X-Faktor - Black Hero tulipan

Den ligner lidt en pæon, eller måske en rose. Den har store næsten sorte, (men i starten mest mørkerøde), kronblade, der skinner - og en let frynset kant der er med til at gøre den endnu mere lokkende for øjet.
Den er lidt mystisk - og helt sin egen - og jeg er VILD med den.
Der er naturligvis tale om den sorte dobbelte tulipan Black Hero, med de kæmpe sorte blomsterhoveder. Jovist, lidt dramaqueen er der da over denne tulipan, som jeg ikke forstår at man ikke ser i flere haver.


Jeg har ikke nogle billeder af den solitært, så I må kigge på den i en af mine små buketter.
Her er buketten med Akeleje, purløg, knopurt og den smukke forglemmigej.


Det er små buketter som disse, der er min absolut foretrukne. Og dem kan man altså lave mange flere af, end hvis man skulle plukke en gigantisk buket.... Det er også en måde at få haveblomsterne til at strække længere inde i huset. Og lidt sjovere er det vel at have flere små skønne buketter, end kun en eneste? Eller hvad synes du?









































Jeg har valgt denne som min favorit til Anne fra Moseplassens X-Faktor blomsterkonkurrence
Klik her og se mere om Annes fine konkurrence. Der er så mange flotte blomster med!
Har du lyst til at se mine andre X-faktor favoritblomster er der links lige her!

Kommentarer

  1. Wow en lækkerbisken... en helt særlig farve med masser af x-factor :o)
    Det er en rigtig sød buket du har lavet...

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  2. Ja, det er en rigtig skønhed. Den ser godt ud, med de blålige blomster :-)

    SvarSlet
  3. Ikke ringe. Kan det mon passe, at du har haft den oppe at vende før ;-)

    Jeg er totalt faldet på halen af dit forrige foto med sneen på frøstandende. Gys, det er smukt! Absolut en fødselsdag værdig - og tillykke med den!!!

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  4. Ja den er smuk, jeg tror jeg satte den i efteråret, mener den var i Bilka sortimentet. Jeg kan ikke nænne at plukke tulipaner ind med mindre det er nogen, som står et sted, hvor de ikke passer i farven. Så tager jeg en ordentlig buket.

    SvarSlet
  5. Jeg fik ikke indkøbt nogle i efteråret (nogle havde været der før mig på planteskolen)
    Men næste år SKAL jeg ha' dem - om jeg så skal sove i sovepose foran min plantepusher.
    Den er rigtig smuk og ligeså elegant som lillesøsteren, Queen of night.

    SvarSlet
  6. Hej Eva,
    Godt valg. Dejlig mørk tulipan og smukke, smukke billeder.
    Elegant valg til X-faktor.

    SvarSlet
  7. Det var en nydelig sort tulipan!
    Lykke til!

    SvarSlet
  8. Aij, den er helt fantastisk smuk. Den kan jeg godt forstå, at du har valgt. Den har i hvert fald X-faktor. HELD og LYKKE.

    SvarSlet
  9. Smuk er den, for søren da...:)
    Jeg har netop postet mit bidrag til konkurrencen, som faktisk er en lignende tulipan, også med noget "mørkt/sort" i sit navn.

    Held og lykke:)

    SvarSlet
  10. Anonym2/17/2012

    Kære Eva

    Ja, det er da en dramaqueen, fantastisk, og navnet er noteret i den lille bog:-). Mange vaser med mindre buketter er altid dejligt og har en fin effekt. Så kan hver enkelt blomst også bedre nydes.

    Engblomsten

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen eller en kommentar og få min sol til at skinne.

Kærlige hilsener Eva

Populære opslag fra denne blog

Det smukkeste træ i haven...lige nu

Anne Just's vidunderlige
kringle fra kaffehuset

Espalier - i den naturlige stil.