En drøm går i opfyldelse

OK - måske ikke liiige med det samme, men i den forgangne weekend har jeg lagt ca 150 Skilla/snepryd løg i min græsplæne. Det er et drømmesyn jeg har set for mit indre øje - siden vi fik huset - og nok også lidt før det. Synes at huske at der var en have i Brønshøj i nærheden af mosen, hvor hele haven var dækket af skilla. Det ligende noget fra en drøm.

I foråret viste jeg billeder fra et sted, hvor Snepryden har forvildet sig og bredt sig så det er en fryd. Jeg håber den kan brede sig lige så flittigt og invasivt i min græsplæne.

Jeg ved at nogle i Blogland ikke bryder sig om, at man laver reklame, men da jeg ikke modtager betaling for det, synes jeg at lidt velmenende vidensdeling er OK. Skilla/sneprydsløg poser i Bilka koster lige nu 5 kroner posen. Og skulle du få lyst til at gøre ideen efter med krokus i plænen koster 75 krokusløg lige nu 20 kr. Det er så billigt, at jeg får lyst til at storme derned igen... Men mine arme - og økonomi siger nu MÅ det være slut med flere løg.

Jeg købte iøvrigt krokusposen og lagde dem i mine potter, hvor der nu ligger tulipaner i bunden, Narcisser, og krokus øverst. Jeg er ikke superklar til hr. Vinter, men vi nærmer os. Hvordan med dig...Man er vel aldrig helt færdig med haven, når vinteren kommer? Eller? Skal du på Bogmesse i næste weekend? 11-13. november - LÆS MERE HER! Så kan det være vi ses. ;)


Kommentarer

  1. Hej Eva,
    Det bliver et syn for guder :)

    SvarSlet
  2. Sjovt nok, så tilbyder Google at oversætte din blog til Afrikaans. Hvad er det lige der tricker den? :)

    SvarSlet
  3. Et hav af scillaer - et drømmesyn - jeg kan godt følge dig. Så tror jeg at jeg ville få lyst til at lægge mig midt i det.
    Angående "at reklamere" for noget på ens blog - så er det jo et frit land og også en frit blogland. Nogen har reklamer de modtager betaling for og nogen giver bare gode tips videre. Jeg giver ofte tips videre a la det du gør i dag - og ja, det giver måske lidt ekstra salg for nogen, men vigtigst er at hjælpe sine blogvenner til gode køb eller besøgssteder.
    Det er min holdning - i et frit blogland :o)

    SvarSlet
  4. Det bliver et fantastisk syn og snepryd er rigtig gode til at brede sig, så det vare ikke længe før du ser dit drømmesyn. Jeg kunne også tænke mig at have snepryd i hele græsplænen, men det er nok ikke smukt så længe med de 2 plænefræsere jeg har:o)
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  5. Jeg har ingen græsplæne længere, men heldigvis har jeg snepryd alligevel :) Og så knus-elsker jeg forårsløg, sådan generelt, så jeg synes det er svært at holde fingrene væk i disse dage, hvor de sælges billigt rundt om. Vi var ellers færdige med at lægge, meeen altså...

    SvarSlet
  6. Jeg har et langt græsbed fra hækken og ud mod vejen. Der ligger nogle skilla og krokusløg i forvejen, men til 5 kr. posen kunne det da godt være man skulle en tur mere i Bilka. Der kan være mange løg endnu i det stykke græs... Glæder mig til at se billeder til foråret af din drøm..

    SvarSlet
  7. Du bliver så glad for de 150 løg, Eva - det bliver vidunderligt.....glæder mig til at se med via "blogvinduet".
    Her er der kun lagt Narcisser og tulipaner i et par krukker - og så venter jeg en sending til forhavehegnet i løbet af ugen....så langt fra færdig og vinterklar endnu :o)

    SvarSlet
  8. Det bliver da helt fantastisk og priserne du nævner er godt nok favorable, men jeg ved desværre ikke om jeg når at lægge vejen forbi Bilka. Jeg har derimod modtaget tulipanløg fra england idag, så jeg skal ud og lægge løg i weekenden:)
    Eva, du er mere end velkommen til at linke til siden med Buxbomtesten på min blog:o)

    SvarSlet
  9. Wow, det bliver et drømmesyn og jeg glæder mig til, at jeg får overskud af tid til at gøre dig det efter. Sådan en plæne har jeg nemlig også kigget langt efter længe. På trods af de gode priser, så bliver det dog ikke nu, hvor jeg liiiiige mangler et par "småting" på nogle andre projekter i haven. I øvrigt ville det da være godt tosset ikke at give et prisværdigt tip videre, hvis du har lyst til det.

