Et digt om taknemmelighed
Når livet driller og man har det svært, kan det godt være at taknemmlighed ikke lige er det første ord der dukker op. Efter at have haft et år med forældre, der har været ude og inde af hospitalet stort set hele året, - er vi nu tilbage i indlæggelses svøbe. Mor er syg. Jeg håber og tænker positivt og håber igen. Men hun har det hårdt, og kroppen er jo ikke purung mere. Fødderne hævet, lunger med vand, og hjertet som ikke pumper nok. Oveni dette en masse bøvl med mave, og ingen appetit. Åh søde mor, - jeg tænker på dig døgnet rundt. Nu kunne jeg godt bruge en ordentligt sprøjte med positivisme. For jeg er nervøs, og ængstelig på min dejlige mors vegne. Men alligevel VIL jeg se med nye øjne på morgendagen, - og håbe at de finder ud af, hvad der kan hjælpe. Og så har jeg min dejlige familie, et godt helbred, og ikke mindst dejlige venner og et skønt job, - med søde mennesker, og en lille hund der siger >>Jeg elsker dig<<, når jeg kommer hjem. Og alle jer søde bloggere, s...