Igår havde jeg en lidt anderledes samtale med min søn, der er 10. Han synes jeg er en
plantenørd, og han prøver virkeligt at forstå, hvad det er med de planter og blomster, der får mit hjerte til at banke. Så jeg måtte komme med en udredning. En forklaring, - og mærke godt efter, - faktisk fundere lidt over hvad det er - sådan helt præcist der har min store interesse.
 |
De vanvittigt flotte former på stort set alle blade
|
Jeg kom frem til følgende: Jeg MÆRKER året og LIVET mere, når jeg er ude i min have og i naturen. Man kan sige at jeg SER verden lidt mere. Da jeg var barn tænkte jeg ikke sådan over at årstiderne kom og gik. Nu mærker jeg dem HELT ind under huden. Ja - helt op under neglene. :)
 |
Naturens egen skønhed - en fryd for øjet
|
Det er en KÆMPESTOR glæde i mit liv, at jeg nu mere end nogensinde før ser livet og farverne, insekterne, knopperne, blomsterne, de svajende græsser, mangfoldigheden, farverne, formerne og træernes smukke og forskellige kroner, mærker duftene fra jorden, den første og sidste blomst, bladene der ruller sig op om foråret og falder af om efteråret, når farverne er på deres højeste. Ja sågar lydene ved efterårets blade der hvivler rundt i skovbunden når man går - kan gøre mig helt høj.
 |
Så mange forskellige farver på blot en busk
|
Min haveglæde har gjort, at jeg er bevidst om at det er NU livet skal leves. Den glæde vil jeg så gerne give videre til min søn. Ud over at vi ofte er ude og se natur, - og slæber sten med hjem. Eller blade - og måske kastanjer - handler det for mig også om at bare kunne være stille, trække vejret. Indånde ro.
 |
Farver, bladenes linjer og selve formen er jo et kunstværk i sig selv
|
At kunne være glad for det man har - selv om livet af og til slår knuder - er jo en STYRKE. Og vi har jo alle naturen. At glædes over bølgernes brusen, at kunne plukke egne æbler og buketter i haven, eller en glædes over en banal ting som en vandpyt, der er frosset til, så man kan lave glidebane. Måske er det barnligt?
 |
De flotte græsser, der svajer i vinden. Lydene...svusshhh ....
|
Om det er zen, eller bare fred og ro skal jeg ikke kunne gøre mig klog på. Hvad betyder naturen og haven for dig? Er det blot en hobby, nu du alligevel er hjemme? Eller ønsker du bare, at haven skal se sådan OK ud, - eller har du det som jeg. Jo større indblik i botanikkens verden du får, jo mere indser du at det er et paradis at have adgang til at nyde moder natur og hendes mange glæder? Der er SÅ meget at lære, og det er så spændende.
Du kan lave dit eget paradis - hvis du tør.
 |
| En flot festkjole bladene tager på - til det sidste bal |
Hvert år når jeg ser min klatreplante: Tobakspibens blade springe ud til store frodige grønne hjerter tænker jeg: "Sikken rigdom!". Der skal ikke så meget til at gøre mig glad. Jeg har af og til presset nogle af bladene - blot for at kunne hive dem frem og komme sommeren ihu - på en kold og ruskende vinterdag.
 |
Smukke bladformer, hjerteformen er blot en af dem
|
Jeg håber jeg lykkedes i at smitte ham lidt med min interesse. Han havde i hvert fald antennerne helt ude. Jeg tror på, at han bliver mere lykkelig, hvis han ikke bare haster gennem livet, men også lærer at mærke efter og LYTTER, SER OG MÆRKER LIVET - MERE. Sanselighed er STORT. Punktum. Slut.
Der er spændende forskning om menneskets helbred og velvære
og naturen her og her, hvis du er i det spirituelle hjørne.
