Engle og basuner

Jeg holder så meget af denne lille messing lysestage, som jeg kan huske vi havde i mit barndomshjem. Det var det store højdepunkt når den blev tændt hver aften i december, - og min storebror, Ole - og jeg sad foran og kiggede på den. Den sagde ding-dinge-ding-dinge-ding-dinge-ding - og så var man bare glad og tilfreds.

Jeg fandt min i en lille butik i København, - for 12 år siden. Og hvert år fryder jeg mig når jeg pakker den ud, - og husker på stemningen fra barndommen. Tak for det mor.


Jeg håber I alle har nogle specielle ting, I husker der var noget at det magiske ved julen.
Det er jo minder man værner om, - det gør jeg i hvert fald.

Kommentarer

  1. Jeg kan godt forstå din bror og jeg var fascineret af den fine messing lysestade, den er meget smuk. Og så er det et sødt minde at ding-dinge-ding var nok den gang til at fange jeres opmærksomhed. I vore dage skal der ofte mere til.

    SvarSlet
  2. Det er så skønt, når ting fra fortiden dukker op i nutiden - og vupti.... pludselig er man som barn påny!
    Den er også sød, jeg kan godt huske dem. De sælger nogle i en lidt anden udgave i Bahne i år.

    SvarSlet
  3. Oh ja, kommer i håg änglaspelet som vi hade i mitt föräldrahem. Dinge - dinge - dig.

    Jag älskar gamla saker...och är de från mina förfäder tycker jag ännu bättre om dem.

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  4. Åh suk ja, sådan en havde vi også. Den var så fascinerende :-)
    Jeg har desværre ikke fundet en endnu, men det lykkes nok også en dag ligesom du.
    Fortsat god Lucia-dag :-)

    SvarSlet
  5. Ja englespillet husker jeg også fra min barndom..:-)
    Din er nu ekstra flot..jeg bød på et englespil på en auktion, men synes at den blev lidt vel dyr og den var ikke engang så smuk som din.
    Dejligt med gode barndoms minder.

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  6. Da jeg var barn og sov hos min bedstemor i december måned, så havde hun også altid sådan et englespil tændt om morgenen. Jeg husker det som noget helt specielt, noget man ku sidde og falde i staver over, og lyden var den skønneste julelyd. Jeg søgte i mange år efter en magen til, og for nogle år siden fandt jeg endelig en. Men men men... der er ligesom ikke den samme magi over det nu... men hyggelig det er det :)

    SvarSlet
  7. Jeg kan også godt huske de englespil og det er simpelthen de rigtige.

    Efterhånden har jeg rigtigt meget julepynt der betyder noget. Der er børnenes gavenisser, min mands tykke nisse, julepynt fra min farmors tid og lidt som jeg har købt hen af vejen og som minder mig om de steder vi har boet.

    Glædelige Luciadag.

    SvarSlet
  8. Ja, det er dejligt med gode minder. Vi havde også sådan et lys med engle. Det er nogle gange det enkle man husker bedst. I dag ved jeg ikke om børn kan se en værdi i sådan noget, eller om deres verden er langt væk fra sådanne ting

    SvarSlet
  9. Ja den er smuk. Jeg har også sådan en i mine gemmer, men den har ikke været fremme i mange, mange år.
    Tak for kikket.

    SvarSlet
  10. Åh ja englespil - sådan et har jeg også, som jeg fandt i en genbrugsbutik. Det minder mig helt klart også om min barndom. Skøn og beroligende lyd :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.