Holtes herligste haver

Idag tog jeg på haverundfart i Holtes allerherligste haver. Jeg nåede desværre ikke alle haverne, men håber at der kan komme et lignende arrangement en anden dag. Det var dog nogle perler som jeg fik set. Jeg har taget lidt stemningsbilleder, og vil ikke gå i detaljer, da jeg skal tidligt op imorgen og hente familie i lufthavnen. KLIK ENDELIGT PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STOR STØRRELSE!


Jane Schul bød velkommen og var utroligt tålmodig med alle os nysgerrige gæster, hvoraf flere
fik en stikling af denne smukke 'Buddleia Alternifolia' - En smalbladet sommerfuglebusk, som
efter sigende skulle være lidt mere hårdfør, og utroligt smuk. Jeg faldt pladask for den og håber
at den bette stikling jeg og flere andre havegæster var så heldig at få foræret ;) - vil bo her hos os.
Jane Schul og Jørgen Nordtofts helt forrygende udsigt til Søllerød sø.
Det imponerende syn huset er smukt beklædt med frodig blåregn.
Tror på herlighedsværdien i denne plante, som helt sikkert er fantastisk flot her i haven.
Haven havde så mange spændende niveauer - og man kunne blive helt væk.
Noget jeg godt kunne ønske for min egen have.
Undskyld her er den smukke 'Buddleia alternifolia' - smalbladet sommerfuglebusk, som havde en imponerende
blomstering i den kønneste lavendelblå/lilla nuance. Jeg var solgt på stedet. :)

Stil over sagerne - nederste del af Jane Schuls have. Se detaljen i hækken. 

Hyggehjørne hvor der helt sikkert må nydes mad og læses i skyggen. Helt forrygende enkelt men smukt.

Så kom der da også lidt regn. Men heldigvis ikke i stride strømme.
Indgangen til drivhuset/orangeri til venstre for den imposante trappe, der var pyntet med Agaver.
Suk hvor var alting i denne have bare smadderfint.
En lille sti leder ned til søen, men da det regnede kom jeg desværre ikke derned. 

Detaljer der inspirerede - var der nok af. 

Så kom jeg på besøg hos Pusser og Knud Møller.
Knud og jeg talte om hvor meget han holdt af skyggetålende planter, mest hosta, Bregner og det formklippede
som Knud mestrer til fulde. Jeg var dybt imponeret over det utroligt smukke buksbom træ. Der bliver
kælet for detaljerne, og alt det stramme holder på den mere vilde del af haven, så der stadig er visuel ro.

Sten og kugler samt en meget smuk vandgran var et meget flot syn. Her fik jeg fornyet respekt for skyggehaver.
Skyggehaven hos Pusser og Knud Møller

Mange lækre hostaer og bregner jeg aldrig før har set.

Så kom turen til Nina Ewald. Nina har en meget skøn have med vidunderlige roser overalt i haven.
Jeg smeltede da jeg så dette rosenespalier. Hvad siger du?
Broget kulsukker var også en nyhed for mig. Suk hvor er den skøn. Den måtte gerne bo her hos mig!






Nina Ewalds have var så smuk med alle roserne i blomst. Meget romantisk og liiige mig! :)
Jeg købte en del blade samt en havebog af Nina. Dem glæder jeg mig til at fordybe mig i henover sommeren.
Dejligt at hilse på Nina og hendes søde mand, som vartede op med Cremant de Bourgogne, samt Ina fra
bloggen Annasplads. Jeg håber vi ses igen. 