Smukt skrevet, Eva - noget jeg ikke er så god til, men jeg har det lige sådan - jeg ser også former, farver og strukturer og er fuldstændig ligeglad med om planten er sjælden - det er helheden og detaljen der tæller. Derfor elsker jeg også fotografiet - man kommer til at se verden på en anden måde og får åbnet sine sanser. Ha en god dag. Knus
SvarSlethej Eva.Sikke et dejligt livsbekræftende indlæg.Du udtrykker det som mange af os går og tænker på.Og sikke smukke billeder af naturens vidundere.
SvarSletRigtig god solskinsdag til dig knus Jette
Hvor smukt skrevet og håber han suger til sig din søn. For hvor har du ret. Jeg bruger min have som DIG. Jeg kan ikke leve uden eller trække vejret. Det er mit helle, her jeg kan nyde og slippe for et øjeblik.
SvarSletKh Lise Lotte
Hvis ikke du kan smitte ham med den interesse, så kan ingen. Det er rigtig godt skrevet og nøjagtig som jeg også føler det. Min have er mit liv, bedre kan jeg vist ikke sige det.
SvarSletOg vi der har fået den gave at kunne glæde os over vores haver og naturen, vi er så heldige.
Veldig vakre bilder av høsten Eva :)
SvarSletDet var mange flotte bilder på en gang! Ha en fin aften :-)
SvarSletHej Eva.
SvarSletGodt skrevet!!!
Haven er for mig et frikvarter midt i alle de 'skal' ting som livet jo også består af.
Og et sted hvor jeg kan finde ro helt inde i mig selv.
Jeg er ikke ekspert på haven, langtfra!
jeg famler mig for det meste frem.
Men alligevel så vil haven mig det godt, hvis jeg giver den en kærlig hånd og min opmærksomhed i ny og næ.
Det er nogle dejlige frikvarter jeg har i haven.
God aften, og knuz til dig Eva...
Det var meget smukt at læse - jeg har det præcis om dig!
SvarSletHvor fint formuleret. Er der noget større end naturen?
SvarSletMåske er din søn endnu for ung til at forstå, men kimen er lagt, og en dag vil den vågne og spire :o)
Hej Eva. Det var et smukt og dejligt indlæg. Jeg nikkede hele vejen igennem og var bare så enig med dig. Jeg håber også, at din søn kan se værdien i moder naturs vidundere og den tilstand man kan komme i,når man er ude i den.
SvarSletHvor er det fint og rigtigt sagt. Din søn er heldig at han ha dig til at vække nysgerrigheden og du er heldig at have en der stiller dig de spørgsmål der får dig til at tænke lidt klarere.
SvarSletEt fin indlæg - og jeg tror vi er mange, der imens man læser sidder og nikker og siger ja, det kender jeg godt, og ja sådan har jeg det også.
SvarSletMen en dreng på 10 år kan selvfølgelig ikke forstå den glæde ved have, som Moren har endnu, tror jeg.
Jeg tænker på mig selv som barn, og tror det for drenge er noget andet der rører sig.
Mit barnebarn Nicklas på nu 16 år, griner når jeg taler om planter og navnene på dem. Så fyrer han en bredside af med bilnavne, jeg aldrig har hørt om...så sådan driller vi hinanden, men på en kærlig måde.
Men det kan da godt være kimen bliver lagt, altså bare ikke hos mormoren for biler bliver aldrig min interesse!
Fantastisk smukt og velformuleret skrevet, om en "tilstand" der er så svær at sætte ord på, men som fylder een med så stor glæde og tilfredsstillende "væren" når vi er i haven eller naturen. Jeg har det helt som dig, og føler mig meget rig :-)
SvarSletJeg er ikke i tvivl om at du giver din søn en gave blot ved at han oplever din ægte passion. Det er jo som eksempler at vi påvirker vores børn allermest, siges det. Min far var "inkarneret" havemenneske, hvilket jeg slet ikke forstod som barn, men i dag ved jeg jo præcis hvordan han havde det og jeg føler næsten at jeg ikke er alene når jeg er i haven :-)
Godt skrevet!
SvarSlet