Min blå have

I haven lige nu er alting meget blåt... Det er jo min absolutte favorit. Jeg elsker lilla og blå blomster. Og når det hele er i disse farver - som det er derude lige nu - så tænker jeg altså - det er meget godt gået på 4 år. Der var nemlig INGENTING i haven da vi kom, så hver en lille blomst og hver en linje i haven var fra scratch.

Det giver jo en skræmmende mange muligheder, men jeg har fundet ud af at selvom symmetri er godt, er asymmetri i min have bare mere mig. Mit øje kan godt lide at der er lidt overraskelser, og er alting for symmetrisk, får jeg lidt den fornemmelse af slotshave - og at det er "lidt for nemt". Jeg kan faktisk meget bedre lide at der er lidt forskelligt hist og pist, og det synes jeg giver flere muligheder, når nu hele grunden begrænser sig til små 711m2 inkl hus. Det er også meget mere personligt, og man skal vælge fra og KUN have det man virkeligt elsker i haven, når den er så lille.

Her er min blå have - eller lidt af den. Der kommer flere billeder i weekenden, så kig forbi.

Jeg er SÅ glad for besøg og kommentarer. ;)
God Himmelfartsdag.

PS. KLIK ENDELIG på billederne og få dem op i STØRRE FORMAT.





Kommentarer

  1. Hej
    Vilka underbara blåa färger :)
    Hoppas din helg blir bra.
    Håkan

    SvarSlet
  2. Altså Eva, jeg kender INGEN som dig, der kan få så SMUK, SKØN, VIDUNDERLIG og DRØMMENDE have&hus ud af 711 kvm.
    Dine billeder er som altid forførende, teasende og dit hus ser bare så sødt = super smukt ud. Jeg forstår din asymmetriske holdning - der må godt være overraskelser - og hvis du har startet hele den have op fra bunden for 4 år siden - så kan jeg altså ikke få armene ned - (SATME - fy Lotte) godt gået!!!!!!
    Glæder mig til at se mere...

    Knus og krammer

    SvarSlet
  3. Hej Eva

    Hvor dejligt at læse du er nået så langt på 4 år. Så lader det til at min 5-årsplan for min egen have kommer til at holde *G*

    Og er jo trods alt ikke startet fra bunden af - omend jeg nogle gange synes det ville have været nemmere... så ville jeg være sluppet for alt det græs jeg skal have fjernet....!

    Det irriterer mig lidt ,at jeg ikke rigtig fik taget ret mange billeder af haven før jeg gik i gang derude.

    Et par enkelte har jeg dog - og selvom jeg til daglig ikke rigtig synes, jeg er nået så langt, så kan jeg jo godt se det, når jeg sammenligner med "gamle" billeder.

    SvarSlet
  4. Hej Esther

    Der var skam da græs ca 50 cm højt, og mælkebøttemark med hundehøm høm - overalt - da vi flyttede ind. Så jo, vi har gravet og fjerne græs - en hel del endda.

    Derudover var der to æbletræer og en hæk som vi idag delvist har fjernet, (og erstattet af pileflethegn) og nogle steder har opstammet (hyld og benved).

    Jeg tror da på at man kan ændre meget på få år. Men med ny terasse, en klat maling og en haveplan. Så er man nået langt.

    Det koster, men det er jo en helt anden historie. Andre bruger jo deres penge på andre hobbies.

    Jeg kunne fx sagtens se den ene ende af haven med flotte træer, som kan skærme af til naboens tag, - men vi må bare tage det lidt ad gangen. Så er der også mere at glæde sig til/over.

    Det er skønt at drømme - specielt når det er havedrømme.

    Jeg har faktisk et billede fra haven da vi flyttede ind. Hvis jeg ellers kan finde det frem, skal jeg nok poste det. ;)

    Hav en dejlig dag - i haven eller hvor du/I nu er!

    Knus
    Eva

    SvarSlet
  5. Jeg har været i haven siden i eftermiddags. Har fået klippet min buksbomhæk af en "buksbom-ekspert" og taget "et par stiklinge"... det kan du læse mere om på min blog.

    Jeg vil flux kaste mig over dine andre indlæg fra i dag.

    Knus,
    Esther

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.