Brune bregner

Tak for jeres søde og trøstende ord i forbindelse med mine horror øjenbæ´er. Jeg må tilstå at jeg ikke er god til at poste uskønne indlæg. Synes i det hele taget at verden kan trænge til al den forskønnelse og påskønnelse af det skønne, som jeg ellers kan komme i nærheden af. Men jeg må indrømme at det var sjovt at være med. Selvom jeg da lige skulle tage mig sammen og - IKKE være en tøsetøs, som Signe kalder det ;)

Dagens novemberbillede er det smukke urmotiv: Bregnen i brun udgave.

Det bliver jeg aldrig træt af at kigge på. Og hvor er der mange af slagsen. Jeg har 3 forskellige slags i haven. En kongebregne, en lille stedstegrøn som jeg ikke kender navnet på, og en der er lidt mere løs i formen, a la dem der står i de danske skove. Jeg påskønner dem alle. Der er intet grønnere og kønnere end dem, når de lige har foldet sig ud. Her er min have i maj, hvor bregnerne er med til at give frodighed i skyggen langs hegnet.


Tilføjet link til et suverænt udbud af bregner hos The Plant Explorer

Kommentarer

  1. Ti-hi ;-)
    Jeg elsker også bregner, men har desværre alt for få - endnu. Det bliver der helt sikkert lavet om på hen ad vejen :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
  2. Bregner er simpelt hen skønne, de er ikke til at undvære.

    SvarSlet
  3. Jeg er også vild med bregner, og har flere forskellige i haven. Ups!,der er vist nogle stykker jeg endnu ikke har fået gravet noget op af. Kommer til at skulle bruge en del til mine skovbede :-)

    SvarSlet
  4. Tilslutter mig bregne-fanklubben. Dem kan vi ikke undvære.
    Mit højeste ønske lige nu til haven er faktisk nogle af de meget høje bregner, altså den, der står meget lige op og ned. Så vidt jeg ved Bredbladet mangeløv.
    Men der findes jo simpelthen så mange skønne - jeg synes bare de kan være svære at finde. Nogen tips?

    SvarSlet
  5. Bregner er skønne og spændende at se den måde de vokser op og åbner sig på.
    I CD´s bog " Jeg ved hvor der findes en have", er det et større eller mindre udvalg af alle mulige bregner - jeg blev helt overrasket over så mange der findes.
    Men som Anne Mette spørger - hvor ? For udvalgte er ikke så rigt de steder jeg kommer ;o)
    Smukke billeder, Eva.
    Kh Helle

    SvarSlet
  6. Bregner blandt hostaer og rhododendron ser mega-godt ud...
    fortsat go' dag

    SvarSlet
  7. Jeg har et tip til bregner.www.theplantexplorer.com har en del bregner til en rimelig penge. 30 kr. pr. stk. Det er da billigt i vore dage.

    SvarSlet
  8. Jeg må tilslutte mig koret af havenørder, der elsker Bregner.
    I foråret da jeg lavede surbundsbed, købte jeg 6 forskellige slags Bregner ude på Lundhede planteskole. Deres planteskole IRL er desværre lukket, men man kan stadig handle hos dem på nettet.
    Men det var med bævende hjerte at jeg købte dem, det var jo kun urtpotter med jord (syntes min bedre halvdel) ha ha... så det var med stor spænding vi ventede på at der skulle komme noget op. Men der kom sørme de fineste Bregner op :-D
    Ha´en god dag.
    Hilsen Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  9. Den er smuk også som brun, din bregne. Jeg elsker også bregner. Jeg synes de tilfører både noget lidt eksotisk, og noget skovagtigt, på en gang. Jeg har vist kun en slags, et arvestykke. Men jeg har dem 3-4 stedre i haven i små grupper.
    Dine er virkelig smukke og frisk-grønne :-)

    SvarSlet
  10. Bregner er skønne, både i brune og grønne udgaver :)
    Der ser helt vildt hyggeligt ud på dit billede... noget af en kontrast til farverne nu :)f

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  11. Jeg holder også ag Bregner. Har endnu kun nogen få stykker, men jeg håber på at få flere med tiden.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  12. Tak for hilsner og tips om bregner.

    Har ikke overvejet at sætte dem sammen med Rhodondendron, men det skal da prøves Tim ;)

    Faktisk har jeg købt den stedsegrønne bregne jeg har hos www.theplantexplorer.com

    De har virkeligt nogle skønne ting, og jeg drømmer om at gå amok i deres dagliljer.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.