En havesphinx i Danmarks
flotteste barokhave

I august havde jeg fornøjelsen af at besøge den fabelagtige Peter Wibroe, der residerer i en have af en ganske særlig kaliber i Søllerød, 15 min nord for København, hvor han har skabt sig sit eget personlige eksil, deraf navnet Exillion. 

Den lækreste sphinx. Hun er da slet ikke til at stå for.

Vi ankom ved syv tiden, arrangementet var booket via Weisbrod, der bød på lækker buffet efter rundvisningen. Umiddelbart var det nok lidt sent til et havebesøg, men solens sidste stråler over haven gav en ganske særlig glød. Og det var, meget - ja meget smukt.

Haven var overvældende i al dens stramhed og form, og bestod af flere utroligt flotte bygninger, der af udseende så ud til at være autentiske, (som et 300 år gammelt fransk chateau), et marrokkansk lysthus og et orangeri-inspireret hus, og flere andre huse som fx redskabshuse og et ret fint orangeri. 

Det er dog udseendet, der bedrager, for hus og have er helt og holdent skabt af Peter Wibroe, som nærmest må have levet for 300 år siden. Man fornemmer i hvert fald at det er den epoke, han føler sig hjemme i. Datidens bygningsstil bød på en stor skønhed, og det kønne chateau, han bor i ligner da også en drøm.

Exillion

En haveoplevelse jeg aldrig vil glemme


Kig på kryds og på tværs. Og fornemmelsen af at her kunne man blive væk og glemme tiden.
Jeg må tilstå at jeg ikke blev og hørte historien om stedet fra Peter Wibroes egen fortælling, men det skyldes at vi var ret mange, og det var svært at høre hvad der blev sagt. 

HAVE BILLEDER SIGER MERE END 1000 ORD! I hvert fald hvis man er mig. Istedet prøvede jeg at tage nogle billeder, så jeg kunne tage minderne med mig hjem, og her behandle alle indtrykkene. Og tro mig, dem var der mange af! Peter Wibros stilrene sans for barokkens linjer er imponerende, ikke alene fordi at han har plantet næsten alt til på grunden, og elsker at klippe så det ligner noget der har stået i hundredevis af år. Men også fordi det hele er gjort med så meget sjæl, - man fornemmer hvordan drømmene er blevet formet, ikke på en dag eller en weekend, - (for ved vi ikke alle sammen godt inderst inde, at en rigtig smuk have kræver tid) og laves kun ad åre! 

Hemmelige gange gennem thuja. Det var forrygende flot.

Marrokansk hideway - det var bare så perfekt - her kunne jeg blive for evigt. Bare sætte mig, og nyde fra
morgen til aften. Så smukt at man følte det nærmest var en synd, at man skulle så hurtigt gennem haven, hvis man 
skulle nå at få den ind under huden. For en have kan man ikke altid bare gå igennem. Den skal fornemmes over 
døgnets timer. Haven har jo sine perler som ligger gemt, og hvor er morgensolen? Hvor sidder man til frokost,
- kunne man lige tage sig et lille pust i et skyggefuldt og hemmeligt hjørne.
 





Det storslåede springvand, som jeg var ret så betaget, mest pga linjerne omkring, og den enormt smukke
måde Peter Wibroe har lagt fliserne i haven. Det er så enkelt men superflot.

En anden ting jeg var helt vild med var, alle linjerne - og jeg mener ALLE linjerne var fyldt med
 point-de-vue uanset, hvor man vendte og drejede sig. Det kræver altså sin kunst. Og hold nu op hvor er
Exillion, oppe og ringe i toppen af det ypperste havekunst jeg har set i Danmark. Jeg bøjer mig i gruset.
Og jeg er så glad for at jeg fik lov til at se denne have. 



Eller hvad med denne dejlige dame?

Selv orangeriet var perfekt. Der var selvfølgelig en lille potager foran.

Da vi sluttede blev vi ledt ind til en smuk buffet.
Super flot arrangement. Håber jeg kan komme tilbage en dag.

