Jeg har en hemmelighed: Flere års foto- og skrivearbejde er bag mig, og jeg må med stor glæde og stolthed dele min drøm med jer: Jeg har skrevet en havebog. Den ligger nu i prøvetryk på mit bord, og jeg er ovenud tilfreds. Fatter nærmest ikke, at jeg har skrevet alt det, og lavet alle billederne (flere hundrede egne fotos, på nær 4 som jeg har lånt af dejlige mennesker), som jeg endnu ikke kan røbe for meget om. Bogens titel er "HAVEELSKERNES HAVER" . Jeg har været så utroligt velsignet med nye bekendskaber i haveverdenen, at det ligesom bare skete. Bogen handler om haver i Danmark, og jeg håber, at jeg snart kan få en bogaftale, så jeg kan fortælle nærmere, om denne drøm, som jeg håber at føre ud i livet. For hvad er et menneske uden sine drømme? Sneak-peak af bogens forside.