Et digt om taknemmelighed
Når livet driller og man har det svært, kan det godt være at taknemmlighed ikke lige er det første ord der dukker op. Efter at have haft et år med forældre, der har været ude og inde af hospitalet stort set hele året, - er vi nu tilbage i indlæggelses svøbe. Mor er syg. Jeg håber og tænker positivt og håber igen. Men hun har det hårdt, og kroppen er jo ikke purung mere. Fødderne hævet, lunger med vand, og hjertet som ikke pumper nok. Oveni dette en masse bøvl med mave, og ingen appetit. Åh søde mor, - jeg tænker på dig døgnet rundt.
Nu kunne jeg godt bruge en ordentligt sprøjte med positivisme. For jeg er nervøs, og ængstelig på min dejlige mors vegne. Men alligevel VIL jeg se med nye øjne på morgendagen, - og håbe at de finder ud af, hvad der kan hjælpe.
Og så har jeg min dejlige familie, et godt helbred, og ikke mindst dejlige venner og et skønt job, - med søde mennesker, og en lille hund der siger >>Jeg elsker dig<<, når jeg kommer hjem. Og alle jer søde bloggere, som jeg efterhånden holder så meget af, for her er et positivt budskab, - hver dag. Det er også medvirkende til at få mig gennem vinteren.
Jeg faldt over dette digt, der sætter det hele lidt på plads. Og så tænker jeg: Jeg kan vist ikke tillade mig - ikke at være taknemmelig. Måske kan det også få tankerne igang hos dig?
Be grateful for the kindly friends that walk along your way
Be grateful for the skies of blue that smile from day to day
Be grateful for the health you own, the work you find to do
For round about you there are men less fortunate than you.
Be grateful for the growing trees, the roses soon to bloom
The tenderness of kindly hearts that shared your days of gloom
The tenderness of kindly hearts that shared your days of gloom
Be grateful for the morning dew, the grass beneath your feet
The soft caresses of your babes and all their laughter sweet.
Acquire the grateful habit, learn to see how blessed you are
How much there is to gladden life, how little life to mar!
And what if rain shall fall today and you with grief are sad
Be grateful that you can recall the joys that you have had
af Edgar Guest
Ja, der er nok at være taknemmelig for - synd man (jeg) glemmer det i hverdagen. Rigtig god bedring med din mor!
SvarSletKnus
Lene
Kære Eva. Tusinde tak for det flotte digt.
SvarSletGodt du er så positiv, det er sådan en stor hjælp.
Stor knus herfra og mange positive tanker.
Lise Lotte
Smukt og tankevækkende digt.
SvarSletKnus og mange tanker herfra.
Det var et smukt digt, og om noget vi ikke kan blive mindet om for tit.
SvarSletJeg håber at det snart går bedre med din mor, så du kan slippe bekymringerne.
Mange positive tanker og knus fra mig.
The poem is beautiful. I wish you al the best with the health of your mother.
SvarSletgr. Marijke.
Dejlig digt :-) Vi kan ikke ofte nok blive mindet om, at vi skal skønne på alle de nære ting, som har så stor betydning.
SvarSletSelvom der er meget vi kan og skal skønne på, vil der hen af livets vej være perioder, hvor det kan være svært at se gennem tunge skyer. Solen vil dog altid være der, og komme til at skinne igen.
Håber på det bedste for din mor og jer allesammen
Det er så vigtigt at være taknemmelig hver eneste dag. Og vi er jo fantastisk priviligerede her i Danmark, selvom vi ofte brokker os. At brokke sig er nærmest blevet en national-sport, kan det nogle gange virke som. Hvad enten det er brok over økonomi, politik, helbred eller vejret ( som vi jo alligevel ikke kan ændre! ).
SvarSletOg sortsynet og den triste stemning rammer os alligevel fra tid til anden, selvom vi gør vores bedste for at tænke positivt. Og det er helt okay! Bare vi husker at der er så meget godt. Og retter fokus mod det gode. Og i de tilfælde, hvor svær sygdom truer, har vi de gode minder.
Hver eneste aften, inden jeg falder i søvn, tænker jeg på alle de gode ting, der er i mit liv, og siger tak. Og netop taknemmelighed har været med til at hive mig ud af en depression.
Jeg ønsker din mor god bedring og håber det bedste for jer.
Tak for et smukt, smukt digt.
