Lyserød lige nu

Der er lyserødt der ude lige nu. Her er en lyserød røllike som jeg faldt for da en sød haveejer solgte foran huset i Rødvig.

Høstanemone med grønt insekt... Flotte vinger med filigran mønster

Drejeblomst delt. Jeg tror det er en af de ældre drejeblomster. De nye er nemlig kun et spir, denne går lidt hen og ligner næsten en Verbena hastata med den delte spirblomstring. Men sød er den da.

Min Lucky georgine i potte... Den er bare fin. Nemt er det vel også at have dem i potter? Så behøver man ikke grave op. Men kan lade dem stå i potten og bare skifte jorden til foråret. Ved endnu ikke om det fungerer, men mon ikke!

Kommentarer

  1. Dejlige lyserøde blomster du viser, især drejeblomsten er jeg vild med.
    Jeg har overvintret dahlia i potter i flere år, og jeg syntes de klare sig bedre end hvis jeg graver op og ryster jord af, for at opbevare dem i tørv. Mine knolde var altid skrumpet ind, men det er de ikke mere. Så derfor dem jeg har gravet ned i haven, dem graver jeg op med jordklump og sætter i potter til overvintring.
    Annette

    SvarSlet
  2. Skønne blomster. Og din dahlia er da helt fantastisk. Jeg har ikke haft det store held med overvintring af mine. Jeg mangler liige det er frostfrie skur eller drivhus. Jeg har forsøgt med flamingokasser, uden den helt store succes, og overvejer i år at forsøge mig med at lægge knoldene i en trækasse under sengen til vinter (soveværelset er nemlig det koldeste rum i huset - men det bliver nok svært at få plads til krukker der) Hvor gør I af jeres?

    SvarSlet
  3. Hej Eva

    Jeg forsøger mig med Dahlia i år. Jeg tor at kælderen her i huset er for fugtig til opbevaring uden for potter, men jeg kender en enthusiast med de perfekte vilkår. Måske mine knolde kan komme i vinterhi der. Et spørgsmål; hvis jeg nu sår drejeblomst næste år, blomstrer de så allerede første år?

    SvarSlet
  4. Jeg kender godt det med indtørrede knolde. Nu sætter jeg mine i annekset. Hvor vi holder det frostfrit. Så må det gå OK.

    Jeg plejer også at have pelagonier derude.

    Jeg ved ikke hvor hurtigt drejeblomst kan komme igang når man sår fra frø. Jeg har købt mine som stauder.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.