Har du lyst til at se mere om haven, og manden bag - har Peter Wibroe udgivet denne bog HAVEKUNST OG TANKETIDSLER Se uddrag på websiten og se også dronefilmen, der er lagt ud på Youtube af Nicolai Monberg. 
Den viser præcist, hvor storslået og smukt, det kan gøres. 

[ EN SIDSTE NOTE ] Vi burde have en Danmarks National Trust, så man kan sikre at skatte som denne ikke går tabt, - håber at der en dag kan oprettes en fond, - for når man tænker på at Peters have er et livsværk, og den ligner noget som har stået i flere hundrede år, - så må denne have bestå. Alt andet ville ikke være til at holde ud.







Kommentarer

  1. Kære Eva.Dejligt indlæg du viser........................det er bare et fantastisk sted.
    Var så heldig at jeg oplevede det smukke hus og have i foråret under havefestivallen.Var først hos Lisbeth fra Countryliv....................og så tog Anita og jeg på Besøg hos Peter Wibroe.
    Vi kunne næsten ikke løsrive os fra stedet....................dejligt at der findes sådanne steder i Danmark.
    Hvis du har lyst til at se mit indlæg fra ture kan du se det fra d.31/5 2015.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt sikkert en have man kan tåle at se billeder fra og besøge igen og igen 💚🌳🌿🍃🍀

      Slet
  2. Kære Eva Tak det var vidunderligt at se flere billeder fra den skønne have. Jeg havde jo set nogle af dem Jette havde vist ved hendes besøg. Men billeder derfra kan jeg ikke få nok af. Kors hvor imponerende! Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine billeder kan slet ikke retfærdiggøre denne haves skønhed men tak alligevel for de søde kommentarer. Han kan noget ham Peter Wibroe :-) og så er det udført til perfektion. Man skulle tro man var hos de kongelige.

      Slet
  3. Kære Eva - jeg var også derinde sammen med min mor. En helt igennem fantastisk oplevelse. Det var helt sindsygt, at stå på en villavej i DK for derefter at gå gennem en låge og "PUF" så var man lige pludselig flere hundrede år tilbage i tiden i et fremmed land. Det er så smukt et sted, som man kunne ønske at opleve gennem de skiftende årstider. Bettina Weisbrod er da også bare den bedste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Leif
      Dejligt at du også havde samme wau oplevelse. :)
      Knus
      Eva

      Slet
  4. For et vakkert sted :) ...og fine bilder :)

    SvarSlet
  5. Det er meget imponerende, hvad han har fået skabt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænk han kunne være den næste le Notre :)

      Slet
  6. Hvor er det bare flot. Tak for kigget. :)

    SvarSlet
  7. Hej Eva. Ja jeg er dybt jaloux, er sikker på jeg ville befinde mig aldeles godt i Peters haveutopia. Gode billeder fra flere andre vinkler end lide dem fra bogen, du må da gerne dele flere ud hvis du kan overtales hertil. Håber han vil holde åben haven igen en dag, kunne ikke komme dengang i sommers.
    Venligst
    Henrik fra byggekatastrofen i minfranskehave

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Henrik
      Undskyld det sene svar. Skal nok :) snart finde lidt frem.
      Du må af sted næste år, hvis vi er så heldige at der er åbent igen.
      bedste hilsen
      Eva

      Slet
  8. Ja, det er bare smukt! Ikke mange andre ord for den have - som jeg kun kender fra fotos. Er ret trist, at der ikke er et "moderne" eksempel at pege på, som kan byde på samme overdådige og overskudsagtige æstetik...der er bare gået en masse tabt i de forgangne århundreder...suk...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vi rørende enige om - jeg sværmer jo også for krummelurer og ornamenter og havekunst - hvad dette i allerhøjeste grad må kendetegnes som :)
      Han kan noget ganske særligt ham Peter Wibroe. Og jeg forstår ham fuldt ud når han har valgt at dykke ned i den tidsepoke, som byder på så megen skønhed ud over alle grænser.

      Slet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.