    Og, et tip har jeg haft liggende til dig i en uge, men tiden løber så hurtigt - det er derfor jeg må stå så tidligt op ;-). Du spurgte til en yndlingshavebog og min absolutte favorit er "Have hver dag" af Winni Poulsen. Karen Sybergs havebøger ("Admiraler elsker sukkerpærer" og "Livet i en landsbyhave") er også fantastisk dejlige. Det er tre bøger, som for alvor satte skub i min haveglæde.

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  10. Det bliver SÅ smukt med dit blå plænetæppe - glæder mig til at se billederne af det.

    At reklamere som du gør er da kun at gøre vi andre en tjeneste - billige tips kan vi alle bruge og heldigvis bestemmer man jo selv, om man vil lade sig inspirere.

    Jeg har lagt en del tulipanløg og lidt hvide narcisser, og pengepungen er tom for i år... snøft.

    SvarSlet
  11. Hej Birgitte - jeg noterer mig da lige dine bogforslag, det lover godt :)

    Ulla

    SvarSlet
  12. Oh..... vilken gudomligt vacker syn det kommer bli med så många scilla till våren i din gräsmatta Eva!! Och till vilket pris du fyndat dem också. Helt rätt!! Man borde verkligen lökfynda nu, det är ju fortfarande så varmt att man kan sätta lökar. Kanske till helgen. Vi får se.

    Tack goa du för dina rara hälsningar!!
    Ha det gott!
    Kram
    Charlotte

    SvarSlet
  13. Det bliver så skønt med alle de blå skillaer til foråret. Desværre har jeg lige været i Bilka, der var masser af løg og ikke ret meget tid, så jeg fik "kun" 7 poser og det var ikke skilla.
    Jeg tror aldrig jeg bliver vinterklar i min have, der er altid noget jeg kan finde på at lave derude, lige indtil frosten går i jorden, så er det slut. Og så er det tid til overspringshandlingerne i huset :-)

    SvarSlet
  14. JA, det er da drømmeland, du får dér!

    Det er lige ved jeg tror jeg ved, hvad det er for en have i Brønshøj, du taler om. :)

    Jeg er kun lige netop genopvågnet af "tornerosesøvnen" fra et vildt karriereliv, og er ved at få gang i min have igen, så det med billige tilbud kan du da altid roligt "reklamere for"! Bilka får da vistnok besøg af mig en del gange i det kommende ½-år!

    :) fra

    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  15. Tak for alle de søde hilsner. Er en smuule mat i højre arm efter gårsdagens løglægningsfest. ;)
    Men man kan vel aldrig rigtigt få for mange løg. Og i år har jeg lagt noget der ovenikøbet kommer igen.

    Birgitte: Kender ikke Karen Syberg. Men det må jeg vist se at få undersøgt.

    Marianne: Det var ikke min mening at lokke ;)

    SvarSlet
  16. Hej. Jeg tror også, det bliver et smukt syn. Jeg håber, du tager mange billeder af det her til din blog. Jeg er også kun glad for at få nogle gode tips. Hvis man kan gøre et kup, er det bare med at slå til, så jeg bliver glad for gode tips om gode køb!

    SvarSlet
  17. Kan kun medanbefale Syberg!
    Ork, er vist allerede helt i "fordærv"! Og lok endelig en anden gang. Synes alle herinde er så gavmilde med tips, råd og opbakning. :) En ren fryd!

    SvarSlet
  18. Tak for tippet - det er da kun dejligt!! Og hvor bliver det smukt med dine skilla, jeg kan lige forestille mig det... uhm...

    SvarSlet
  19. Jeg synes også at det er skønt, når nogle deler skønne tips, som vi kan spare penge eller kræfter på.
    Jeg har lige lagt de sidste løg, så nu er mit løg-købe-stop ophævet :-D
    Jeg kunne da godt finde på at slå vejen om Bilka ;-)
    Det bliver skønt med alle de skilla. Dem kan jeg også virkelig godt lide, og har dem lidt rundt omkring. Så måske får jeg et hav når jeg når pensionsalderen engang :-D

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.