onsdag den 24. september 2014

Svajende græs i blomst

Miscanthus Sinensis




Nu får vi farver....I morges var der frost på ruden af bilen.
Glæder mig til forestillingen begynder. Enjoy!!
God uge til alle I dejlige havefolk.

lørdag den 20. september 2014

September sol

En kær veninde lavede dette hjerte til mig sidste år, bladet hun brugte er fra min tobakspibeplante,
jeg synes det er rigtigt kønt.
Buddleia endte med lidt efterårsblomster og græsser i vasen.
Hjortetrøst blev klippet ned da de var en meter høje, da jeg fik snegleangreb, mens vi var væk fra haven.
Troede ikke de kom i blomst, men nu er de her. 

søndag den 14. september 2014

Efterårets Lyksagelighed & Sorg

Jeg synes, at efteråret er så smukt, og vil gerne mindes min dejlige mor, som forlod os ved denne tid sidste år. Det kan nok ikke gøres smukkere end med disse lånte ord af Elisabeth Barrett Browning.


Go, sit upon the lofty Hill,
And turn your eyes around,
Where waving woods and Waters wild
Do hymn an Autumn sound.
The summer Sun is faint on them 
The summer Flowers depart 
Sit still — as all transform’d to Stone,
Except your musing Heart.

How there you sat in Summertime,
May yet be in your Mind;
And how you heard the green Woods sing
Beneath the freshening Wind.
Though the same Wind now blows around,
You would its Blast recall;
For every Breath that stirs the´Trees,
Doth cause a Leaf to fall.

Oh! like that Wind, is all the mirth
That Flesh and Dust impart:
We cannot bear its visitings,
When change is on the Heart.
Gay words and jests may make us smile,
When Sorrow is asleep;
But other things must make us smile,
When Sorrow bids us Weep!

The dearest hands that clasp our Hands, 
Their presence may be o’er;
The dearest voice that meets our Ear,
That tone may come no more!
Youth fades; and then, the joys of Youth,
Which once refresh’d our Mind,
Shall come — as, on those sighing Woods,
The chilling Autumn Wind.

Hear not the Wind — view not the Woods;
Look out o’er Vale and Hill 
In spring, the Sky encircled them 
The Sky is round them still.
Come autumn’s scathe — come Winter’s cold 
Come change — and human Fate!
Whatever prospect Heaven doth bound,
Can ne’er be desolate.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...