Sidste sommerdage - i weekenden

Jeg håber at det ikke er sandt hvad DMI og vejrfolket har spået; Nemlig at det måske er de sidste sommerdage vi får i weekenden. Jeg synes vi har fortjent en lang indian summer. Det kunne jeg godt bruge. Der er mange ting jeg ikke har nået i haven i år på grund af regnen og af andre årsager. Men flot grøn, er haven, det må man give den. Nå men - nyd weekenden - og varmen!

Herunder ses Hjortetrøst, - det er dens første år i haven, den er flot og høj, og pynter godt i efterårs bedet. Den er fundet hos Overdam Planteskole, i Hørsholm. En meget flot planteskole, som fortjener et besøg i efteråret. De har nogle fabelagtige græsser, nok en af verdens største samlinger. Kør af ved Hørsholm, og så er det mindre en 5 minutter fra motorvejen!


Georgine knop på vej med endnu en smuk georgine.

Høstanemonen Kønigin Charlotte, som er dejlig. Den står sammen med min Sarah Bernhard som også er temmelig vild, men de er begge så tilpas vilde rent vækstmæssigt, at ingen af dem tager livet af hinanden.

Sommerfuglebusken,som i år ikke har været noget særligt at skrive hjem om, da det meste af den frøs ihjel i vinter.

Morgenmad på terrassen, min mand elsker at bage, og jeg elsker hans hjemmebag.

I forgrunden Høstanemonen Splendens, som er lidt mørkere i farven end den mere velkendte Kønigin Charlotte.



En syrisk rose, som jeg fik af en haveejer i området. Den er så flot i farven, og jeg synes den passer lige ind hos mig. Så den var hjertens velkommen til at flytte ind. Den skal nok pakkes lidt ind til vinter, jeg har haft et par stykker der er frosset ihjel. Men tredje gang er jo lykkens gang - ikke? :)




Rigtig god weekend

Kommentarer

  1. Hej Eva,
    Dejlige billeder fra din have. Jeg får også en hjortetrøst af min søster om 14 dage. Glæder mig til den forhåbentlig bliver stor og flot som din.
    Din syrisk rose er meget skøn i farven. Håber den overlever vinteren som gerne må blive lidt mildere i år...

    SvarSlet
  2. Skønne, skønne billeder, Og skøn, skøn have. Tak for kigget,

    SvarSlet
  3. Kan især godt lide billedet af mand og barn, nej de andre er også flotte

    SvarSlet
  4. Ja - vi ønsker os vist alle flere solskinshavedage hvor vi kunne nyde de sidste blomster i haven. Hvor er de smukke dine syriske roser. Jeg har ikke dækket mine til om vinteren oppe på nordkysten - så jeg har måske bare været heldig at de begge foreløbig har overlevet.
    God weekend fra Berit

    SvarSlet
  5. Hvor har du mange smukke blomster.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  6. Jeg er næsten gået hen og blevet lidt små-depri i dag ved udsigten til at sommeren næsten er forbi før den rigtig kom igang :-(
    Men det hjælper jo gevaldigt på humøret med sådan nogle skønne billeder :-)
    Håber du nyder weekenden.

    SvarSlet
  7. Vilka fina bilder du visar. Härligt att hitta hit till din fina blogg. Önskar dig en fin helg/Gela

    SvarSlet
  8. Du har en vakker have! Og en ting vet jeg, neste år må jeg ha anemoner, de er så flotte! Hos oss er det meldt regn i helgen, men ennå kan det komme fine dager...

    SvarSlet
  9. Hej Eva jeg vil give alle andre ret - det er en smuk have du har !
    Jeg har også en syrisk rose som er mere død en levende. Den er dog meget stor, og bliver lidt af et projek at få væk. Men den du har fået af en nabo er meget smuk :-)
    Der gå nu nok heller ikke længe inden jeg må hen og købe høstanemonen Splendens, nu har jeg sværmet for den i en måneds tid ;-)
    Mange hilsner Gro

    SvarSlet
  10. Hej Eva,
    smukke billeder fra dig :-)
    Og tak for kommentaren hos mig - du skriver du har lagt en award - sødt af dig, fortæl hvad det går ud på :-)
    kh. Lone fra minhavedagbog.blogspot.dk

    SvarSlet
  11. Tak for dejlige billeder fra din smukke have :-)
    Jeg stemmer også for en lang indian sommer og en kort mild vinter, ja og så lige et tidligt og varmt forår :-) Det har vi da vist fortjent.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.