Kommentarer

  1. Hej Eva
    Det var dejligt at se nogle af haverne i Holte, jeg kunne af gode grunde ikke selv se dem. Især de mange billeder af Alternifolia var jeg glad for, jeg har nemlig selv en, den skal der gøres noget ved, ingen tvivl om at en saks vil være på sin plads i den.
    Bænken i Nina Ewalds have er fantastisk smuk, den brogede kulsukker har jeg. Jeg tror jeg har købt den hos Susanne Blomstercafé. Hun sender gerne.
    Kh Lisbeth
    http://susannes-blomster-cafe.dk/produkter/7-diverse-stauder/282-symphytum-grandiflorum-goldsmith---plante/

    SvarSlet
  2. Hej. Dejlige billeder, der viser hvor forskellige haver kan være og samtidig fantastisk smukke, på hver sin måde. Jeg faldt også for den specielle budleja, den har jeg aldrig set eller hørt om før. Tak for rundturen i de fine Holtehaver. Hilsen Dorthe

    SvarSlet
  3. Jeg har både besøgt Jane Schuls og Nina Ewalds haver og de er begge så skønne frodige (og krydret med stærke, skønne kvinder!). Det er jo kun stenkast herfra, men denne weekend var kalenderen fyldt godt op...så tak fordi jeg alligevel kunne komme med på en rundtur;0). Den smalbladede buddeleja har jeg i årevis drømt om at finde en plads til her i haven - måske det lykkes en dag;0)

    Skøn dag fra Katinka

    SvarSlet
  4. Nååårrrhhhh.... for tre fantastiske haver du har besøgt! Haverne virker meget forskellige og det ser helt forrygende ud alle steder. Det er SÅ skønt at komme rundt og suge til sig af inspiration og nyde ejernes entusiasme og personlige paradis. Tusind tak for turen. :o)

    SvarSlet
  5. Hej Eva,Hold da helt op nogle pragtfulde haver du har besøgt i går.Ville gerne have set nogle af de 7 haver i Holte.
    Men var først hjemme fra det Jyske om eftermiddagen.Man kan jo ikke det hele,og jeg havde en rigtig dejlig dag på Samsø i lørdags.........dejligt at besøge andres haver og få lidt ny inspiration.God aften knus Jette

    SvarSlet
  6. Kære Eva

    Jeg havde noget arbejde, som jeg var nødt til at færdiggøre søndag formiddag, så jeg nåede ikke Jane Schuls have. Desværre. Jeg må så i stedet slikke dine billeder i mig. Pusser og Knud Møllers have nåede jeg: plus en skovhave mere, som var spændende indrettet. Tak for påmindelsen om åbne haver.

    SvarSlet
  7. Superdejligt at kunne følge med. Er der åben næste år, kunne nogen jyder måske slå sig sammen om en tur.

    SvarSlet
  8. Tre verkligt fina trädgårdar som du fångat så bra på bild!
    Hoppas att buddleian trivs hos dig, för den var verkligen dekorativ.

    Ha det gott!
    /Ruben

    SvarSlet
  9. Søde Eva,

    tusind tak fordi du tog os med på tur til Holtes herligste haveperler:o) Det er jo fantastiske haver, du har besøgt. Håber virkelig for dig, at den sommerfuglebusk-stikling vil elske at være hos dig, for det er da en helt vidunderlig sag. Både vækstform, farve og ikke mindst de graciøse grene er lige til at dåne over. Kulsukkeren med de brogede blade, er også en umådelig dejlig plante.
    Et havehus a la Jane Schuls er en stor drøm for mig.

    Vi ses om meget snart:o)

    Knus og kram fra os oppe å æ ø

    SvarSlet
  10. 3 fantastiske smukke haver, tak for skønne billeder når man ikke selv kunne være der..:-)
    Mon ikke de vil have åbent igen næste sommer på denne tid for så må jeg da tage over til veninderne i Virum, jeg boede lige på grænsen til Holte, og så må vi på havevandring.
    Tusind tak for hyggelig fødselsdags hilsen i dag det varmede..:-)
    Jeg blev vildt begavet selv om jeg ikke holdt noget.
    3 store Hortensia Limelight og den lyserøde syren Beauty of Moscow blandt andet..:-)

    Fortsat god weekend og sommer fra Lisbeth

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.