Opslag

Viser opslag fra juni, 2012

Summer nights

Billede
Elsker denne tid.... Fantastiske Danmark - ohhhhhhh.... Der er INTET sted i verden jeg hellere vil være end i Danmark lige nu. Klik evt. på billede og se det i større udgave. Billedet tog jeg på besøg hos en kær veninde igår aftes ved solnedgang. .

Årstidens smukkeste værtindegave

Billede
Min søde veninde, Helle som også er meget glad for have, kom med denne imponerende buket til Sankt Hans. Det vakte stor glæde. Det må være årstidens skønneste værtindegave....Synes I ikke?

Beauty and the Beast

Billede
Ikke så meget på hjerte. Ville blot lige vise jer denne fine Tower akeleje, som jeg bare ikke kan få nok af. Blot et lille indslag her fra min blå have.

Klip klip klip - så får vi nok en blomstring mer!

Billede
Her er gårsdagens klip. Jeg vil nemlig så gerne have en blomstring mere, og måske fler. Derfor klippede jeg lidt i mine Lupiner og Natvioler . Naturligvis,  fordi jeg så håber på at få endnu en dejlig blomstring og da må de ikke have lov at visne helt ned. Nope. Det kan de godt glemme. :) Så må jeg nyde dem i haven på anden vis, - for tager jeg dem ind, holder de nok kun en dag. Men søde er de sammen. Se iøvrigt Staudefeens fine indlæg om natvioler . Jeg vidste ikke at der var flere slags. Åhhh - nu er min nysgerrighed da vakt. Spændende at se hvornår der kommer gang i dem igen. Takker for alle jeres søde hilsener. Jeg er ikke så god til at svare på de dejlige kommentarer. Det undskylder jeg. Har ikke rigtig energien til det for tiden, der er mange ting der tager tiden. Håber at du - som har skrevet - alligevel godt ved at jeg værdsætter det helt enormt.

Skønhedsdosis i vase

Billede
Jeg er - og har altid været - en pæonpige. Pæoner er starten på rigtig sommer, duften af barndom og forventninger - og skønhed i overflod. En blomst der ALTID gør mig glad, - uanset hvilken slags det er. Rosa, hvid, - rød eller som jeg så forleden - gul. Alle er vidunderlige. Lige nu står denne her lille samlede buket i vindueskarmen.

Bagsiden - her hos mig

Billede
Bagsiden af haven - har en lang smal sti, der er lidt vild. Her står åkandemagnolia, hyld, kugleakacie, diverse narcisser og vild kørvel. Senere kommer drejeblomsterne - der vokser sig enormt høje i skyggen. Lige nu er det Rhododendron og allium der ser hyggeligt ud - og hosta. Det er lidt af et festskrud. Og omkring Sankt Hans springer hylden ud og dufter i hele haven. Det er mit favorittidspunkt på hele året.

Nu er de her...

Billede
Er vild med de skønne farver der er på grøftekanterne drundt omkring. Her er ldit - som jeg kom til ;) - at tage med hjem.

Sibirisk Iris - skønhed i den blå have

Billede
Denne smukke Sibirisk Iris er en af de skønneste blå i haven lige nu. Jeg bliver aldrig træt af at se på de kønne tegninger der er i blomsten. Den er nem, - står i almindelig havejord hos mig. Er dog tørstig, - kunne den vælge, ville den nok gerne stå lidt sumpet.

Den skønneste i min have lige nu

Billede
Det må være denne lyselilla Tower akeleje (Eller Bonnet) som jeg kigger ud forbi, og hilser pænt på dagligt. Det er en fin dame. Jeg synes farven er uimodståelig, dem ville jeg gerne have en hel skov af.

De sidste stråler...tankemylder om lykke

Billede
Hvor længe varer lykken? Vi må nyde det gode vi har, at vi er sammen , - at vi kan lade et lyst indfald - råde - og tage på udflugt - selv om det regner. Alligevel kan man liiige nå en tur ned i skoven og samle grene til et par buer til drengene. Og jeg nåede at pensle snerlerne med round-up. For jeg hælder det nødigt ud i rå mængder. Men det kan også bare være - dagens sidste solstråler, som er nær det skønneste lys jeg ved. Den første rose i haven - er kommet. Det er da også en del af lykken - er det ikke? eller måske lyset i haven, - lige inden det bliver mørkt. Når det bliver blå time. Glemte helt at jeg ville linke til Claus Dalbys blog, hvor Claus idag har lagt en skøn video ud fra Riet Brinkhofs have i Hollland.  Den må du IKKE gå glip af.

Syren luksusdyr

Billede
Jeg er et Syren luksusdyr . Jeg har nemlig været så heldig at finde et par endda - utroligt kraftige og sunde planter af Michel Büchner som jeg er helt gal med. Den dufter skønt, men de dobbelte blomster, der næsten ligner stjerner - har stjålet mit hjerte. De må gerne blive kæmpe her i haven.