SvarSletKære Eva jeg ved lige, hvordan du har det. Min mor har været syg mange gange på det sidste, og jeg er lige bekymret hver gang. Hun er her endnu 89 år gammel, gid din mor må være med mange år endnu til glæde for dig og hende selv.
God bedring med hende.
Kh
Lisbeth
Kære Eva - du er nu altid så positiv, sådan virker du på mig, men jeg kan sagtens forstå at du indimellem også kan blive ramt af tungsind og lige nu er det slet ikke rart at være i dine sko for man bliver SÅ bange for at miste og SÅ bekymret for at ens dejlige mor skal lide. Jeg håber det bedste for dig og din mor og at hun må komme sig. TAK for det smukke digt, det rummer mange små sandheder.
SvarSletkh Ulla
Kære Eva,
SvarSletTak for det smukke digt :-)
Håber det bedste for din mor.
Positive og varme tanker til dig og din familie.
Kh
Gitte
Ovenstående indlæg dækker jo alt hvad jeg tænker og mere til. Så bare et hej herfra.
SvarSletVivi nævner noget med at huske de nære ting, så kom jeg lige i tanke om dette digt/sang, som hedder ´De nære ting´. Dækker ikke lige det du går igennem, men jeg synes så godt om det, at jeg lige nævner det.
Dit sind flyver altid så viden omkring,
det er, som du glemmer de nære ting.
Du drømmer om lande i syd og mod nord
og ser ikke skønheden, hvor du bor.
Du synes din dag er så kedelig grå.
Hvad er det, du søger, hvad venter du på.
Når aldrig du under dig rist eller ro,
kan ingenting blomstre, og intet gro.
Gå ind i din stue, om end den er trang
og hør, hvor den nynner en stille sang.
Den rummer dog ting, som dit hjerte har kær,
du ved bare ikke, hvad de er værd.
Den lykke, du søger bag blånende fjeld,
den har du måske altid ejet selv.
Hold op med at jage i hvileløs ring
og lær blot at elske de nære ting.
Sender dig en masse varme tanker på en kold aften :-)
SvarSletKnus Signe
Digtet de nære ting er skrevet af Rosa Abrahamsen
SvarSletRosa Abrahamsen var 26 år gammel og mor til to små børn da hun blev hårdt ramt af polio i 1952. Indlagt 5½ år på Blegdamshospitalet København og derefter i sit eget hjem. Hun lå i jernlunge (den tids respirator) på Blegdammshospitalet. Hun havde kun førlighed i højre arm og to fingre på venstre hånd.
Rosa Abrahamsen skrev fra sit sygeleje på Blegdamshospitalet to digtsamlinger: 'De store skibe' og 'De gyldne timer'.
Hun var på Blegdammshospitalet - elsket af mange - og grundet sit ukuelige livsmod trods de dårlige vilkår fik hun tilnavnet "Blegdammens Rose".
Tak for det fine digt Eva.
SvarSletStort knus herfra,
-karina
Kæreste Eva
SvarSletDu kan tro, det digt "siger" noget, både om det, der er - og det der skal forgå.
Jeg tænker, at du som havemenneske i din sjæl ved, at intet helt forgår, men vender tilbage i andre former.
Minder ligeså.
Jeg selv har i svære stunder tyet til salmebogen og digtningen og er gået helt ind i følelsen af afmagt og angst og har grædt og grædt.
Eller bare stirret ud luften og op i himlen.
Det har på en eller anden måde hjulpet ikke at skulle være optimistisk hele tiden. Følelser er jo følelser. De har bedst af at blive følt.
Herefter er der blevet plads til den altoverskyggende taknemmelilghed og ydmyghed for den tid og de oplevelser, jeg h.a.r. haft.
Og så - så småt - plads til de, som skal komme.
En gang.
Dit lyse sind har også hjulpet mig, skal du vide. Og jeg bliver - ligesom du - virkelig støttet af al den varme, der findes i havebloglands skønne "befolkning".
De varmeste tanker og kram fra mig,
Marianne
Den Helbredende Have
PS. oh, hvor er den skøn, din tulipan!
Kære Eva - ofte når vi har det svært - finder vi trøst hos digterne. Det er et meget smukt digt, du har fundet der.
SvarSletDigtet Hanne har sat på, er også et fint digt, om at huske de små ting.
Postitive tanker og varm energi til dig og din familie.
Hej Eva. Det var et meget smukt digt. Jeg håber, det bedste for din mor. Jeg sender også mange positive tanker til dig og din familie - det er godt I har hinanden.
SvarSlet