Gardenparty hos have
romantikeren på Mors

Igen i år åbner landets mest romantiske private
have, og haveelskere inviteres til Gardenparty. 



En af landets allerskønneste haver. Og helt sikkert den mest romantiske jeg kender.

Lækkerier og inspirerende have stilleben

Syrener - dårende dejlige

Beauty of Moscow, tror jeg denne hedder













Tante Grøn har komponeret et ambitiøst og hæsblæsende flot haveparty-program med nogle af landets dejligste ”special guests”. Det hele foregår på Stensagervej 9 i Flade, 7900 Nykøbing Mors. 

Entre: kr 50,-. Børn under 12 gratis adgang i selskab med en voksen. Hunde er dejlige, men har ingen adgang. Der bydes på en kop kaffe/the og lidt sødt til den hule tand.

PROGRAM:

Lørdag den 16. maj kl 13:00 til 17:00.                                                                                     
  • Gurli Lynggaard, Butik Nostalgi/Købmandsmuseet deltager med havelopper og antikviteter.
  • Anne –Marie Pedersen, Lønbæk Planteskole sælger sjældne buske og træer.
  • Pilefletteren Marianne Hansen demonstrerer/sælger sit smukke kunsthåndværk.
  • Sjældne syrener sælges
  • Rustikt jernkunsthåndværk til haven fra Rosenbuen sælges.

De yndigste forårsbede med masser af løgvækster.










Søndag den 17. maj kl 13:00 til 17:00.                                                                                     
  • Anne Svane fra ”Staudestedet” med det unikke og imponerende planteudvalg, sælger uimodståelige stauder.
  • Betonstøberen Hanne-Lis Lovmand demonstrerer én af tidens store trends, - betonstøbning. Der vil også være en salgsbod med beton-herligheder.
  • Salg af sjældne syrener samt rustikt jernkunsthåndværk til haven fra Rosenbuen.
Et gulv af forglemmigej i rosa og blå

Lørdag den 23. maj kl 13:00 til 17:00                                                                                      
  • Keramiker Helle Nørby sælger smuk botanisk brugskunst i form af fantastiske udsmykningssten og unika kunsthåndværk til hus og have .
  • Blomsten og Krukken v/ Marianne Andersen har en salgsbod med lækkerier til haven.
  • Sjældne syrener sælges
  • Rustikt jernkunsthåndværk til haven fra Rosenbuen sælges.
Er ikke sikker men hedder den ikke Tjærenellike?

Søndag den 24. maj kl 13:00 til 17:00                                                                                      
  • Helle Nørby og sælger af hendes unikke keramik.
  • Den legendariske Ole Heide fra Heides Planteskole, holder foredrag om sin syren-passion.
  • Blomsten og Krukken forkæler med et besøg.
  • Iben Riis (tidligere Butik Frk Iberis, Middelfart ) sælger sine eventyrlige blomsterkreationer.
  • Har du lyst til at blive blomsterstylet og fotograferet af Iben Riis, har du her en helt enestående mulighed. Book en aftale i rigtig god tid, da der kun er begrænset plads. Her gælder ”først til mølle-princippet”. Info og booking på 97 74 03 82.
  • Sjældne syrener sælges
  • Rustikt jernkunsthåndværk til haven fra Rosenbuen sælges.
Helleborus
Lørdag den 11. juli k 13:00 til 17:00                                                                                       
  • Besøg af Gurli Lynggaard med skønne havelopper og antikviteter.
  • Salg af sjældne og flotte hosta v/Ester Knudsen, Enemærkets Hostahave.
  • Hanne – Lis Lovmand demonstration og salg af betonstøberier.
  • Salg af roser og Rosenbuens kunsthåndværk i jern.
Helleborus
Helleborus
Søndag den 12. juli kl 13:00 til 17:00                                                                                       

  • Anne Svane fra Staudestedet sælger af sit enorme planteudvalg.
  • Det samme gør Ester Knudsen fra Enemærkets Hostahave. 
  • Salg af roser og Rosenbuens kunsthåndværk i jern.
  • Find hele programmet her!
Syrener - det er jo også syrenprinsens have. ;)


En bænk pynter med påskeæg og hornvioler.


Jeg er stolt af at have fået lov til at gengive denne sjælfulde have i min bog om Haveelskernes Haver som udkommer den 26. marts.


Kommentarer

  1. Hej Eva....

    Altså hvor er vi heldige i nutidens medieverden.... og denne blogverden...
    Det er jo næsten dagligt, at man opdager noget nyt eller får ny inspiration...
    Din nye bog skal da vist på min ønskeseddel.... og i år er der absolut flere haver jeg gerne vil se - opdaget takke vær bloggene.... Fantastisk
    Et skønt sted for inspiration..
    God dag til dig
    Knus Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, tag roligt af std og se denne have. Den er helt vidunderlig.

      Slet
  2. Fikk lyst til å se Tante Grøns hage. Men vi er ikke i Danmark på de tidspunkt den er åpen.
    Er det noen mulighet for å "titte innom" på et annet tidspunkt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eirin og Lars

      I må holde øje med tante Grøns site, http://xn--tantegrnshave-hnb.dk

      Jeg tør ikke love at haven er åben på andre tidspunkter.


      kh
      Eva

      Slet
  3. Det kunne være fint å se tante Grøns hage. Det virker innbydende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Denne have har min allerbedste anbefaling. Det er en perle. Tag roligt af sted. Turen er det værd.

      Slet
  4. Meget kære Eva.

    Tusind tusind tak fordi du ville hjælpe os med at dele invitationer til Gardenparty ud her i dit smukke blogunivers. Vi er meget taknemmelige over din søde gestus og rørende hjælpsomhed.

    Som altid får dine billeder mundvandet til at løbe over. Din bogudgivelse bliver imødeset med stor forventningsglæde.

    Tænk om du kunne få overtalt din husbond til en lille forårsudflugt til det jyske haveland. Det kunne være SÅ dejligt at se dig igen.

    Er nedlagt med noget virus og nogle baktusser. Derfor kommer min tak for det store arbejde du har lavet for vores skyld lidt sent. Men bedre sent end aldrig. Et kæmpestort takkeknus fra os begge. Mange tak for de pæne ord også.

    Knus og kram fra os i bakkerne

    SvarSlet
    Svar
    1. kære Jytte
      God bedring sweetie. Mange "helingskram" til dig. Kryb under dynerne og husk at passe rigtigt godt på dig.

      Bedste hilsner
      Eva

      Slet
    2. Jeg elsker min dyne for tiden:o) og ligger også under den nu. Dejligt med et helingskram:o) Bacillebefængte kram retur

      Slet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Espalier - i den naturlige stil.