Vinder af Giveaway RAMSIGN Emaljeskiltet blev....


Trommehvirvel: Taaaaaaaaaa-daaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaahhhhhhh! Bum-bum-bum-bum-bååååååååm Vinderen af min giveaway - et emaljeskilt fra www.ramsign.dk blev:

Lisbeth fra Hyacinthscottagehome.blogspot.com

Mange tak for interessen - Jeg håber du bliver glad for præmien Lisbeth. Send venligst en mail til mig på evigglade@hotmail.com, så bliver du kontaktet direkte vedr. præmien.

Tak for alle jeres skønne julemad beskrivelser, det lyder så lækkert alt sammen. Kan se at vi som flest, nok mest er til det traditionelle. Ingen boller i karry eller tarteletter her i huset juleaften ;) Men tarteletter til julefrokosten vil jeg ikke undvære, mor laver det lækreste fyld. Det er da mormormad når det er bedst!.

Det er vores famile, der lægger hus til julegildet med min familie og svigerforældre, - og i år er vi heldige at have nevø og niece med til juleaften også. Det bliver såå hyggeligt. Min bror kommer herop fra Holland, så det bliver dejligt at være sammen, særligt ovenpå det år vi har haft i år. Jeg glæder mig rigtigt meget.

Skylder jeg at fortælle hvad vi spiser juleaften? OK, here goes:
I vores hjem spiser vi grillet svinekam uden ben, - som min mand er verdensmester til at få sprød, så er der ikke et øje tørt. Den pyntes med laurbær og rosmarinkviste og krydres godt. Han har et fif med at rulle staniolsammen til en pølle, som han siger kan holde stegen lodret.
Så kan fedtet komme af, og sværen blive supersprød. Det er vigtigt man har en staniolbakke under risten, da der løber meget af.

Da det ikke er meget sauce man kan lave når stegen er på grillen, har jeg i nogle år nu, lavet min portvinssvampesauce, - og hertil går der to pakker tørrede karl-johan, - som lægges i blød i en halv flaske portvin. Saucen startes på smør og skalotteløg, og herefter kommer jeg de nu afdryppede, og blødgjorte svampe i - hvor de brunes med et skvæt balsamico og lidt frisk citronsaft, for at få svampesmagen frem - så kommer portvin til og til sidst rundes den af med lidt fløde.

Jeg sværger til hvide asparges kartoflerog de julede sukkerbrunede indianer kartofler.
Tidligere har vi haft julesalat med appelsin, til - og rødkål hører sig også til. Jeg har i år allieret mig med min søde niece som laver en frisk Waldorf salat, - det skal nok blive godt.

Vi får også risalamande, - med kold kirsebærsauce. Håber du får en rigtig dejlig søndag.

Kommentarer

  1. Tillykke til den heldig vinder! :-D
    Ja det er mig med boller i karry ;-) Da jeg foreslog det for min datter takkede hun nej tak, hun ville ikke have andet serveret.... så sådan bliver det :-D

    SvarSlet
  2. Også tillykke fra mig! Uhm, jeres julemiddag lyder godt nok god. Hvertandet år holder vi jul sammen med svigerfamilien og de serverer altid flæskesteg. Den er også god og lavet helt almindeligt. Min svigermor langtidssteger den og den har en fantastisk smag!

    SvarSlet
  3. Tillykke til Lisbeth herfra også :o)
    Grillet svinekam og portvinssvampesauce lyder nu heller ikke så ringe endda ;o)
    Go´ søndag.
    Kh Helle

    SvarSlet
  4. Tillykke til vinderen.
    Vi spiser både and og flæskesteg juleaften. Vi bliver 7 i alt. Bagefter skal vi selvfølgelig have risalamande og lun kirsebærsovs.
    For at trække spændingen lidt, spiller vi pakkespil, inden vi skal have gaver. Hver person medbringer mindst 2 gaver og så rafler vi.

    SvarSlet
  5. Puha, jeg sidder og savler - og jeg har ikke tænkt mig at fortælle at jeg har købt 2 flasker Jensens andesovs i dag (gud ved hvordan det smager) men jeg hader at hælde sky/fedt fra bradepanden, og skumme fedt og og og og (jeg kan jo smage på Jensen sovsen og nå at lave en rigtig, hvis den er helt forfærdelig)

    SvarSlet
  6. Den svampesovs, vi får juleaften smager helt vildt godt. Og det er ikke kun mig der synes det. Den er blevet så populær i omgangskredsen at jeg er blevet bedt om at tage den med ved festlige lejligheder. Fik den i sin tid af en der har arbejdet på Søllerød Kro, som tjener, og han var også selv virkeligt dygtig til at lave mad. Han brugte dog Morkler, og det er ikke altid lige nemt at få fat på dem. Kan evt. tilføjes frisk timian, det smager også namme-nam.

    SvarSlet
  7. Hej alle jeg er i chok...men et glædeligt et...:-)
    Tusen tak...det var en flot julegave..:-)

    Den svampesovs lyder dejlig
    og waldorfsalat elsker vi her i huset.

    min mail
    lisbeth@cottagehome.dk

    Stort knuz fra Lisbeth

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.