utrolig flot installation, og David Hockney er ufattelig dygtig. Jeg er vild med hans farvekompositioner, og hans mange lag i alle hans IPAD kunstværker.
Det er fantastisk at se kunstneren arbejde, da hans kunst er optaget som animation, og man kan se hvordan den er blevet til.
Som han selv siger: Man kan lave mange flere lag i elektronisk kunst, havde det været akvarel, havde det kun været muligt at lave ca. 3 lag, så bliver alt mudret i farverne. Jeg må give denne udstilling min ALLERBEDSTE anbefaling. Udstillingen er åben til den 28. august 2011. Det var et super valg til en overskyet dag, med spredte byger.
Efter at have beundret udstillingen, gik vi rundt i Louisianas smukke have. Her er nogle gartnere der kan deres kram. Det er flot og for mig - en stor del af nydelsen at se at der gøres noget for at der både er oplevelser for øjet både inde og ude.

Og så gik turen til naboen - for lige på den anden side af kirken, - ligger Bolettes gæstebud, en skøn restaurant. Her fik vi superbetjening og skøn mad. De forstår at forkæle.

Man måtte ikke fotografere selve udstillingen, så her er lidt fra haven og området ved Bolettes gæstebud.








Bolettes gæstebud er den sorte bygning med de hvide vinduer herunder:

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.