tirsdag den 7. juni 2011

Naturen indretter sig nogle gange på de mest fantastiske måder helt UDEN min indblanding

Jeg har sået lupinfrø sidste sommer. Og jeg ventede spændt på at se, om der kom nye farver. Det gjorde der. En fiin hvid lupin, blev det til, - og en skøn lilla. Men det er ikke det der overrasker mig. Nej - se hvad naturen har overrasket mig med. Jeg sår hvert år lidt akelejer, og tog sidste år frø fra en rigtig sød Akeleje jeg har omtalt for en uges tid siden.

Naturen spillede mig så et lille puds, for nu har jeg fået den perfekte makker til mine nye lupiner. Nemlig en akeleje med BÅDE hvid og lilla. Den må have krydset sig eller noget, for jeg har den ingen andre steder i haven. Tak for den skønne overraskelse. Jeg skal love for jeg blev glad da jeg så de var sprunget ud og selv havde lavet den fineste lille farvesymfoni.





3 kommentarer:

  1. Ej altså, hvor fint :0) Den passer jo perfekt sammen Lupinerne. Det ser rigtig smukt ud, gør det!
    Knus

    SvarSlet
  2. Hej,
    Den er da skøn din akeleje. Mine krydser sig også, men jeg har ikke fået en rigtig tofarvet som din.
    Jeg har også købt blandede lupinfrø som jeg vil så.

    Har du sået dine direkte på voksestedet eller har du efterfølgende flyttet dem??

    SvarSlet
  3. Hej Gitte

    De er alle sået på voksestedet.

    kh
    Eva

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...