lidt mere østrogent i haven

Jeg er jo bare til det blå, men nu hvor haven er ved at blive overtaget af alskens nye pæoner, som kommer for første gang, i farver jeg nær havde glem at have sat, - så er det lige som at jeg alligevel smelter ved synet. Pæoner er bare smukke, smukke og som Susanne Bjerrehus en gang sagde i en bog, (tror det var i Heldige Kartofler af Signe Wenneberg): "Når pæonerne blomster har man bare lyst til at sidde ude og glo på dem klokken fem om morgenen".

Og så har mine digitalis lige fået farve. Og de er også bare supersmukke. Begge dele kan jeg sagtens tåle langt flere af - i haven. I alskens udgaver. Det er vist noget jeg må arbejde med. ;)

Sarah Bernhardt er også ved at eksplodere med knopper. Der er nok 80 knopper på den. Jeg tror den bliver helt vild i år. Hvor skal jeg bare plukke - og have dem ind - og med på arbejdet. Det glæder jeg mig til.

Studenternellikerne er også begyndt at få farve, og dem bredsår jeg rundt hist og pist nærmeste i hele haven. Det er med til at give min have det lidt mere "tilbagelænede" look. Det gør ikke noget at det hele ikke er så superkoordineret. Jeg kan også godt lide overraskelser. Jeg sår dem hvert år, og vil ikke undvære dem. I år har de mørkeste af dem sået sig i børnehaven, i det hjørne hvor jeg har sorte tulipaner, - mærkeligt - som om de vidste jeg gerne ville have dem der. De er ikke nogle andre steder i haven. Hvor kan man bare være heldig!


Kommentarer

  1. Åh ja - digitalis.
    I min gamle leje-have var jeg heldig at have nogle meget smukke af slagsen, her har jeg ingen - i år, altså.

    Jeg KAN jo ikke nå det hele i løbet af et år, men håber på at kunne "nuppe" et par småplanter til efteråret, når jeg besøger min tidligere udlejer ;o)

    SvarSlet
  2. Ja, pæonerne er fantastiske i øjeblikket. Jeg har også en passion for digitalis. Jeg såede en del forrige år, og har så flyttet planterne rundt i haven. I år har de så udviklet sig til flotte planter i hvide, gule, og rosa nuancer. Jeg skal helt sikkert have dem endnu flere steder næste år.

    SvarSlet
  3. Sikke et syn :0)
    Jeg er fuldstændig enig med både dig og Susanne Bjerrehus - silkepæoner kan man falde i svime over i mange timer. Jeg er så heldig at have 3 stk. i år og der er plukket ind i vaserne - og JA, jeg er lige forundret over den blomst hvert år -intet er smukkere!
    Tak for kigget!
    Knus og kram

    SvarSlet
  4. Super flotte pæoner, som er en supersmuk plante :)


    Pinsehilsen

    Palle
    http://københavnskerestauranter.dk/

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.