Lidt mere Egeskov

Jeg har lidt flere billeder jeg gerne vil dele fra Egeskov. Der var fint og vejret artede sig jo. Det kom bag på mig at det faktisk er KÆMPE stort, og jeg kunne godt have brugt lidt mere tid til at se stedet.

En skærehave der ville noget. Her gad jeg godt gå amok med saksen.

En hammer romantisk pavillion. Meget pompøs udførsel men lidt grønt - måske et par roser
eller efeu kunne klæde bygningen. Eller er det bare mig der er underlig?

Et kærestepar gik tur i renaissancehaven. Jeg kunne levende forestille mig at man kunne gå tur med
solparaply og krinolinekjoler i sådan en have. Fint skal det være! Og det er det jo.

Artiskokkerne så lovende ud. 

Der var mange 'hemmelige' stier rundt i anlægget. Det er sikkert sjovt at lege gemmeleg her.

En til af slagsen....

Og så er der huller ind imellem hvor man liiige kan smutte om på den anden side af hækken.

Efterårsblomstring. Min mand sætter lige størrelsen lidt i perspektiv - ikke?


De var mandshøje - og lidt til. MEGET FLOT! 

Kommentarer

  1. Skønne billeder du har taget i Egeskov. Jo og lidt grønt på pavillionen ville ikke være nogen dårlig idé :)

    SvarSlet
  2. der er bare så hyggeligt :) og smukt. tak fordi du delte.
    Og jeg kunne ikke være mere enig med pavillionen, den trænger til noget der lever.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  3. Haven ved Egeskov har altid betaget mig. Har besøgt Egeskov en del gange med års mellemrum, det er som om jeg bare skal tilbage dertil en gang imellem.

    Lidt planter ville bestemt klæde pavillionen.

    SvarSlet
  4. Skønne billeder og ja det er et fantastisk parkanlæg de har ved Egeskov og timerne forsvinder inden man får set sig om. Da vi var der sidste år proklamerede min datter at "her ville hun gerne bo" - måske lidt over budget - men jeg kan følge hende ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.