Klar - start - PARA...

...DEHUS. Jeg blev helt rørt forleden. Jeg får ikke ofte hilsner fra udlandet, men der kom en meget sød mail fra en dame i USA. Hun havde besøgt Paradehuset og nød at gense billeder fra det smukke sted, som jo ligger ikke langt fra Næstved på Sjælland. Det blev jeg faktisk meget glad for, for jeg kan ikke anbefale et besøg her nok.

Og så kom jeg i tanke om at jeg jo også ved juletid mødte nogle meget søde norske par, som havde fundet vej til denne perle. Jeg lovede de søde nordmænd, at jeg ville lægge nogle billeder på bloggen, og de kommer her.

Evigglade.blogspot.com
Paradehuset - Orangeriet på Gisselfeld.


Dem der følger mig her på bloggen, har nok før hørt mine opfordringer til at besøge Paradehuset, men det er ikke kun om sommeren, hvor pelargonierne blomstrer, at stedets charme forblænder.

Jeg var i slutningen af november forbi, - for at se julepynten i det fine gamle orangeri. Men det endte med at jeg næsten ikke kunne forlade rummet med sukkulenter og kaktus. Synes virkeligt at de er smukke. Så jeg håber at I ikke har noget i mod, at jeg deler et par billeder med jer.

paradehuset
Elsker at besøge denne perle.

Har længe haft et godt øje til denne vase, som jeg ved Fabienne Jouvin har haft sine kreative evner ind over.

paradehuset gisselfeld
Eksotiske planter

Sukkulenter der stortrives. Hold op hvor smukke.

En forstenet ananas? Eller noget andet eksotisk. 

Lækker stemning - og fuldendt ro i det fine rum, med vandbassin.

Som sædvanligt er der fine detaler at gå op opdagelse i alle vegne hvor man kommer i huset.




For dem som kommer lang vejs fra er der her tale om et fantastisk besøgsmål. Man kan evt. kombinere med besøg hos Munkhus.com, eller Isabella Smith, der ligger under 10 minutter fra Paradehuset på Hesede Hovedgaard. Og måske runde dagen af på den nyrenoverede Rønnede Kro.

Paradehuset Orangeriet på Gisselfeld, der idag forpagtes på allerskønneste vis af Stig Lauritsen og Greg Kobett, åbner igen til påske, 2. april 2015.




Mere information findes på
http://www.paradehuset.dk/ eller find dem på FACEBOOK



Kommentarer

  1. Dejlige billeder du viser fra Paradehuset som sammen med Munkhus, også er nogle af mine foretrukne steder at besøge. Gartneriet Toftegaard kan nu også anbefales hvis man er på de kanter, selv om det selvfølgelig er i en lidt anden boldgade og selvfølgelig ikke er åben her om vinteren.
    God aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Anita. Jeg må se at komme til Toftegård i år. Har været der et par gange, men det er længe siden. Tak for påmindelsen. :)
      kh
      Eva

      Slet
  2. Hej Eva.Tak for de smukke billeder du viser fra Paradehuset................var der jo selv
    i september.Besøgte også Isabella nu vi var dernede.
    Skønt sted at besøge og Stig og Greg var bare så søde at snakke med.
    Kunne have købt mig fattig i alle de unikke ting der var dernede.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - kunne også sagtens bruge en månedsløn eller to uden at blinke. Men det tror jeg nu ikke min mand ville give toppoint for ;)
      God aften til dig også Jette

      Slet
  3. Hej Eva en tur til Paradehuset er fluks sat på ønskelisten , tak for de dejlige billeder. Skønt på en sådan januardag. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Altid så dejligt at finde billeder her om vinteren og så bare drømme sig ind i de dejlige omgivelser. Paradehuset har jeg et ganske særligt soft spot for. ;)
      Har du ikke været der - så har du virkeligt noget til gode.

      Slet
  4. Det må efterhånden være 6 år siden - eller så - at jeg var i Paradehuset sidst. Det er aaaaalt for længe siden. Det er som at komme ind i en anden verden. Lidt lige som at gå ind i klædeskabet i Narnia :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og så må det være godt!!! :o)

      Slet
    2. Det er magisk. Naturligvis gør de smukke bygninger og stedets historie sit, men Stig og Greg de tryller altså også. Sooooo ethnic chic - I LOOOOVE IT!

      Slet
  5. Hej Eva, kunne godt tænke mig at vide hvor de får alle de skønne zinkspir fra, er det noget du ved noget om........
    Kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville jeg også gerne vide ........ men måske man også kunne spørge Claus Dalby. Tror han har fået lavet sine i Østeuropa et eller andet sted.

      Slet
    2. Er ret overbevist om at KIRK - Kompanistræde har spir og zinkkugler med blade.
      Se begge dele http://www.yelp.dk/biz_photos/kirk-k%C3%B8benhavn#YxksYBeivKxm23asSUXzWg

      KIRK - Kompanistræde 11, 1207 København K

      Slet
    3. Puh jeg har lige været inde på deres hjemmeside. Jeg må lave en bytur, for dér må jeg ind! Der ser ud til at være MANGE lækkerier.

      Slet
    4. Rigtig god tur Nette. Det er en smuk butik, og de er enormt flinke. Du bliver garanteret fristet til nogle skønne ting. Jeg glæder mig til at se hvad du finder. :)

      Slet
  6. Gisselfeld har stået på min ønskeliste i meget laaaang tid, men af en eller anden grund er der altid andre ting når vi kommer over på øen. Tror snart vi må lægge en plan der kun hedder Gisselfeld og så må alt andet komme i anden række. Også dejligt at høre at der er dejligt om vinteren, det forlænger jo mulighederne. Og jeg syntes det er skønt du lagde billeder op. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Som sagt er Isabellas, 10 minutter derfra. Og MUNKHUS, og faktisk må jeg heller ikke glemme Åkanden i Borup. Det er heller ikke ret langt derfra. Jo - området byder på meget. Har Marianne Folling i Kongsted ved Rønnede også åben have, er der endnu en ubegribelig skøn haveoplevelse her, du ikke må misse fru Friis.
      kh
      Eva

      Slet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.