Supersmuk og sund rose - hvis du er på rosenjagt

Er rosen Roseraie de L´Hay måske et bud. Den er som en pink pæon, og næsten lige så stor. Den blomstrer og remonterer (dvs. blomster igen når man klipper afblomstrede knopper af). Og løvet er supersmukt, ærtegrønt og lidt krøllet som rugosa roser jo er.
Denne rose er en forædlet rugosa hybenrose og skal IKKE forveksles med en af dem der står langs motorvejen, eller på strandene. De er nemlig slemme til at brede sig ved rodskud. Og det gør Roseraie de L´Hay ikke. Den bliver op til to meter bred og lige så høj. Den er simpelthen bare skøn, ikke alene er blomsten smuk, (med smuk på) - knoppen er også bedårende. Og den er hårdfør og tåler al slags jord. Vælger du blomsterne frem for hyben i efteråret, forstår jeg det godt, - men den har ellers et smukt gult efterårsløv, der holder sig pænt i lang tid.
Men det bedste udover den synlige - og indlysende skønhed er duften. Jeg har sat min ved terassen, hvor jeg kan dufte den. Den har den fiiineste duft.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.