søndag den 19. marts 2017

Cottagehaven i ny vidunderlig bog

Vores allesammens skønneste Tante - nemlig Tante Grøn - kendt og elsket i haveverdenen - har skrevet en ny fantastisk bog om Cottagehaver. 
Nok den bedste, jeg har læst, om genren. Den er en skildring af det liv, der leves i en af landets absolut smukkeste haver. Jeg har læst bogen der er skrevet i Tantens sædvanlige dialekt. Og jo - hun har sin helt egen måde at skrive på, så man både får lyst til at skraldgrine af de mest fornøjelige beskrivelser, og i andre afsnit også stortude. For bogen er udover at være noget af det smukkeste både i ord og billeder - også en personlig beretning om Jyttes private liv. En utrolig rørende og bund(k)ærlig beskrivelse af livet og haven i sameksistens, når man runder skarpe kanter, der skærer éen i sjæl og sind.

Jytte Aggerholm Justesen
også kendt i havekredse somTante Grøn
Tante Grøn flor fra bogen
fotograf:Susan &Jesper Durup




Og selv om Jytte har elsket sin have frem af det pureste amatørhjerteblod på en bakke i Mors, som hun selv betegner 'GuldkantsDanmark' - har hun nogle vidunderlige erfaringer, som selv erfarne haveejere kan få stor glæde af. Vi skal ikke glemme at nogle af de helt store havepersonligheder, som også beskrives i bogen på ny og forfriskende vis - også engang var blot passionerede formidlere af det bedste budskab; nemlig haveglæden og haveskønhed. Der er gods i at pionere og denne bog er ladet med tantens egne haveerfaring. 

Det er en helt igennem vidunderlig bog, som jeg vil tage frem igen og igen. Og som kommer til at ligge fremme i mit hjem til nærlæsning og nydelse i lang lang tid. Stor tak til Jytte, Susan og Jesper for en helt igennem smuk bog. Det blir en diamant blandt perler i min bogsamling.

COTTAGEHAVE
Tante Grøns haveunivers
Af Jytte Aggerholm Justesen
Fotos : Susan & Jesper Durup

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. Den fås hos boghandlere landet over samt online i de Sverige og Norge via ADLIBRIS

5 kommentarer:

  1. Detlyder som en rigtig god bog. Tak for info.

    SvarSlet
  2. Bogen er helt unik og din anmeldelse bare så fin :)

    SvarSlet
  3. Kære Eva
    Tusind tak for den helt helt fantastiske anmeldelse af bogen. Det gør os oprigtigt glade og stolte - og som fotograferne er det dejligt at høre så fine ord fra én som du, som selv har et fantastisk øje for billeder.
    Mange glade havebogs-udgivelses-dags-hilsner
    Susan

    SvarSlet
  4. Kære Eva.

    Kunne ikke ønske mig en smukkere omtale af bogen. TUSIND TUSIND TAK. Nyd, at jeg for en gangs skyld fatter mig i korthed. Jeg mangler nemlig ord:o)

    Grønne knogleknuserkram

    SvarSlet
  5. Jeg glæder mig til at få fingre i den...men det bliver først senere. Det var en lidt "dyr, men dejlig plantetur" til Tyskland :)

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...