Bedre humør... Nu vender lyset tilbage

Jeg håber ikke I er trætte af julerier, - for jeg er nu ved at komme i rigtigt julehumør. Det har været nogle sure måneder på det sidste. Mistede jobbet, men lige om lidt tager vi hul på et nyt år. Så vil jeg sadle min hest, og ride ud i det ganske danske land, og finde drømmejobbet. :)
Kender du nogen der mangler en grafiker, er du velkommen til at kontakte mig. 

Jo... jeg er helt sikkert i super humør. *Turen idag var lige den energi-indsprøjtning jeg manglede* 

Var på en lille og meget humørløftende tur med to gode veninder. Det var til Munkhus, hvor Claus Pedersen, der har en stærk æstetisk sans - og sjældent talent for det skønne har en smuk butik. Det var en overraskende tur, - for jeg havde slet ikke forestillet mig, hvor mange oplevelser for synsnerven jeg ville få - og jeg kom da også til at købe lidt med hjem. Hvad jeg købte, skal jeg nok vise senere. ;)
Nåede ikke at fotografere, men det kommer jeg nok til her i løbet af juledagene.

Her lidt billeder fra Munkhus Blomster og Binderi samt fra Aakanden i Borup, en flot butik ca. 10 minutter fra Munkhus, hvor vi kørte til bagefter. Her var også en masse at se, og fine opstillinger, med fristende julepynt.
Dejligt at kunne nå at se begge steder, og det kan varmt anbefales. :) Ved jo, at mange her i blogland, muligvis har været på disse kanter, men det var altså første gang for mig - og helt sikkert ikke sidste.
















Der blev rundet af på Malerklemmen - i Dyndet ved Borup, og hos Mosehuset der ligger på samme vej, bare længere nede i Dyndet. 



Fortsat rigtig god for(jul).
De varmeste julehilsner - her fra Greve





Kommentarer

  1. Hej Eva.Det var da et skønt sted i besøgte.Det har jeg skrevet bag øret.
    Dejligt at det nu går mod lysere tider....det har vi alle brug for.Håber meget at du får et job i det nye år.Og rigtig god jul til dig og din familie.juleknus Jette

    SvarSlet
  2. Ja, sådan en venindetur er guld værd :-) Og rigtig god jul til dig - og god jobsøgning i det nye år!

    SvarSlet
  3. Lækre billeder fra dejlige steder, trælst at høre med dit job - kan godt forstå du har været en tur nede. Nu vender lyset jo heldigvis tilbage, og med det forhåbentligt også humøret. Rigtig god jul.
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
  4. Hvor er det godt at høre at du er klar til at gå det nye år friskt i møde;) Jeg krydser fingre for at du snart finder nyt job.
    Jeg besøgte Munkhus i sidste weekend og det var en stemning som i Aladdins hule og når jeg ser dine billeder fortryder jeg at jeg ikke købte nogle turkisblå glaskugler.
    Skønt ser der også ud i Aakanden-Borup og herlig tur du og veninderne har været på, det er noget der lader humøret op:))

    SvarSlet
  5. Sikke en dejlig tur du har været på. Tak for at du ville dele den med os.
    Mange julehilsner Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  6. Skønne billeder, desværre ligger det ikke lige i mit nabolag... Drøn ærgerligt med jobbet, men klø på nu med det samme, som du selv siger du er klar til. Vidste du, at i et løntilskudsjob sparrer man stadig op til pension. Det er da værd at tage med, samtidig med får man nye referencer og holder sig selv beskæftiget. Bare bekræftigelsen i at det er krisen og ikke ens personlige faglighed der har gjort en ledig, det er ret opløftende. Ja jeg står der selv, jeg er i løntilskudsjob nu og kan se, at et job på CV'et, gør altså en forskel i arbejdsgiverens øjne.
    De bedste tanker og hilsner herfra. Vibeke

    SvarSlet
  7. Waauuu...hvilken bolsjebutik, hvor ville jeg gerne bo i nærheden! Det må da virkelig også være stedet at komme i julestemning og jeg håber for dig, at det nye år bringer dig lige hvad du har brug for:-)
    Kh Bente

    SvarSlet
  8. Mange fine billeder, tak for det.
    Du er så dygtig, så det kan ikke vare længe, inden du får job igen.
    Held og lykke med at finde drømmejobbet.
    Kh og god jul
    Lisbeth

    SvarSlet
  9. Kære Eva,
    Jeg ønsker dig alt godt i det nye år, og jeg håber at din jobsituation løser sig.
    God jul til dig og dine :)
    Knus
    Lene

    SvarSlet
  10. Smukke, stemningsfulde fotos med julestemning og -hygge!

    Og så rigtig glædelig jul og pøj pøj med året der kommer:0)

    Julehilsner i hobetal fra
    Katinka

    SvarSlet
  11. Skønt med en venindetur, der ser helt fortryllende ud. Glædelig jul og forhåbentlig snart et nyt godt job til dig:).

    Mange julehilsner Ulla

    SvarSlet
  12. Søde Eva,

    hvor er jeg glad for at høre, at du igen er kommet op i lyset. Husk, at hver gang en dør lukkes, åbnes en ny. Og hvem har ikke brug for sådan en fabelagtig dygtig grafiker som dig?

    Håber ikke du får røde knopper af mine gentagelser, men jeg ER altså nødt til at sige det igen: JEG ELSKER DINE BILLEDER!!! <3 <3 <3

    Tusind tak for turen til Munkhus og Aakanden i Borup. Sikke nogle eventyrlige steder, du og dine gode veninder har udforsket. Den der franske vægvask/opsats udenfor butikken i Borup kunne jeg godt tænke mig at få fingrene i. Den er smuk. Etagiere og jernstole, kan jeg altså slet ikke stå for heller.

    Med et tusind tak for hyggeligt samvær med dig og dine venner i tulipansæsonen, vil jeg hermed ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul og et lyst, lykkeligt og storblomstrende nytår. Og Eva....af hele mit hjerte....T-A-K for din lysende hjælpende hånd i en mørk stund.

    Varme juleknus i snestormskulden.


    SvarSlet
  13. Endnu en serie skønne billeder fra dig :-)

    Håber heldet er med dig i det nye år, så du finder et (drømme)job !!

    Glædelig jul til dig og din familie :-)

    SvarSlet
  14. En veninde tur kan vende ethvert dårligt humør. Flere af dem! Munkhus står allerede på listen. Det er for mig et must i det nye år. Og, Malerklemmen er det alt for lang tid siden jeg har besøgt. Jeg må vist også overveje en venindetur :-).

    Glædelig jul, Eva
    /Birgitte - som bestemt også er overbevist om, at der snart venter et job til dig igen.

    SvarSlet
  15. Sikke mange lækre jule-kugler og andet.

    Ønsker dig en god jul og held og lykke med jobsøgningen.

    SvarSlet
  16. Jeg vil bare ønske en glædelig jul til dig og din familie !!

    SvarSlet
  17. Hei! Jeg er ikke mye til interiører og denslags, men disse fotos var flotte! Stemning ig tradisjon!
    Ønsker deg en riktig god julehøytid!

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.